Gas og vvs Metrologi, akkreditering og ædelmetaller Kloak Produktsikkerhed Fyrværkeri El

Bekendtgørelser om kloak

Vi har samlet alle bekendtgørelser, som er relevante for kloakområdet. Få links direkte til bekendtgørelserne på retsinformation eller vores egen lovportal.

Ny bekendtgørelse om den kompetencegivende kloakmestereksamen
Der er kommet en ny bekendtgørelse på kloakmområdet. Bekendtgørelsen følger op på den udvikling, der har været på området, og er dermed hovedsageligt en modernisering af den eksisterende bekendtgørelse. Den nye bekendtgørelse ophæver bekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1982.

Der tages således højde for den nye 7-trins karakterskala, ligesom der indgår mere udførlige bestemmelser for selve eksamensafholdelsen, bedømmernes virke, udstedelse af beviser, fejl og mangler ved eksamen samt klager over bedømmelsen af eksamen.

Link til ny bekendtgørelse nr. 327 af 28. april 2009. 

Bemyndigelse af kontrolinstanser
Bekendtgørelse nr. 1303 af 22. november 2007 om Sikkerhedsstyrelsens bemyndigelse af kontrolinstanser til godkendelse og overvågning af kvalitetsstyringssystemer for autoriserede og godkendte virksomheder.

Bekendtgørelsen gælder for de kontrolinstanser, der skal godkende og efterprøve kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede eliinstallatører, vvs-installatører, vand- og sanitetsmestre, kloakmestre og godkendte kompetente virksomheder.

Bekendtgørelsen indeholder regler for, hvilke krav en kontrolinstans skal opfylde for at blive bemyndiget som kontrolinstans, regler for udførelse af arbejdet som kontrolinstans og for samspillet med Sikkerhedsstyrelsen, samt Sikkerhedsstyrelsens bemyndigelse af kontrolinstanserne.

Link til Bekendtgørelse nr. 1303 af 22. november 2007

Autorisation og drift af virksomhed
Bekendtgørelse nr. 1674 af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester.

Bekendtgørelsen er en sammenskrivning af fire bekendtgørelser (nr.1038, 1039, 1043, 1044 af 8. december 2003) og indeholder regler om området for autorisation og godkendelse som kompetent virksomhed, regler om kvalitetsstyringssystemer og den særlige tilsynsordning samt regler om udøvelse af virksomhed som autoriseret vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, kloakmester og godkendt kompetent virksomhed.

Link til Bekendtgørelse nr. 1674 af 14. december 2006

Bekendtgørelse nr. 1521 af 13. december 2007 om ændring af bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester.

Bekendtgørelsen er en ændring af bekendtgørelsen om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester. Den indeholder regler om kvalitetsstyring i forbindelse med bibeskæftigelse, ansvar for indberetning til Sikkerhedsstyrelsen mv.

Link til Bekendtgørelse nr. 1521 af 13. december 2007

Opretholdelse af sikkerhedsstillelse
Bekendtgørelse nr. 1675 af 14. december 2006 om opretholdelse af sikkerhedsstillelse ved autorisation som vvs-installatør, godkendelse som kompetent virksomhed eller autorisation som kloakmester.

Link til Bekendtgørelse nr. 1675 af 14. december 2006

Bemyndigelse af kontrolinstansernes tilsyn på vand- og afløbsområdet
Bekendtgørelse nr. 1041 af 8. december 2003 (tidligere nr. 189 af 22. marts 2002) om Sikkerhedsstyrelsens bemyndigelse af kontrolinstanser til at udføre den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet.

Bekendtgørelsen omfatter krav til de kontrolinstanser, der på Sikkerhedsstyrelsens vegne skal varetage opgaver i forbindelse med den særlige tilsynsordning af arbejder udført af autoriserede virksomheder, der tillige nærmere er beskrevet i et særligt kapitel. Kravene til kontrolinstanser indebærer samme krav som anført i bekendtgørelse nr. 1040/2003 om kvalitetsstyringssystemer.

Link til Bekendtgørelse nr. 1041 af 8. december 2003

Personlige faglige kvalifikationer for den tekniske ansvarlige og medarbejdere
Bekendtgørelse nr. 1653 af 13. december 2006 (erstatter bekendtgørelse nr. 1042 af 8. december 2003) om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder.

Denne bekendtgørelse omfatter krav til personlige faglige kvalifikationer hos den teknisk ansvarlige (GVS-mesteren) hos autoriserede vvs-installatører, den teknisk ansvarlige (kloakmesteren) hos autoriserede kloakmestre samt den teknisk ansvarlige hos godkendte kompetente virksomheder på gasområdet.

Kravene er primært udformet med reference til kompetencegivende prøver. Endvidere indeholder bekendtgørelsen visse krav til medarbejdere hos den teknisk ansvarlige.

Link til Bekendtgørelse nr. 1653 af 13. december 2006

Undtagelser fra krav om autorisation ved gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg
Bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003 (tidligere nr. 70 af 1. februar 2001) om undtagelser fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.

Bekendtgørelsen omfatter mulighed for, at gasforsyningsvirksomheder (gasleverandører), kommuner og private vandforsyningsvirksomheder samt kommunale og private ejere eller driftsansvarlige for hovedafløbsledninger udfører arbejder ved stikledninger og installationer, som udgør et naturligt led i disses virksomhedsarbejde.

Bekendtgørelsen er ny, men ændrer ikke væsentligt ved de muligheder, der hidtil har været gældende.

Link til Bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003

Undtagelse fra krav om autorisation som kloakmester
Bekendtgørelse nr. 1047 af 8. december 2003 (tidligere nr. 69 af 1. februar 2001) om undtagelse fra krav om autorisation som kloakmester.

Bekendtgørelsen gør det muligt selv at udføre nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på diverse bygninger, under forudsætning af der ikke sker indgreb i den eksisterende afløbsinstallation.

Link til Bekendtgørelse nr. 1047 af 8. december 2003

Sidst opdateret: 22-dec-2011 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top