Gas og vvs Metrologi, akkreditering og ædelmetaller Kloak Produktsikkerhed Fyrværkeri El

Målesystemer til væsker

Målere til væsker bortset fra vand

Se spørgsmål og svar om målesystemer til væsker

De fleste af de typegodkendelser, vi har i dag for målere til væsker bortset fra vand, omhandler ”kun” måleren alene. Når MID træder i kraft er det hele måleanlægget, der skal godkendes. Betyder det, at man ikke kan sælge og førstegangsverificere målere alene efter 30. oktober 2006?

Efter 30. oktober 2006 kan man godt førstegangsverificere målere, som har en gyldig typegodkendelse, MEN de må kun anvendes ”som reparation” i eksisterende anlæg.
MID omhandler NYE måleinstrumenter. Eksisterende måleinstrumenter er det fortsat lovligt at anvende. De må repareres, men ikke ændres.
For nye måleinstrumenter: MID kræver, at hele måleanlægget er godkendt. Men der er en overgangsperiode, hvor det er tilladt at lave nye måleinstrumenter efter de gamle regler. HVIS man har en gyldig typegodkendelse.
Problemet for mange i Danmark er nu, at da vi ikke – ”for store målere” – har krævet typegodkendelse af hele måleanlægget, så er der ikke ret mange, som har en sådan godkendelse. Derfor kan de ikke lave nye måleanlæg efter 30. oktober 2006 uden at få nye godkendelser efter MID.

En volumenmåler er godkendt efter OIML R117. Der er tale om en godkendelse af måleren alene, ikke et helt måleanlæg. Typegodkendelsen er forlænget til 29.10.2016. Hvis en sådan måler førstegangsverificeres og sælges efter 30. oktober 2006, må den da kun anvendes i eksisterende anlæg (som reparation)?

MID kræver godkendelse af hele måleanlægget. Den omhandlede måler må gerne sælges førstegangsverificeret. Køber må anvende den i eksisterende anlæg eller i anlæg, som er typegodkendt som anlæg, og hvor typegodkendelsen indeholder nævnte måler. Desuden kan måleren anvendes i nye anlæg, som ikke er omfattet af en typegodkendelse, men som ”godkendes” iht. MID via modul G (enhedsverifikation). Enhedsverifikation nyder da godt af, at målerens egenskaber er dokumenteret i form af førstegangsverifikationen.

Vil en sådan måler være lovlig at anvende til afregning efter 30. oktober 2006 ?

Det kræver at anlægget godkendes fx via en enhedsverifikation.

Hvad angår måleudstyr til vin og mælk/mælkprodukter: - er det KUN måleudstyr som er brugt til AFREGNING af væsker, som skal opfylde MID-direktivet?, - er det KUN måleudstyr som er brugt til KVANTITATIVE målinger af væsker, som skal opfylde dette direktiv, eller - er alt måleudstyr (kvalitativ og kvantitativ) for væsker (fx fetprocent, vandprocent, etc.) underlagt dette direktiv?

Direktivet dækker kvantitativ måling af væske (altså mængden af væske – enten i volumenenhed eller masseenhed). Det dækker ikke måling af kvalitet. (MID direktivet omfatter også en række andre måleinstrumenter (fx gasmålere, elmålere mm – i alt 10 forskellige kategorier) Hvis et EØS-land ønsker at regulere en af de kategorier af måleinstrumenter, som er omfattet af MID, skal MID anvendes. Man må altså ikke have andre regler. Men landene bestemmer selv hvilke anvendelser, som man ønsker at regulere. I Danmark er direktivet gældende for udmåling af mængden af væske, når mængden danner grundlag for betaling – se bekendtgørelse nr. 1038 af 17. oktober 2006. I andre EØS-lande kan det – jf. ovenanførte - være anderledes.

Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top