Hvad sker der med autorisationen, når en virksomhed ændrer virksomhedsform?
Når en virksomhed ændrer virksomhedsform, opstår der en ny ”juridisk enhed". Det kan fx være, at en enkeltmandsvirksomhed ændres til et anpartsselskab. Når virksomhedsformen ændres, sker der ændringer i, hvem der bærer ansvaret for driften og den økonomiske risiko i virksomheden. Der er altså tale om en helt ny virksomhed.
Udstedelse af ny autorisation
Den nye virksomhed skal have udstedt en autorisation, der er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Når en autoriseret virksomhed ændrer virksomhedsform, skal der indsendes nye ansøgningsskemaer vedlagt den nødvendige dokumentation for den teknisk ansvarliges eller den personligt autoriserede elinstallatørs tilknytning til den nye virksomhed. Der skal betales gebyr i forbindelse med de nye ansøgninger.
Sikkerhedsstyrelsen kræver ikke, at den nye virksomhed etablerer et helt nyt kvalitetsstyringssystem. Virksomheden skal forholde sig, som det er beskrevet i tabel 1. Det gælder også for interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S).
Tabel 1: Forskellige former for virksomhedsændringer samt dokumentationskrav.
| Ændring af virksomhedsform | Dokumentationskrav |
| Enkeltmandsvirksomhed → ApS | Nye ansøgninger + ny/e ansættelseskontrakt/er + gebyr + kopi af gældende godkendelsesbevis fra KI |
| ApS → enkeltmandsvirksomhed | Nye ansøgninger + ny/e ansættelseskontrakt/er + gebyr + kopi af gældende godkendelsesbevis fra KI |
| Enkeltmandsvirksomhed → A/S | Nye ansøgninger + ny/e ansættelseskontrakt/er + gebyr + kopi af gældende godkendelsesbevis fra KI |
| A/S → enkeltmandsvirksomhed | Nye ansøgninger + ny/e ansættelseskontrakt/er + gebyr + kopi af gældende godkendelsesbevis fra KI |
| ApS → A/S (Ved nyt CVR-nr.) | Nye ansøgninger + ny/e ansættelseskontrakt/er + gebyr + kopi af gældende godkendelsesbevis fra KI |
| A/S → ApS (Ved nyt CVR-nr.) | Nye ansøgninger + ny/e ansættelseskontrakt/er + gebyr + kopi af gældende godkendelsesbevis fra KI |
| Forhold omkring KS/SKS-systemet | |
|
|
Ændring af autorisation samt dokumentationskrav
Enkeltmandsvirksomheder med en teknisk ansvarlig person eller en personlig autoriseret tilknyttet som bibeskæftiget, der går fra at have et CVR-nummer til ikke at have et CVR-nummer eller omvendt, ændrer ikke virksomhedsform. Der skal derfor ikke indsendes nye ansøgningsskemaer, men virksomheden skal indsende dokumentation for, at CVR-nummeret er afmeldt, eller at virksomheden har fået et CVR-nummer.
Tabel 2 beskriver de situationer, hvor der skal indsendes nye ansøgningsskemaer samt hvilke dokumentationskrav, der i øvrigt gælder ved ændringer i forhold til bibeskæftigelsesautorisation eller hovedbeskæftigelsesautorisation.
Tabel 2: Dokumentationskrav ved ændring af autorisationsform
| Ændring af autorisation | Dokumentationskrav | Forhold omkring KS/SKS-systemet |
| Bibeskæftigelse uden CVR-nr. → hovedbeskæftigelse med CVR-nr. | Nye ansøgninger + ny/e ansættelseskontrakt/er + gebyr | Ny forhånds-godkendelse af KS/SKS |
| Bibeskæftigelse med CVR-nr. → hovedbeskæftigelse med CVR-nr. | Ny ansøgning for personen (personlig ansvarlig/teknisk ansvarlig) + gebyr | KS/SKS skal tilpasses de nye forhold og ved næste ordinære efterprøvning skal der indsendes nyt indberetningsskema |
| Hovedbeskæftigelse med CVR-nr. → bibeskæftigelse uden CVR-nr. | Dokumentation for, at CVR-nr. er afmeldt + erklæring om ingen ansatte | |
| Hovedbeskæftigelse med CVR-nr. → bibeskæftigelse med CVR-nr. | Erklæring om ingen ansatte + kopi af gældende godkendelsesbevis fra KI | KS/SKS skal tilpasses de nye forhold og ved næste ordinære efterprøvning skal der indsendes nyt indberetningsskema |
| Bibeskæftigelse med CVR-nr. → bibeskæftigelse uden CVR-nr. | Dokumentation for, at CVR-nr. er afmeldt* | Virksomheden skal give meddelelse til KI* |
| Bibeskæftigelse uden CVR-nr. → bibeskæftigelse med CVR-nr. | Dokumentation for nyt CVR-nr. + erklæring om ingen ansatte | 6 måneders frist for godkendelse af KS/SKS |
* For el-området gælder, at virksomheden skal have forhåndsgodkendt SKS af en kontrolinstans. Indberetningen indsendes til Sikkerhedsstyrelsen sammen med dokumentation for at CVR-nr. er afmeldt.