Sikkerhedsstyrelsen og DANAK ændrer arbejdsfordelingen mellem sig, da den nuværende ikke giver en optimal udnyttelse af ressourcerne.
Sikkerhedsstyrelsen mener, at det er nødvendigt at opbygge en større teknisk indsigt for at kunne udfylde sin myndighedsrolle forsvarligt, og vil fremover beholde en større del af bevillingen for at kunne opbygge et fagligt miljø i eget hus.
Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen fra 1. januar 2008 overtager enkelte af DANAKs hidtidige opgaver. Det drejer sig om
- Koordinering af metrologiområdet via et metrologiudvalg, dog med fortsat faglig støtte fra DANAK
- Administration af lovgivningen vedr. varmefordelingsmålere, herunder regel- og informationsarbejde. Typegodkendelser på varmefordelingsmålere udstedes dog stadig af DANAK
- Varetagelse af tilsyn og markedsovervågning på hele området
- Klagebehandlingen, således at Sikkerhedsstyrelsen fremover træffer afgørelser i tvister og varetager klagebehandlingen på området.