En godkendt kompetent virksomhed er en virksomhed, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt til alene at arbejde inden for et begrænset og specificeret felt på gasområdet.
Det kan være service på større gasbrænderanlæg, gasmotorer, måler- og regulatorenheder eller særlige F-gasområder.
Sikkerhedsstyrelsen kan lægge andre uddannelsesmæssige og faglige kompetencer til grund for godkendelsen som kompetent virksomhed end de kompetencer, der ligger til grund for den ordinære autorisation som vvs-installatør.