Kan en vægt, der bestemmer massen på en anden måde end ved tyngdekraften, falde ind under MID?
Nej. Tyngdekraften indgår netop i MID’s definition af en vægt. Derfor kan den ikke få en EU-godkendelse, men den kan få en dansk typegodkendelse, hvis den kan overholde tolerancer svarende til dem, som ville være gældende, hvis den var en normal vægt.
En nuværende R51 godkendelse konverteres til en MID godkendelse.
- Vil det kun være de punkter, hvor der er skrappere krav i MID end i den gamle OIML R51 som skal testes?
- Større krav til EMC => aftestning?
- Kan alle vejedata fra typetesten genbruges, og blot evalueres på ny?
Det skal vurderes i de enkelte tilfælde, hvad der skal til for at opfylde de nye krav iht. MID.
Der kan godt suppleres med enkelte EMC tests (fx forstyrrelsestest (disturbance)), hvis det vurderes, at det er teknisk forsvarligt. Men det er ikke altid tilfældet (fx kan man ikke lave en test for varme uden at der samtidig laves en test for kold temperatur).
Gamle testresultater kan genbruges hvis de er relevante.
En OIML R51 godkendelse fra år 2000 er gyldighedsforlænget indtil 2012. - Kan den opnå yderlige en gyldighedsforlængelse på 10 år fra 2005 til 2015 (før indførelsen af MID i 2006)?
Ja.
Må der produceres nyt udstyr svarende til godkendelsen indtil 2012?
- Hvis ja, kan sådant udstyr førstegangsverificeres i DK?
Ja til begge spørgsmål (men førstegangsverifikationen gælder kun i Danmark).
Kan der opnås et tillæg til typegodkendelsen efter indførelsen af MID?
Nej. Der er en skæringsdato med MID's indførelse.
Europæiske typegodkendelser (konverterede godkendelser), som bygger på en dansk typegodkendelse/typetest - skal sådanne godkendelser også gyldighedsforlænges?
Kan kun besvares af pågældende land.
En kunde har købt x antal vejeenheder, som er typegodkendte og førstegangsverificerede før indførelsen af MID. Hvis kunden bestiller yderligere en vejeenhed, en ”kopi” af en tidligere leveret enhed, kan en sådan vejeenhed førstegangsverificeres i det pågældende EU land efter indførelsen af MID?
Kan kun besvares af pågældende land. I Danmark: Ja, hvis typegodkendelsen stadig er gældende.
Kan en gyldig dansk typegodkendelse fra før MID stadig konverteres til et andet lands godkendelse (iht. WELMEC Type approval agreement) efter indførelse af MID?
Nej, der skal laves en MID godkendelse. (Men det notificerede organ kan naturligvis anvende prøvningsresultaterne bag den danske typegodkendelse som grundlag for MID godkendelsen).
En kunde har købt x antal vejeenheder, som er typegodkendt og førstegangsverificerede før indførelsen af MID efter OIML R51 1996, tabel x, dvs. førstegangstolerancer 1,5e; 2e og 2,5e. Kunden køber i 2008 (efter indførelsen af MID) yderlig en vejeenhed (kopi af tidligere leveret enheder), som opstilles ved siden af de øvrige systemer. Den nye enhed bygger på en gammel OIML R51, 1996 typegodkendelse, som er gyldighedsforlænget indtil 2012. De oprindelige vejeenheder skal re-verificeres efter initial verifikations tolerancer 1,5e; 2e og 2,5e. Hvilke tolerancer skal den nye enhed førstegangs verificeres efter?
- 1,5e; 2e og 2,5e svarende til OIML R51, 1996
- 1e; 1,5e og 2e svarende til MID
Den nye enhed skal førstegangsverificeres efter de tolerancer, som står i den typegodkendelse, som gælder for den (i dette eksempel altså 1,5e; 2e og 2,5e).
Nogle lande kræver i dag, at vejeresultater gemmes i x antal måneder, og at det er muligt at genfinde disse. Andre lande har kun et krav om, at vejeresultatet skal være synligt i vægtens display. Vil der efter indførelse af MID stadig kunne være forskel på de krav, som de enkelte lande stiller til alibifunktion, OIML R51, 1996?
Ja. Det er ikke obligatorisk, hvilke funktioner der skal være krav til i de enkelte lande.
CE mærkning og grønt M I nogle vejesystemer er der flere vægte, som alle sender vejeresultatet til en fælles computer, hvor disse data gemmes, så de senere kan genfindes. Normalt mærkes sådan et anlæg med et CE mærke, som placeres på anlæggets hovedtavle. Vægten vil i sådan et anlæg normalt blive betragtet som en komponent, der ikke virker uden de andre komponenter, der indgår i anlægget.
Skal der sidde et CE mærke på hver enkelt vægt i et stort vejesystem, hvor i der indgår flere vægte, eller kan hele anlægget betragtes som en enhed og derfor kun mærkes med ét CE mærke på anlæggets hovedtavle?
Der laves en komponent erklæring for alle de komponenter der indgår i et sorteringsanlæg. Eks. en erklæring for den komponent hvor vejeenheden indgår i.
Der laves en samlet overensstemmelses erklæring for hele anlægget.
Iht. MID skal der kun være et CE mærke, som inkluderer M, og det skal sidde på hovedkomponenten.
Når en maskine CE mærkes, skal der normalt medfølge en overensstemmelseserklæring, hvoraf det fremgår, hvilke direktiver der ligger til grund for mærkningen. Skal MID nævnes i denne overensstemmelseserklæring?
Ja.
- Hvor skal det grønne M placeres ?
- På alle display, som viser et godkendt vejeresultat ?
- Hvad med PC skærme, hvorpå gyldige vejeresultater kan vises ?
- Hvad med printere, som kan udskrive gyldige vejeresultater ?
"M-et" indgår i CE- mærkningen, der skal indeholde: CE+M+år+notificeret organ og placeres på hovedkomponenten. Der skal kun være én CE-mærkning.
Hvad gør et laboratorium, som skal verificere en vægt, der er typegodkendt med henvisning til MDIR 34.11-01, som ikke længere er gældende? I laboratoriets procedurer henvises til hhv EN-45501 og MDIR 34.11-01, og der skelnes mellem de to standarder i de (få) tilfælde, hvor de ikke er helt overensstemmende. Skal de stadig bruge den 'historiske' MDIR 34.11-01, eller skal verifikation altid udføres efter EN-45501?
Reglerne for vægte (og alle andre måleinstrumenter) er, at de skal vedblive med at leve op til de krav, som de i sin tid blev godkendt efter. Det betyder ikke noget i den sammenhæng, at reglen i mellemtiden er ophævet. Så de vægte, som er typegodkendt efter 34.11, skal altså reverificeres efter 34.11. I mange tilfælde er der overensstemmelse mellem 34.11 og 45501, hvorfor laboratoriet kan nøjes med én procedure. I nogle få tilfælde er der ikke overensstemmelse, men forskellen har vi fundet at være uden betydning (se vejledende MDIR 24.11-xx), hvorfor laboratoriet også her kan nøjes med én procedure.