Ændring af autorisationen medfører nye dokumentationskrav. Tabellen nedenfor beskriver de situationer, hvor der skal indsendes nye ansøgningsskemaer samt hvilke dokumentationskrav, der i øvrigt gælder ved ændringer i forhold til bibeskæftigelsesautorisation eller hovedbeskæftigelsesautorisation.
Dokumentationskrav ved ændring af autorisationsform
| Ændring af autorisation | Dokumentationskrav | Forhold omkring KS/SKS-systemet |
| Bibeskæftigelse uden CVR-nr. → hovedbeskæftigelse med CVR-nr. | Nye ansøgninger + ny/e ansættelseskontrakt/er + gebyr | Ny forhånds-godkendelse af KS/SKS |
| Bibeskæftigelse med CVR-nr. → hovedbeskæftigelse med CVR-nr. | Ny ansøgning for personen (personlig ansvarlig/teknisk ansvarlig) + gebyr | KS/SKS skal tilpasses de nye forhold og ved næste ordinære efterprøvning skal der indsendes nyt indberetningsskema |
| Hovedbeskæftigelse med CVR-nr. → bibeskæftigelse uden CVR-nr. | Dokumentation for, at CVR-nr. er afmeldt + erklæring om ingen ansatte | |
| Hovedbeskæftigelse med CVR-nr. → bibeskæftigelse med CVR-nr. | Erklæring om ingen ansatte + kopi af gældende godkendelsesbevis fra KI | KS/SKS skal tilpasses de nye forhold og ved næste ordinære efterprøvning skal der indsendes nyt indberetningsskema |
| Bibeskæftigelse med CVR-nr. → bibeskæftigelse uden CVR-nr. | Dokumentation for, at CVR-nr. er afmeldt | Virksomheden skal give meddelelse til KI |
| * Bibeskæftigelse uden CVR-nr. → bibeskæftigelse med CVR-nr. | Dokumentation for nyt CVR-nr. + erklæring om ingen ansatte | 6 måneders frist for godkendelse af KS/SKS |
* For el-området gælder, at virksomheden skal have forhåndsgodkendt SKS af en kontrolinstans. Indberetningen sendes til Sikkerhedsstyrelsen sammen med dokumentation for, at CVR-nummeret er afmeldt.