Spørgsmålet gælder nye målere, som er godkendt efter MID: Kan fjernvarmemålere typegodkendes både til energimåling og volumenmåling. Hvilken visning skal vises som første visning ?
I henhold til Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse for måling af fjernvarme kan fjernvarme enten måles som energi eller som volumen.
Hvis der afregnes efter energi, skal måleren opfylde MID - annex MI-004 kravene. Hvis der afregnes efter volumen, skal måleren opfylde kravene i MID - annex MI-001. Hvis måleren kun har den godkendte visning, så er situationen klar og ikke til at misforstå. Men så har vi følgende situationer:
1. Der er ikke noget i vejen for, at en måler er godkendt både efter MI-001 og MI-004, men bemærk komplikationen ved, at tolerancesystemet er totalt forskelligt (trappekurve kontra "glat" kurve.)
2. Der er ikke noget i vejen for, at en måler kan vise andre måleresultater, end dem den er godkendt til, hvis det er klart anført, at det ikke er legale visninger.
Da en måler "skal være egnet" (MID annex I, pkt 7.2) og da måleresultatet skal vises på en måde, så det ikke kan misforstås (MID annex I, pkt 10.2) så betyder det:
Situation 1a: Måler godkendt efter både MI-001 og MI-004 og bruges til afregning efter energi: Energivisning skal vises først
Situation 1b: Måler godkendt efter både MI-001 og MI-004 og bruges til afregning efter volumen: Volumenvisning skal vises først
Situation 2a: Måler godkendt efter MI-001 men ikke efter MI-004. Den kan vise energi som ikke legal visning og bruges til afregning efter volumen: Volumenvisningvisning skal vises først og energivisning skal være klart markeret som ikke godkendt
Situation 1b: Måler godkendt efter MI-004 men ikke efter MI-001. Den kan vise volumen som ikke legal visning og bruges til afregning efter energi: Energivisning skal vises først og volumenvisning skal være klart markeret som ikke godkendt.