Sikkerhedsstyrelsen administrerer den generelle produktsikkerhed. Ved produkter til børn og babyer betyder det, at vi har ansvar for at kontrollere sikkerheden inden for følgende områder:
De tre områder bliver dækket af Produktsikkerhedsloven, Legetøjsdirektivet og Legetøjsbekendtgørelsen.
Produktsikkerhedsloven
Produktsikkerhedsloven gælder produkter, der bliver fremstillet, udbudt, solgt, tilbudt eller udført i Danmark, eller som er bestemt for udførelse til andre EU-lande.
Link til Produktsikkerhedsloven
Legetøjsbekendtgørelsen
Legetøj bliver primært reguleret i Legetøjsbekendtgørelsen. Er der tale om et produkt, der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år, er produktet defineret som et stykke legetøj og er derfor dækket af legetøjsbekendtgørelsen.
Link til tidligere Legetøjsbekendtgørelse, hvor visse bestemmelser forstsat er gældende
Den 20. juli 2011 trådte en ny legetøjsbekendtgørelse i kraft. Den hedder også ”Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøjsprodukter”. Den gamle bekendtgørelses regler om legetøjs kemiske egenskaber er dog gældende frem til den 20. juli 2013.
Link til ny Legetøjsbekendtgørelse
Legetøjsdirektivet
Legetøjsdirektivet er implementeret i dansk lov i legetøjsbekendtgørelsen. Direktiverne anviser altid alternativer til brug af standarder, men det er frivilligt, om man vil anvende dem. Hvis et produkt overholder de relevante standarder, kan importøren eller fabrikanten formode, at produktet er i overensstemmelse med direktivets krav.
Sikkerhedsstyrelsen holder øje med produkterne på det danske marked, men udgangspunktet er stadig, at det er fabrikantens og importørens ansvar, at produkterne lever op til kravene om sikkerhed.