Af Ib Slavensky & Jan Sarup, Sikkerhedsstyrelsen
Oktober 2007 - revideret juni 2008
Det betyder, at eksisterende tilslutningssteder til og med 20 Ampere og stikkontakter til og med 16 Ampere, der anvendes for tilslutning af juleillumination andre steder end i boliginstallationer fra 1. juli 2010 skal beskyttes med en HPFI-afbryder. Bestemmelserne er en skærpelse af de hidtidige regler, og er indført for at højne sikkerhedsniveauet i nye og eksisterende installationer.
Tidligere krav til juleillumination
Efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, 811. 55 Juleillumination o.l. skal installationen være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen. Der skal være fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder, og som beskyttelsesudstyr skal der anvendes HFI- eller HPFI-afbryder.
| Dette krav gælder dog ikke, hvis installationen forsynes fra et gade- og vejbelysningsanlæg, hvor der ikke er anvendt beskyttelsesleder, forudsat at eventuelle stikkontakter og andre tilslutningssteder og selve illuminationsgenstandene er anbragt mindst 3 m over terræn og er uden for rækkevidde fra oplukkelige vinduer, altaner o.l. |
Skærpede krav
Med indførelse af kravene om supplerende beskyttelse med HFI- eller HPFI-afbryder afsnit 6B og 8 bortfalder ovennævnte undtagelse i kapitel 811. 55. Det betyder, at der skal installeres en
fejlstrømsafbryder foran stikkontakter og tilslutningssteder til juleilluminationer. I afsnit 6B og 8 er der undtagelser fra kravet, men det er Sikkerhedsstyrelsens klare holdning, at undtagelser som relaterer sig til driftstekniske grunde ikke kan anvendes i forbindelse med tilslutningssteder for juleillumination.
Der er dog i afsnit 6B og 8 en undtagelse for tilslutningssteder for fast tilsluttede apparater af klasse II. Sikkerhedsstyrelsen accepterer derfor, at juleilluminationsgenstande i klasse II, der er anbragt mindst 3 m over terræn og er uden for rækkevidde fra oplukkelige vinduer, altaner o.l., kan tilsluttes uden at de er beskyttet med en fejlstrømsafbryder, når de er fast tilsluttet.
|
Ændring af eksisterende installationer Sikkerhedsstyrelsen ved, at der mange steder i landet er opsat 230V boligstikkontakter eller industristikkontakter på rørmaster og træmaster i mere end 3m højde over jorden. Disse stikkontakter er også omfattet af kravet om supplerende beskyttelse med en HPFI-afbryder. Da stikkontakterne forsynes fra gade- og vejbelysningsanlægget vil det kun i sjældne tilfælde være muligt at anbringe fejl-strømsafbryderen foran installationen. Det kan derfor være nødvendigt at placere en fejlstrømsafbryder, eller en combiautomat (automat-sikring kombineret med fejlstrømsafbryder), i mastens sikringsindsats. Vi har nogle steder konstateret, at juleilluminationsgenstandene sluttes til et sikringselement inde i en rørmast ved hjælp af en tilledning, som bliver ført ind i rørmasten. Denne tilslutningsform har aldrig været lovlig. |
Selve juleilluminationen
Juleilluminationsgenstanden er en brugsgenstand, som enhver anden lampe. Alt materiel, der bruges til udsmykningen, skal naturligvis være lovligt, hvilket medfører, at materiellet skal opfylde krav i Lavspændingsdirektivet. Det skal være CE mærket, og der skal være udarbejdet en overensstemmelseserklæring for materiellet. Da der er tale om en midlertidig installation, som opsættes og nedtages hvert år, skal den opfylde gældende regler, når den sættes op.
| En del steder bruger man stadig gamle lyskæder og klasse 0 eller klasse I lamper, som fx er lavet af den lokale smedemester e.l. Disse kæder og lamper opfylder ikke gældende regler, og det har derfor i mange år ikke været lovligt at opsætte dem.
Nye regler gælder fra 1. juli 2010 |
Det er derfor en god ide, at elinstallatøren allerede i år gør Handelsstandsforeningen, City foreningen eller anden ansvarlig for julebelysningen i området, opmærksom på de nye bestemmelser, som kan have store konsekvenser for installationen til julebelysningen næste år. Det er derfor på tide at udskifte gamle ulovlige juleilluminationsgenstande af hensyn til elsikkerhed.