Gas og vvs Metrologi, akkreditering og ædelmetaller Kloak Produktsikkerhed Fyrværkeri El

Ansøgning om autorisation - vejledning

Det kræver to autorisationer, hvis du skal udføre autorisationskrævende elarbejde. Se, hvilke autorisationer du skal have og hent minivejledning for ansøgning om autorisation.

Virksomhedsautorisation og personlig autorisation
For at kunne udføre autorisationskrævende elarbejde skal der være udstedt både en virksomhedsautorisation og en personlig autorisation.

Link til ansøgningsblanket til virksomhedsautorisation
Link til ansøgningblanket til personlig autorisation

Hvis virksomheden allerede er autoriseret, og hvis der blot skal autoriseres en anden eller måske en ekstra person, skal der dog kun ansøges om en ny personlig autorisation.

Du skal også have et SKS-system
Inden du søger om virksomhedsautorisation, skal du udarbejde et SikkerhedsKvalitetsStyrings-system (SKS-system).

Link til info om SKS-system

Dette system skal forhåndsgodkendes af én af de godkendte kontrolinstanser og skal være endeligt godkendt senest et år efter autorisationens udstedelse.

Link til godkendte kontrolinstanser

Udenlandsk eksamen
Hvis du har en udenlandsk eksamen og gerne vil ansøge om autorisation, kan du læse mere på vores engelsksprogede del af hjemmesiden.

Link til ansøgning om autorisation for personer med udenlandsk eksamen

Minivejledning til ansøgning om autorisation på elområdet
  1. Du skal indføre et SKS-system
  2. Kontakt en kontrolinstans for at få systemet forhåndsgodkendt
  3. Udfyld og send dernæst relevante ansøgningsblanketter til Sikkerhedsstyrelsen. Husk at vedlægge den nødvendige dokumentation
  4. Indbetal et gebyr for for hver ansøgningsblanket
  5. Vi behandler din ansøgning
  6. Vi sender dig en skriftlig besked inden for 60 dage.

Sagsbehandlingstiden er 60 dage, når du skal ansøge om en autorisation. Det forudsætter dog, at alt nødvendig dokumentation er vedlagt.

 

Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top