Hvordan skal erhvervs-, industri- og proceskunder forholde sig?
Energinet.dk anbefaler, at erhverv-, industri- og proceskunder kontakter den leverandør, som har opsat og indreguleret virksomhedens gasforbrugende apparater for at sikre, at apparaterne kan køre optimalt og korrekt på gas fra Tyskland.
Kan mit industri- eller procesanlæg klare en anden gaskvalitet? Hvis den ikke kan, hvad skal jeg så gøre?
De fleste industri- og procesanlæg skulle ikke være særligt følsomme over for variationer i gaskvaliteten, men der kan være tilfælde, som kræver indregulering til de nye forhold med varierende gaskvalitet. Energinet.dk anbefaler generelt, at industri- og procesanlæg kontakter den leverandør, som har opsat og indreguleret virksomhedens gasforbrugende apparater for at sikre, at apparaterne kan køre optimalt og korrekt på gas fra Tyskland.