Skal MID direktivet betragtes som lovgivning, der som sådan bl.a. tager hensyn til at:
- Forbrugerens interesser varetages (bl. a. tilstrækkelig pålidelighed, forbrugerbeskyttelse m.m.)
- Leverandørens interesser varetages (bl.a. beskyttelse mod handelshindringer)?
Ja
Skal MID's § 10.5 forstås således, at data, som danner grundlag for elafregningen skal kunne vises på målerens kontrollerede metrologiske display med afsæt i følgende formulering: MID § 10,5 ”Uanset om et måleinstrument til forbrugsmåling kan fjernaflæses, skal det under alle omstændigheder være udstyret med en metrologisk kontrolleret visningsindretning, som kan aflæses af forbrugeren uden værktøj. Det, som angives af denne visningsindretning, er det måleresultat, der tjener som grundlag for den pris, der skal betales”?
Ja
Hvis en måler skal kunne danne afregningsgrundlag til slutkunden på timesniveau, betyder dette så, at alle timesværdier skal være tilstede i måleren i en periode svarende til afregningsperioden, og at de nævnte data skal kunne vises på målerens display plus et tilpas antal dage, så kunden har en reaktionstid ved en evt. klagesag?
Ja
Hvis en måler ønskes anvendt som oven for beskrevet, og der ikke er mulighed for, at data er til stede i måleren, eller at vise de aktuelle timesregistreringer, skal det så opfattes således, at måleren ikke er lovlig til denne anvendelse såvel i Danmark som i de øvrige medlemslande, som har tilsluttet sig MID ?
Ja
Er det rigtigt forstået, at Welmec er et samarbejdsorgan mellem metrologi-myndighederne i EØS landene og Schweiz. Endvidere er en række østeuropæiske lande associerede medlemmer. WELMEC's hovedformål er harmonisering af fortolkning og håndtering af bestemmelser for måling og måleinstrumenter. Målet med harmoniseringen er at lette fri handel mellem medlemslandene ved at undgå, at forskellig fortolkning af fælles regler skaber tekniske handelshindringer "ad bagdøren" ?
- og betyder det, at respekteres en evt. tolkning fra WELMEC, er man på sikker grund?
Ja
Kan den enkelte leverandør tillade sig at tolke anderledes, blot tolkningen kan dokumenteres og accepteres? (hvem accepterer en anden tolkning end WELMEC's)?
Man kan godt afvige fra WELMECs tolkninger. Men det vil være svært for så vidt angår de tolkninger der efterfølgende er godkendt i Måleinstrumentkomitéen (under EU-Kommissionen) - se Kommissionens hjemmeside
Det er jo almindeligt kendt, at netop MID's § 10.5 har været til livlig debat såvel nationalt som internationalt. Er der noget, der tyder på, at denne paragraf og tolkning vil blive ændret?
Hvilke konsekvenser kan det få såfremt måleren ikke opfylder de stillede krav.
Må fx et boligselskab lave hovedmåling med en verificeret elmåler og efterfølgende benytte ikke-verificerede målere som fordelingsmålere?
Nej, det må de ikke. Fordelingsmålerne skal være godkendte og derudover skal boligselskabet lave et kontrolsystem for målerne. Begrundelse: Iflg. § 11 i bekendtgørelse 1035 af 17. oktober 2006 må netvirksomheder kun opsætte godkendte målere til måling af elforbrug. Iflg. Samme bekendtgørelse § 7, stk. 2 er et boligselskab, som har en hovedmåler efter hvilken de køber el og derefter opsætter fordelingsmålere (bimålere – kært barn har mange navne) at betragte som et netselskab i bekendtgørelsens forstand (se også vejledning til bekendtgørelsen: MDIR 07.51-02, pkt. 2,2. pind). Boligselskabet skal herudover også opfylde de øvrige krav i bekendtgørelsens kapitel 4 – herunder primært, at de skal oprette et kontrolsystem for de ibrugværende målere (§14).
Hvor stor en nøjagtighed skal en digital måler have ? Nogen siger op til plus minus 1,5 %, hvilket lyder af meget. Kan det være rigtigt med 1,5 %, eller er det en norm der alene gælder de gamle løbehjulsmålere?
Der er forskellige nøjagtighedsklasser for el-målere. Det har ikke noget at gøre med, om måleren er digital (statisk) eller elektromekanisk. Hvilken nøjagtighedsklasse en måler hører til kan aflæses på det skilt, som sidder på den. Nøjagtigheden for en given klasse kan du så finde i den standard, efter hvilken elmåleren er godkendt. De elmålere, som vi har typegodkendt, findes på vores hjemmeside: www.dansk-metrologi.dk. Nøjagtigheden fremgår også af typegodkendelsen.
Hvad er den tilladte max. fejlmåling på en digital måler, som måler hvor meget strøm en vindmølle producerer?
Reglerne for elmålere omvatter kun forbrugsmålere – ikke målere, som måler produktion.
Onde tunger siger, at de målere elselskaberne opsætter som forbrugsmålere er justeret til at ligge på plus 1,5 % og de målere der er opsat ved vindmøller er justeret til minus 1,5 %, kan dette bekræftes?
Hvem kontrollerer elselskabernes målere?
Kan man få udført en uvildig kontrol af elværkets måler, og i givet fald hvad koster det?
Alle elværker har i deres leveringsbetingelser mulighed for, at kunderne kan få foretaget kontrol af deres målere. Normalt er det sådan, at hvis måleren ved kontrollen måler korrekt (dvs. indenfor de tolerancer, som gælder) så skal kunden betale for kontrollen, hvis den ikke måler korrekt, så betaler elværket
Kan en digital måler skride i kalibreringen med årene, og i givet fald med hvor mange års interval skal elselskaberne tjekke deres målere?