Artiklen fra Elektricitetsrådet
Har været bragt i Jern- og Maskinindustrien august 2002
Ifølge IEC 60204-1(1997) - harmoniseret som EN 60204-1 under maskindirektivet, § 8 - er der krav om beskyttelses- og funktionsmæssig potentialudligning. Potentialudligningen består dels af de ledende konstruktionsdele på maskinen, PE-terminalen (hovedjordskinnen) og dels af beskyttelsesledere, uanset om de er ført sammen med de elførende ledere, eller om de er oplagt separat som udligningsforbindelser.
Alle dele i beskyttelseskredsen skal være dimensioneret således, at de kan modstå den størst forekommende dynamiske og termiske belastning ved fejl. Dette skal dokumenteres ved beregning og fremgå af det tekniske dossier for maskinanlægget. Er det aktuelle kortslutningsniveau på installationsstedet ikke kendt for maskinkonstruktøren, skal et maksimalt (teoretisk) niveau fastlægges ud fra valget af svageste komponenter (ex kontaktorer, ledninger, afbrydermateriel og lign.). Og maskinen skal så mærkes med denne kortslutningsværdi, så det bliver muligt for installatøren at kontrollere, om maskinen kan installeres det aktuelle sted.
Konstruktionsdele som fleksible metalslanger, armering i kabler og lign. må ikke anvendes som potentialudligning, men de skal under alle omstændigheder forbindes til beskyttelseskredsen - ofte af både beskyttelsesmæssige og funktionsmæssige årsager. Beskyttelsesmæssigt for at der internt på maskinen ikke opstår en farlig berøringsspænding ved fejl, og funktionsmæssigt for at sikre en EMC-mæssig god maskine. Det vil sige en maskine, hvor højfrekvente støjfænomener bliver afledt effektivt til jord uden om det følsomme elektronik. Jo bedre referenceplan og afledning, jo færre støjproblemer. Potentialudligning forekommer således på flere niveauer.
Ved større maskinanlæg er det væsentligt at sikre sig, at selvom en enhed for eksempel er taget ud til serviceeftersyn, skal potentialudligningen og beskyttelsekredsen være intakt for den resterende del af maskinanlægget, der stadig er funktionsdygtigt. Dette sikres blandt andet ved opfyldelse af kravet om, at der ikke må være mere end én beskyttelsesleder i hver tilslutningsklemme. Det vil populært sige: en skrue for hver leder! En supplerende metode er at sikre beskyttelseskredsens kontinuitet ved hjælp af ekstra ledningsforbindelser uden om de konstruktionsmæssige forbindelser i anlægget - de steder hvor man ved, at der bliver taget enheder ud til eftersyn.
Endeligt er der krav om, at der skabes sikkerhed for beskyttelseskredsens kontinuitet ved prøvning før maskinanlægget sættes i drift, såvel ved nyinstallation som efter reparation og service. Dette skal også fremgå af installationsvejledning og service- og vedligeholdelsesmanual.
Af Johnny Kristensen, Elektricitetsrådet