Alt for mange elfagfolk kommer ud for en elulykke (December 2002)

Artiklen har været bragt i VVS & el december 2002

Et er, at Hr. og fru Jensen kan glemme det. At unge Julie måske aldrig har helt forstået det. Noget andet er, når elfagfolk tilsyneladende fortrænger det. At elektriciteten indebærer en fare.
Elektricitetsrådet skønner, at der i 2001 var ca. 4.000 elulykker, og at cirka halvdelen af disse ulykker involverede personer, der burde have teknisk viden og tilstrækkelig erfaring til at undgå farerne.
Hvor lægmand oftest kommer til skade ved brugen af elektricitet ved almindelig anvendelse - er 92% af de ulykker, der involverer elfagfolk, naturligt hændt under arbejde på installationer, materiel og forsyning. Oftest er det installationsarbejde. 60% af ulykkerne med elfagfolk er hændt ved arbejde på installationer, 16% ved arbejde på forsyning og også 16% ved arbejde på materiel.
De resterende 8 procent af ulykkerne er sket under elfagfolks brug af elektricitet.

Halvdelen er lysbue-ulykker
Modsat år 2000, hvor det hovedsageligt var de ældre og de helt unge elfagfolk, der blev ramt af en elulykke, er der i 2001 flest elulykker i aldersgruppen 30-49 år. Hvorfor denne aldersgruppe pludseligt stikker ud, har Elektricitetsrådet ingen forklaring på, men den store spredning på bare to år viser, at der generelt for alle aldersgrupperne er problemer med ulykker. Andelen af ulykker, der implicerer lærlinge, har de sidste 3 år været stabil. Af samtlige elulykker står lærlinge for knap 6%.
En opgørelse over følgerne af elulykker med elfagfolk viser, at 12 % af ulykkerne er alvorlige ulykker. Det vil sige ulykker, der medfører et sygefravær på mere end 30 døgn og i værste fald dødsfald. I 2001 omkom en enkelt elfagmand ved en elulykke. De fleste ulykker nemlig 73% - afstedkommer et fravær på mellem 1 og 30 døgn, og kun 15% kan nøjes med mindre end et døgns sygdom.
Når elfagfolk kommer til skade ved en elulykke, sker skaden cirka hver anden gang ved strøm gennem kroppen, og altså lige så ofte ved, der sker en kortslutning, hvorefter der opstår lysbue. Lysbue-ulykker ses næsten udelukkende blandt elfagfolk.

Farligt tavlearbejde
Tavleulykkerne er et kapitel for sig. Her er det manglende overholdelse af L-AUS-bestemmelserne reglerne for lavspændingarbejde under spænding - der gør sig gældende. Over 60% af de registrerede tavleulykker skyldtes manglende afdækning, og knap14% opstod, fordi skadelidte ikke troede, og derfor ikke målte efter, om der var spænding på tavlen, inden arbejdet blev påbegyndt. Det er således også blandt tavleulykkerne, at der i 2001 var en dødsulykke. En montør, der var i gang med at ændre en tavle, kom under arbejdet med at få forsyningskablet trukket gennem tavlens forskruning til at berøre to af ledningerne og blev herved ramt af 400 volt. Hvorvidt han arbejdede under den opfattelse, at han havde afbrudt strømmen eller bevidst arbejdede med spænding på, vides ikke. I hvert fald brugte han ikke beskyttelseshandsker, og fik derfor strømmen gennem sig.

Udover at være et eksempel på, hvor vigtigt det er at overholde reglerne for L-AUS-arbejde, påpeger dødsulykken her også et andet væsentligt sikkerhedsmæssigt krav. Der skal altid være mindst to personer til stede under arbejde på tavler under spænding, og den, der ikke arbejder på tavlen, skal være i stand til at give tilstrækkelig førstehjælp. Hvorvidt den nævnte dødsulykke kunne have været undgået herved, er ikke til at sige, men ofte kan hurtig førstehjælp i form af hjertemassage redde den person, der har fået strøm gennem sig.

Det er allerbedst at afbryde strømmen, inden arbejdet på en tavle går i gang. Men ikke alle steder er det muligt. Den største del af elfagfolkenes elulykker sker i industrien, 46 %, og dette, skønner Elektricitetsrådet, er, fordi det er her de mest komplicerede og farlige installationer findes, og ikke mindst er det i industrien, at elfagfolkene ofte er nød til at arbejde under spænding. I de store industrihaller og fabrikker er det sjældent muligt at afbryde strømmen, mens arbejdet finder sted. Netop derfor er det vigtigt, at man er omhyggelig med at tage de forholdsregler, der er nødvendige. Kun at arbejde med et synlig potentiale ad gangen og så videre.

Stigningen i elulykker blandt elfagfolk bekymrer Elektricitetsrådet, som vil overveje, hvordan de fremover kan gøre mere for, at elektrikere og installatører får den nødvendige viden og ikke mindst den sikkerhedsbevidsthed, der skal til for at arbejde med el.

Læs den komplette statisk over elulykker her på Elektricitetsrådets hjemmeside, hvor også en den ny statistik over elbrande 2001 findes.

Af Mette Skjødt