Artiklen fra Elektricitetsrådet
Har været bragt i Jern- og Maskinindustrien oktober 2002
Med denne artikel vil jeg prøve at plukke de væsentlige krav ud fra direktivet og give et bud på, hvordan Elektricitetsrådet ser på spørgsmålet om tilstrækkelig vedligeholdelse af de elektriske installationer, komponenter og dokumentation på en maskine.
Maskindirektivets krav om vedligeholdelse:
Kapitel 1 Anvendelsesområde, markedsføring og fri bevægelighed
- Artikel 2: Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at de maskiner eller sikkerhedskomponenter, som dette direktiv finder anvendelse på, kun kan markedsføres og ibrugtages, hvis de ikke bringer personers, og i givet fald husdyrs og goders sikkerhed og sundhed i fare, når de installeres og vedligeholdes på passende vis og anvendes i overensstemmelse med deres bestemmelse.
Maskindirektivet(98/37/EF) er implementeret i dansk lov ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 fra 1994 samt et par bekendtgørelser, der ændrer/tilføjer nogle elementer i det oprindelige maskindirektiv. Maskindirektivet er således en del af arbejdsmiljøloven. Maskinbyggere i Danmark skal overholde kravene i maskindirektivet og for at vise over for myndighederne, at de rent faktisk overholder de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav samt de øvrige bestemmelser i Maskindirektivet, skal producenten af maskiner CE-mærke maskinen. Med maskinen følger en overensstemmelseserklæring, der over for aftageren af maskinen godtgør, at alle relevante krav fra alle relevante direktiver er overholdt. Overensstemmelseserklæringen giver endvidere oplysninger om hvilke harmoniserede standarder, der er anvendt for at opnå overensstemmelse med de relevante direktiver.
Myndighederne udfører tilsyn på maskiner og maskinanlæg og bruger en del ressourcer på at informere om regler, love, standarder, der med fordel enten skal eller kan anvendes. Myndighederne deltager endvidere i internationalt standardiseringsarbejde for at sikre, at de danske interesser så godt som muligt bliver varetaget, når der skrives nye standarder eller eksisterende vedligeholdes og ændres.
Bilag 1. Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af maskiner og sikkerhedskomponenter.
| - | Indledende bemærkninger: 1. De forpligtelser, der fastsættes i henhold til de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, finder kun anvendelse, når den pågældende risiko er til stede for den omhandlede maskine i forbindelse med anvendelse af denne under de af fabrikanten fastsatte forhold. Kravene i 1.1.2, 1.7.3 og 1.7.4 finder under alle omstændigheder anvendelse på samtlige maskiner, der er omfattet af dette direktiv. | |
| - | 1.1.1. Definitioner | |
| - | pkt.3 "OPERATØR" den eller de person(er), der har til opgave at opstille og montere en maskine, få den til at fungere samt indstille, vedligeholde, rengøre, reparere og transportere denne. | |
Denne sidste definition medfører altså, at brugervejledningen skal omfatte klare beskrivelser, der sikrer samtlige de mennesker, der på ovenstående måde har tilknytning til maskinen, mod farer. Vedligeholdelse af maskinen skal derfor være klart og entydigt beskrevet i et sprog, der er let forståeligt for operatørerne.
| - | 1.1.2. principper for integrering af sikkerheden. | |
| - | A) Maskinerne skal fremstilles således, at de kan fungere, indstilles og vedligeholdes, uden at personer udsættes for fare, når disse operationer foretages på de betingelser, der er foreskrevet af fabrikanten. Formålet med de foranstaltninger der træffes, skal være at fjerne enhver fare for ulykke i maskinens forventede levetid, herunder også monterings- og afmonteringsfaser, selv i det tilfælde, hvor farerne for ulykke skyldes unormale, men forudsigelige situationer. | |
| - | F) Maskinen skal leveres med alt det specialudstyr og alle de løsdele, der er væsentlige for, at maskinen kan indstilles, vedligeholdes og anvendes uden fare. | |
Disse principper for sikkerhed i forbindelse med blandt andet vedligeholdelse af maskiner skal følges. Integreringen af sikkerheden i maskinen skal forankres i maskinkonstruktørens tankegang, så der ved konstruktion opnås den optimale sikkerhed for alle i hele maskinens forventede levetid. Derefter kan konstruktøren begynde at tænke på supplerende beskyttelsesforanstaltninger og endeligt, hvis der stadig er mindre risici til stede, der ikke kan fjernes på anden måde, give brugerne oplysninger herom samt tilkendegive behov for særlig uddannelse og/eller beskyttelsesudstyr.
| - | 1.1.4. Belysning | |
| - | Såfremt visse indre dele (af maskinen) regelmæssigt skal undersøges, bør de være forsynet med egnet belysning; det samme gælder for områder, hvor der foretages indstilling og vedligeholdelse. | |
Installationer til belysning på maskinanlæg bør udføres efter bestemmelserne i EN/DS 60204-1 Elektrisk materiel på maskiner. Anvendelse af håndholdte lamper bør undgås, da disse ofte indirekte er skyld i ulykker og tilskadekomst. For eksempel, hvis lampen falder, fordi den ikke er fastgjort rigtigt, hvilket medfører uheldige refleksreaktioner hos operatørerne og dermed risiko for tilskadekomst. Kun en hånd ledig medfører ofte dårlige ergonomiske arbejdsstillinger.
