Alt gasmateriel, det vil sige gasapparater og installationskomponenter, skal være CE- eller DG-mærket. Gasforbrugende apparater, som udvikler varme ved forbrænding, skal være forsynet med et mærkat.
Mærkningen af gasproduktet skal bestå af CE-mærkningen samt
- informationer, der er nødvendige for korrekt indregulering af apparatet
- fabrikantens navn eller identifikationssymbol/firmalogo
- apparatets handelsbetegnelse
- om nødvendigt den type strøm, der skal anvendes
- apparatets kategori
- angivelse af årstal for CE-mærkningen
- andre nødvendige oplysninger for sikkerhedsmæssigt forsvarlig benyttelse af apparatet.
Hvad skal være DG-mærket?
Andet gasmateriel som fx gasslanger skal være DG-mærket i overensstemmelse med danske nationale bestemmelser. Bestemmelser om mærkning er beskrevet i gasreglementets afsnit C-1 og C-2.