Gas og vvs Metrologi, akkreditering og ædelmetaller Kloak Produktsikkerhed Fyrværkeri El

Elprodukter - mærkning af elprodukter

CE-mærket er det væsentligste mærke på elprodukter. Med CE-mærket tilkendegiver fabrikanten over for myndighederne, at produktet opfylder kravene til elsikkerhed. CE-mærket er ikke et godkendelsessymbol.

Inden produktet kan CE-mærkes, skal fabrikanten udfylde en EF-overensstemmelseserklæring. Med denne erklæringen tilkendegiver fabrikanten, hvordan produktet er sikkert, og at det ikke er farligt at anvende.

Læs mere om overensstemmelseserklæringen

Link til download af overensstemmelseserklæring

Manglende mærkning udløser salgsforbud
Det har været obligatorisk for fabrikanter at CE-mærke elektriske produkter siden januar 1997, og Sikkerhedsstyrelsen har gradvist indført en strammere kurs ved kontrol af CE-mærkning. Sikkerhedsmæssige og tekniske fejl ved produkterne vil automatisk, og som minimum, udløse et salgsforbud. Visse formelle fejl, fx hvis produktet slet ikke er mærket, vil også udløse et salgsforbud.

De væsentligste krav til mærkning
Mærkning skal være holdbar og letlæselig. Den skal stadig være letlæselig og må ikke krølle efter at være blevet gnedet med en våd klud i 15 sekunder og derefter med en klud vædet med rensebenzin i yderligere 15 sekunder. Mærkeskiltet må heller ikke let kunne fjernes.

Sidst opdateret: 01-juli-2009 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top