Gas og vvs Metrologi, akkreditering og ædelmetaller Kloak Produktsikkerhed Fyrværkeri El

Tilbagetagelser af farlige produkter

Hvis vi konstaterer, at et produkt er farligt, kan vi pålægge fabrikant, importør eller sælger at stoppe salget. Om nødvendigt kan vi desuden kræve, at allerede solgte produkter kaldes tilbage fra forbrugerne

Vi fastholder eller fornyer dette krav, så længe vi skønner, at der er risiko for, at der kan ske ulykker med produktet, eller at produktet kan starte en brand.

Producenter og importører har ansvaret for sikkerheden

Når en fabrikant eller importør vil markedsføre et produkt, skal det ske i henhold til bestemmelserne i det relevante EU-direktiv. Man skal blandt andet sikre sig, at produktet overholder de fundamentale sikkerhedskrav. I praksis kan det gøres ved at afprøve produktets sikkerhedsmæssige egenskaber i henhold til en relevant standard.

Det er fabrikantens eller importørens ansvar, at produktet er sikkert. Sker der en brand eller en ulykke, er fabrikanten eller importøren ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, herunder lov om produktansvar. Det betyder, at en forbruger, der har været udsat for en ulykke, kan rejse erstatningskrav mod fabrikant eller importør.

Hvis et produkt viser sig at være farligt, er det vigtigt at få det fjernet fra markedet hurtigst muligt. Sikkerhedsstyrelsen har stor erfaring med tilbagekaldelse af farlige produkter, og du kan derfor altid henvende dig til os.

Sikkerhedsstyrelsens procedure for tilbagetagelse af produkter

Målet for en tilbagetagelse er, at det farlige produkt bliver trukket tilbage fra markedet inden for en rimelig kort frist. Sikkerhedsstyrelsen har udviklet en proceduren "Trin i en tilbagetagelse", som løbende forbedres. Proceduren beskriver nogle minimalkrav, som kan fraviges, hvis fabrikanten eller importøren kan sandsynliggøre, at den valgte fremgangsmåde har mindst samme effekt som Sikkerhedsstyrelsens procedure.

Link til 'Trin i en tilbagetagelse'

Se et sagsforløb over en tilbagetagelse

Aktuelle tilbagetagelser

Hvis et produkt viser sig at være farligt, er det vigtigt at få det fjernet fra markedet hurtigst muligt. Vi informerer løbende om produkter, hvor producenten af sikkerhedsmæssige årsager har valgt at trække sit produkt tilbage fra markedet. Eller hvor vi har valgt at udstede et salgsforbud.

Aktuelle tilbagekaldelser af farlige produkter:

Farlige elprodukter

Farlige gasprodukter

Farlige produkter til børn og babyer

Andre farlige produkter

Arkiv over farlige produkter
Når vi ved en sags afslutning eller når vi vurderer, at der er opnået tilfredsstillende resultater, bliver det farlige produkt overflyttet til vores arkiv.

Link til arkiv over farlige produkter

Sidst opdateret: 04-aug-2009 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top