Artikel fra Elektricitetsrådet - har været bragt i Jern- og Maskinindustrien april 2002.
CE-mærkning af en ny maskine er det sidste, fabrikanten skal gøre, før maskinen må markedsføres eller tages i brug. CE-mærket bliver placeret på maskinen for at vise over for myndighederne (Arbejdstilsynet, Elektricitetsrådet og Telestyrelsen), at maskinen overholder de væsentlige krav i de direktiver maskinen er omfattet af Det kunne være maskindirektivet, lavspændingsdirektivet og EMC-direktivet.
Før CE mærket påsættes skal der dog udfærdiges en overensstemmelseserklæring, der underskrives af maskinproducenten eller en af ham udpeget ansvarlig person. Overensstemmelseserklæringen indeholder en entydig beskrivelse af maskinen, navn og adresse på fabrikanten, en liste over hvilke direktiver, der er fundet anvendelige for maskinen samt en liste over de standarder og/eller de tekniske skrifter, der er anvendt til at opnå overenssstemmelse med direktiverne. En identifikation af underskriveren er også nødvendig.
I maskindirektivets bilag V om CE-mærkning af maskiner står der, at maskinen skal overholde de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav(VSSKere), der findes beskrevet i bilag I, samt at myndighederne skal være sikret adgang til den tekniske dokumentation for maskinen i mindst 10 år efter, at maskinen er produceret. Den tekniske dokumentation skal mindst omfatte en teknisk beskrivelse af maskinen med alle relevante tegninger, diagrammer, beregninger der ligger til grundlag for dimensionering og valg af materialer, og endeligt testrapporter, hvor der er udført test på maskinen enten af akredditeret testhus eller af fabrikanten selv. Derudover skal den tekniske dokumentation blandt andet indeholde lister over de relevante VSSKere fra bilag I og de tiltag, der er gjort for at imødekomme de risici, der eventuelt kunne være i forbindelse med transport, opsætning, idriftsætning, normal brug (herunder service og vedligehold), unormale forhold (fejlsituationer) og forventet misbrug af maskinen i hele dens levetid. Derudover skal der være en beskrivelse af, hvordan man imødegår evt. farer ved bortskaffelse af maskinen (recycling). Den tekniske dokumentation skal også indeholde en kopi af brugervejledning og service- og vedligeholdelsesmanual.
Grundlaget for at konstruere en sikker maskine og en tilstrækkelig og god dokumentation er at maskinbyggeren udfører en omfattende risikovurdering. Denne risikovurdering begyndes allerede i designfasen på grundlag af de oplysninger fabrikanten har fået af brugeren (køberen) af maskinen om maskinens formål og begrænsninger. Det siger sig selv, at jo bedre kommunikationen er mellem fabrikant og bruger, jo nemmere er det allerede fra starten i projektforløbet at komme frem til de sikre løsninger på eventuelle risici. Princippet, beskrevet i EN 292-1, om at eventuelle faremomenter skal fjernes eller reduceres til et acceptabelt niveau først og fremmest ved konstruktionsløsninger, skal overholdes. Derfor er det så vigtigt, at den første risikovurdering finder sted allerede i designfasen. Når først maskinen er bygget, er det ofte både dyrt og besværligt at ændre konstruktionen.
Eventuelle resterende faremomenter kan afhjælpes med anvendelse af sikkerhedskomponenter som lysgitre, trædemåtter, tohåndstryk m.v. med et passende valg af sikkerhedskredsløb alt afhængig af resultatet af risikovurdering.
Risikovurderingen er en iterativ proces, der foregår under hele projektforløbet fra design til færdig maskine. Det vil sige, at man under konstruktionen skal foretage en løbende evaluering af, hvorvidt de tekniske løsninger, man har valgt, er tilstrækkelige. Når maskinen står færdig skal man ligeledes kontrollere, om den fremstår så sikker, som man har ønsket det.
Der er hjælp at hente i flere standarder og bøger, der beskriver forskellige metoder til, hvordan man kan foretage en risikovurdering. En kombination af EN 292-1/-2, EN 1050 og EN 954-1 er de mest anvendte. Derudover er der flere standarder harmoniseret under maskindirektivet, der beskriver ergonomiske principper for korrekt udformning af arbejdspladser/stationer på maskinanlæg. Der er standarder, der beskriver, hvordan man beskytter lemmer og krop ud fra standardiserede mål på krop, arme og ben blandt andet med angivelse af bevægelseshastigheder i normale arbejdssituationer.
Arbejdstilsynet har i samarbejde med de andre nordiske myndigheder skrevet en bog, der bærer titlen "Risikovurdering". I den er der beskrevet to enkle og meget anvendelige metoder til risikovurdering. Jeg vil især fremhæve den første metode, der samtidig med at være et godt værktøj til fastlæggelse af risikoniveau også giver indikation af hvor, der kan sættes ind for at nedsætte niveauet til et acceptabelt niveau for det enkelte risikomoment. Den kombinerer skadealvorlighed med sandsynligheden for at skaden sker, frekvensen af hvor tit man er udsat for faren og muligheden for at undgå faren, når man er udsat for den. Alle væsentlige parametre i en risikovurdering.
Risikovurderingen skal foretages både på mikro- og makroniveau. Det vil sige, at der skal vurderes på årsager til, at en fare kan opstå både set indefra og udefra maskinen. Det er ikke tilstrækkeligt at se på de rent fysiske forhold omkring maskinen. Årsagen til at et faremoment opstår, kan for eksempel lige så godt opstå i styringskredsløbet som i forkert anvendelse af maskinen.
Risikovurdering på styringsniveau er ikke den disciplin, der er mest udbredt hos maskinbyggere i dag. Ikke desdo mindre skal den foretages på såvel hardware som software. Her er også hjælp at hente i standarderne. Functional safety er et begreb, der mere og mere vinder indpas hos elektronik- og softwarefabrikanter. Der findes en serie standarder, der beskriver functional safety i elektrisk/elektronisk/programmerbart elektronisk udstyr, som er basisstandarderne for fastlæggelse af risikoniveua(sikkerhedsniveau) for denne type udstyr. Standardrækken hedder IEC 61508-1 til 7 Den kan være lidt vanskelig at kombinere med de ovennævnte standarder, da metoden for fastlæggelse af sikkerhedsniveau er væsentligt forskelligt fra den i dag mest anvendte, men der foregår internationalt arbejde for at lave en standard, der kombinerer metoderne specielt for maskinbyggere. IEC 62061 om functional safety på maskinstyringsniveau er på vej, og vi forventer, at den ligger som færdig standard i løbet af ca. 2 år. Indtil den kommer, er der masser af tid til at sætte sig ind i ovennævnte standarder, der i fremtiden vil være grundlaget for vurdering af komponenter og styringssystemer inden for den elektriske/elektroniske verden.
En grundig Risokovurdering udført i tide er grundlaget for at levere en sikker maskine til den rigtige pris til tiden. Og husk nu: den skal være dokumenteret, så myndighederne har mulighed for at vurdere om maskinen ved leverance/ibrugtagelse har fremstået sikker. Jo bedre dokumentationen er, jo større sikkerhed har maskinbyggeren for, at en ulykke forårsaget af en eventuel fejlanvendelse/ændring af maskinen eller ændring af ydre forhold ikke falder tilbage på ham.
Med en god dokumentation påtager maskinbyggeren sig ansvaret for at levere et godt produkt, der er sikkert at anvende under de forudsætninger/grundlag, der er aftalt med køber/bruger.
Af Johnny Kristensen, Elektricitetsrådet