| - | 1.5.4. Risici som følge af monteringsfejl | |
| - | Fejl ved montering eller genmontering af visse dele, som kan frembyde fare, skal umuliggøres ved konstruktionen af disse dele, og hvis dette ikke lader sig gøre, ved oplysninger, der anføres på selve delene og/eller maskinhusene. | |
| - | Når fejlagtig tilslutning kan frembyde fare, skal forkert samling af væskeførende, strømførende og lignende ledninger umuliggøres ved selve konstruktionen, og hvis dette ikke lader sig gøre, ved oplysning på rør, ledninger og samledåser. | |
Her tales der om montering og genmontering af blandt andet elektriske ledninger. Er der ikke ved selve konstruktionen sørget for, at fejlmonteringer ikke kan opstå, skal der på ledninger være oplysninger, der umuliggør fejlmontage. Da der i 99 ud af 100 tilfælde vil være fare enten for mennesker, dyr eller gods, ved ombytning af ledninger i enten tilslutning af selve maskinen eller inde i selve styringen, og det samtidig stort set er umuligt at konstruere styringer, således at ombytning af ledninger er umuligt, kræver det altså for at opfylde maskindirektivet, at der er yderligere oplysninger på ledningerne. Anvender man EN/DS 60204-1 kap. 14.2 identification of conductors, har man et godt værktøj til opnåelse af ovenstående krav. Vælger man at undlade oplysning på lederne, skal man i stedet dokumentere, at der ikke er fare ved fejlmontage, uanset om det er ved tilslutning af den nye maskine, eller det er udskiftning af en eller flere komponenter i maskinstyringen lang tid efter den er taget i brug.
| - | 1.6. Pasning. | |
| - |
1.6.1 Vedligeholdelse af maskinen Indstilling, pasning, reparation, rensning og vedligeholdelse af maskinen skal kunne foretages på maskinen, når denne er standset. Maskindele, der ofte skal udskiftes på automatiserede maskiner, bl.a. på grund af en ændring i produktionen, eller fordi de ikke er slidstærke eller vil kunne beskadiges som følge af et uheld, skal let og sikkert kunne af- og påmonteres. 1.6.2 Adgangsveje til arbejdsstedet og interventionspunkter Fabrikanten skal forsyne maskinen med adgangsveje, trapper stiger, gangbroer osv., der gør det muligt sikkert at nå alle nødvendige steder i forbindelse med produktion, indstilling og vedligeholdelse. |
|
Elektricitetsrådet ser ofte alt for mange "smarte" designløsninger, hvor overvejelser vedrørende adgangsveje og ergonomiske forhold i forbindelse med vedligehold af for eksempel elektriske styringer, så vidt vi kan vurdere, ikke har fundet sted. Tavler, der sidder inde i små rum, man skal kravle ind i og her sidde sammenkrøbet for overhovedet at kunne komme til, er ikke bevis på omtanke. Tværtimod. Der findes et hav af standarder, der giver hjælp til at opfylde dette krav i maskindirektivet. Find dem på Dansk Standards hjemmeside: www.ds.dk.
| - | 1.7.4. Brugsanvisning. |
Dette punkt et af de tre, der gælder for samtlige maskiner.
Der findes mange andre krav til brugsanvisningen end dem, der trækkes frem her. Disse har fokus på vedligehold:
| - | A) Der skal til hver maskine følge en brugsanvisning, som mindst omfatter oplysninger om følgende: Anvisninger således at følgende operationer kan gennemføres uden fare: | |
| - | vedligeholdelse(løbende vedligeholdelse og reparation). | |
Blandt mange andre.
| - |
B)Fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant udarbejder brugsanvisningen på et af de officielle fællesskabssprog. Når maskinen tages i brug, skal den ledsages af en oversættelse af brugsanvisningen til anvendelseslandets sprog samt den oprindelige brugsanvisning. Som undtagelse herfra er det derimod tilstrækkeligt at en vedligeholdelsesvejledning, der skal anvendes af et specialiseret personale, der arbejder direkte for fabrikanten eller hans i Fællesskabets etablerede repræsentant, kun er udarbejdet på et fællesskabssprog, som forstås af det pågældende personale. |
|
| - | C) Til brugsanvisningen hører de planer og diagrammer for maskinen, som er nødvendige for ibrugtagning, vedligeholdelse, undersøgelse, kontrol af maskinens rette funktion og i givet fald reparation af maskinen samt alle andre nyttige oplysninger navnlig vedrørende sikkerhed. |
Filosofien, som de fleste håndværkere kender; "Hvis alt andet går galt så læs brugsanvisningen", er nok opstået fordi, der alt for ofte medleveres en brugsanvisning, der stort set er ubrugelig. I de senere år har Elektricitetsrådet observeret enkelte gode eksempler på virksomheder, der gør et godt stykke arbejde på dette område. Men der bør gøres en meget større indsats for at forbedre brugsanvisningerne. En god brugsanvisning er ikke kun kilde til en væsentlig reduktion i antallet af ulykker i forbindelse med forskellige operationer ved maskinen, men også en væsentlig kilde til reduktion i anvendelse af tid til vedligehold samt kilde til reduktion af fejloperationer, der giver uønskede driftstop.
Af Johnny Kristensen