Er salg fra drivhus et salgssted i det fri?
Nej, det er salg fra en butik.
Må der ved midlertidig forretningssted i det fri blive opsat karruseller?
Ja, hvis karrusellerne og boderne bliver opsat uden for indhegningen af det midlertidige forretningssted.
Må man sælge og opbevare fyrværkeri på skib ved kaj?
Nej, i følge Søfartsstyrelsen skal skibet være indrettet til transport af farligt gods, hvis der skal opbevares fyrværkeri ombord. Hvis skibet har farligt gods ombord, må der kun være skibets besætning ombord.
Derfor kan det ikke lade sig gøre at sælge og opbevare fyrværkeri om bord på et skib, da der også vil være andre personer om bord end skibets besætning.
Oplag i tilstødende lokaler i detailleddet. Hvor meget brandbart må der stå, før det er et brandfarligt oplag?
Det brandbare oplag skal være af en sådan størrelse, at en brand i oplaget ikke kan brede sig til fyrværkeriet.
Hvad hvis minicontainer bliver anvendt til opbevaring idetailleddet?
Hvis minicontainer bliver anvendt til opbevaring i detailleddet, gælder de samme regler for opbevaring, som hvis fyrværkeriet ikke var placeret i en minicontainer. Dvs., at der i en butik max må blive opbevaret 12,5 kg konsumfyrværkeri. Dette gælder også når konsumfyrværkeri er anbragt i en mini container.
I det tilstødende lokale må der blive opbevaret 12,5 kgkonsumfyrværkeri, såfremt der i lokalet ikke er brandfarligevæsker eller F-gas. Dog kan der blive opbevaret 25 kg konsumfyrværkeri, såfremt der i lokalet ikke er brandfarligevæsker eller F-gas eller andet brandfarligt oplag. Dette gælder også, når konsumfyrværkeri er anbragt i en minicontainer.
Hvorfor er der krav om, at levering af fyrværkeri skal ske igennem særskilt indgang til opbevaringspladsen ved midlertidige salgssteder, når dette ikke er et krav ved levering til butikker?
Det er en undtagelse i ADR bestemmelserne, som gør, at der ikke skal være en særskilt indgang ved detailbutikker.
Må der ske salg af fyrværkeri fra en tankstation eller i nærheden af en tankstation?
Der må godt blive solgt fyrværkeri fra en tankstation, hvis kravene i de Tekniske forskrifter bliver overholdt. Det samme gælder salg i nærheden af en tankstation.
Må der ske salg fra en tømmerflåde?
Kun hvis fyrværkeriet bliver beskyttet mod vejrliget og flugtvejsforholdene er i orden. Dette skal det kommunale redningsberedskab vurdere.
Husk, at næringslovens regler også skal overholdes.
Slangen på containere i detailleddet som er forsynet med sprinkleranlæg, skal den være trykprøvet?
Nej.
Vil Sikkerhedsstyrelsen lave kurser for beredskaberne angående tilsyn på festfyrværkeriarrangementer?
Det kunne være hensigtsmæssigt, men styrelsen har ikke konkrete planer om sådanne kurser i øjeblikket.
Kan der blive sat en tidsfrist for anmeldelse/ansøgning om salg/opbevaring af fyrværkeri i detailleddet?
Der er i dag ingen tidsfrister. Men i forslaget til de nye Tekniske forskrifter er der indsat en tidsfrist på 14 dage.
Hvor står det, at kommunen ikke kan tage betaling for en tilladelse til festfyrværkeri?
En offentlig myndighed må kun tage betaling for en ydelse, såfremt det er bestemt i lovgivningen. Der eksisterer ikke en sådan adgang til at kræve betaling for udstedelse af tilladelser i fyrværkerilovgivningen.
Skal de kommunale beredskaber føre tilsyn med detailleddet?
Det følger af fyrværkerilovens § 3 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fører kontrol og tilsyn med placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der bliver opbevaret, anvendt eller fremstilt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, samt med overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Det bliver derfor forudsat, at der bliver ført kontrol med oplag i detailleddet.
Frekvens for tilsyn med fyrværkerivirksomhederne og store oplag uden for detailleddet fremgår af brandsynsbekendtgørelsen.
Der er ikke opstillet specifikke krav om tilsynets omfang for detailleddet.