Gas og vvs Metrologi, akkreditering og ædelmetaller Kloak Produktsikkerhed Fyrværkeri El

Eksempler på hændelser med strøm

Sikkerhedsstyrelsen får en række indberetninger om hændelser med strøm. Her kan du finde eksempler på, hvordan lærlinge er kommet til skade.

Beskrivelse af de enkelte ulykker hvor lærlinge har været involveret.

Kategori Beskrivelse af hændelsesforløbet
Installationer Ved udskiftning af glimttænder krakelerede afdækningen omkring fatning til lysrøret og skadelidte lærling berører den spændingsførende leder og får strømmen igennem sig
Installationer Skadelidte lærling skulle sammen med en svend lave fejlsøgning på et kabel til en føler på en fjernvarmestyring. Skadelidte skifter i den forbindelse en termostat imens der er spænding på anlægget og får derved et elektrisk stød. Der var afbrudt ved gruppeafbryderen, men det viste sig, at der var afbrudt for den forkerte gruppeafbryder. Der var ikke foretaget en kontrolmåling inden arbejdet var påbegyndt. Skadelidte arbejdede med spænding på og anvendte ikke L-AUS værktøj eller isolerende handsker.
Afprøvning Skadelidte lærling havde været ved at afprøve en styretavle med spænding på. Skadelidte var ved at spænde en skrue med en skruetrækker, da hånden gled og berørte derved den uisolerede del af skruetrækkeren. Skadelidte arbejdede med spænding på og anvendte ikke L-AUS værktøj eller isolerende handsker.
Installationer Skadelidte lærling kommer ved montering af afbryder og stikkontakt i berøring med spændingsførende dele. Skadelidte og elektikersvenden glemmer at afbryder for spændingen og foretager ikke kontrolmåling for at kontrollere om der er spænding på installationen inden arbejdet påbegyndes.
Brugsgenstand Skadelidte lærling var ved at udskifte et defekt lys. Skadelidte fik et elektrisk stød ved berøring med fatningen til lysrøret. Fatningen var defekt. Skadelidte arbejdede med spænding på og anvendte ikke L-AUS værktøj eller isolerende handsker.
Installationer Skadelidte lærling var ved at tilslutte en ny vaskemaskine ved en kunde. Tilledningen skulle tilsluttes i et komfurudtag og skadelidte var ikke opmærksom på, at der ikke var afbrudt for spændingen. Der var ikke foretaget en kontrolmåling og skadelidte arbejdede med spænding på og anvendte ikke L-AUS værktøj eller isolerende handsker. Virksomheden har en instruks om, at der ikke må udføres L-AUS arbejde uden at dette er godkendt af den autoriserede elinstallatør.
Brugsgenstand Skadelidte lærling kom i berøring med strømførende dele ved udskiftning af elpærer på udvendig juleillumation i regnvejr. Skadelidte arbejdede med spænding på og anvendte ikke isolerende handsker.
Installationer. I forbindelse med tilkobling af en leder til et sikringsæg i et lavspændingsluftledningsanlæg kom skadelidte elektrikerlærling i berøring med spændingsførende dele. Det er uklart hvad der sker for skadelidte, men skadelidte brugte ikke isolerede handsker. Arbejdsgiveren har indskærpet brugen af nødvendige værnemidler i forbindelse med L-AUS arbejder.
Afprøvning Skadelidte lærling var ved at lave en stjerne/trekant starter, ved afprøvningen kom skadelidte i berøring med spændingsførende dele. Skadelidte var under opsyn af en sagkyndig person, men hvordan uheldet skete, er uvis. Virksomheden har efterfølgende ændret procedure for oplæring af lærlinge.
Installationer Skadelidte lærling kom i berøring med spændingsførende dele, da en kollega spændingssatte en installation uden at sikre sig, at der ikke var fare forbundet med at sætte spænding på installationen. Kollegaen fulgte ikke instruktionerne fra virksomhedens sikkerhedsfolder, som var blevet udleveret og læst.
Brugsgenstand Skadelidte lærling kom i berøring med spændingsførende dele pga. fejlmontering af en lampe.
Installationer Skadelidte lærling kom i berøring med spændingsførende dele fordi han havde glemt at afbryde for spændingen inden han påbegyndte arbejdet med et lampeudtag.
Installationer Skadelidte lærling kom i berøring med spændingsførende dele fordi han havde glemt at afbryde for spændingen inden han påbegyndte arbejdet med et lampeudtag.
Tavle Skadelidte lærling kom i berøring med spændingsførende dele ved montering af ledninger i en styretavle. Der var ikke foretaget afdækning mod spændingsførende dele. Skadelidte arbejdede med spænding på og anvendte ikke L-AUS værktøj eller isolerende handsker.
Tavle Skadelidte lærling kom i berøring med spændingsførende dele ved montering af en styretavle. Der var ikke afbrudt for spændingen og skadelidte kom til at røre spændingsførende dele på tilgangssiden af en gruppeafbryder.  Skadelidte var vidende om at der var tale om L-AUS arbejde, men havde ikke taget sine forholdsregler og fulgte ikke L-AUS bestemmelserne.
Materiel Skadelidte elektrikerlærling skulle skifte lysstofrør og glimtænder på et lysstofarmatur. Skadelidte stød på en aluminiumsstige og kom i berøring med spændingsførende dele, idet der var en afledning på en defekt transformer i lysstofarmaturet. Der var tale om en gammel installation, som beskyttet med en HPFI-afbryder, men der var ikke fremført en virksom beskyttelsesleder.
Installationer Skadelidte lærling kom i forbindelse med montering af lampesteder i berøring med spændingsførende dele. Der var ikke afbrudt for forsyningen og der var ikke foretaget kontrolmåling.
Sidst opdateret: 22-juni-2011 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top