Af Carsten Jakobsen, Sikkerhedsstyrelsen
Juni 2007
Fra gammel tid har elleverandørerne i større eller mindre grad ført tilsyn med nyetablerede elektriske installationer. Tilsynene er gennem de sidste 30 år blevet sat mere i system, og resultaterne af tilsynene er desuden blevet veldokumenterede.
Den første frivillige aftale
I 1977 blev der indgået aftale med elforsyningsselskaberne. De skulle på Elektricitetsrådets vegne udføre tilsyn på nye elinstallationer. Omfanget af tilsyn blev fastlagt til 10 % af alle anmeldte nye installationer eller udvidelser af ældre installationer. Aftalen med elforsyningsselskaberne løb de følgende 22 år, nemlig frem til 1999. I de 22 år havde forsyningsselskaberne installationsfolk siddende, som modtog færdigmeldinger fra elinstallatørerne i papirform, installationsblanketten. Når installationsmedarbejderen modtog blanket nr. 10 skulle installationsadressen udtages til tilsyn og den nye installation efterses, 10 % ordningen var født.
Tid til nye tanker
Op gennem 90'erne kom der pres på 10 % ordningen, da Elforsyningsselskaberne på grund af liberaliseringen på elområdet ikke længere havde noget økonomisk incitament til at lave 10 % tilsynene. Det betød, at der var store variationer i antallet af tilsyn på landsplan, og det var derfor på tide at tænke nye tanker. 10 % ordningen kom på finansloven, og der var hermed skabt mulighed for, at Elektricitetsrådet kunne honorere de elforsyningsselskaber, der forsatte med at udføre tilsyn. Den nye ordning trådte i kraft i 1999 og var fastsat til at vare i 3 år. Det var stadigvæk sådan, at de elforsyningsselskaber, som ønskede at deltage, kunne være med i ordningen.
En stor organisation
Næsten alle elforsyningsselskaber tilsluttede sig ordningen, og Elektricitetsrådet havde over 50 samarbejdsaftaler med mere end 80 tilsynsførende. I forbindelse med overgangen til den nye model var der samtidig etableret et digitalt indrapporteringssystem til de fundne fejl. Med det nye indrapporteringssystem blev Elektricitetsrådet i stand til at analysere de fejl, der blev fundet og dermed i stand til at målrette informationsindsatsen over for installatørerne. Installationerne blev dog stadig udtrukket på god gammeldags maner, idet installationsblanketterne stadig ankom til elforsyningsselskaberne i papirform.
Udlicitering og øget information
Nogle elforsyningsselskaber kunne dog ikke overholde de indgåede kontrakter, og i 2002 blev 10 % ordningen officielt udbudt i licitation, og der blev tegnet kontrakter med 6 virksomheder, hvoraf Elektricitetsrådet selv havde den ene kontrakt. Samtidig blev der stillet krav om, at installationsblanketten skulle udfyldes digitalt og sendes elektronisk til elforsyningsselskaberne via Dansk Energi. Samtidig med at der blev indgået kontrakter om udførelse af tilsyn, blev der også aftalt en decideret informationsydelse, idet kontrakthaverne var forpligtet til at afholde installatørmøder samt svare på skriftlige og telefoniske henvendelser. Denne model for ydelse er stort set videreført til den nuværende kontraktperiode, som udløber 29. februar 2008.
Tanker for en kommende tilsynsordning
Sikkerhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket med tanker om fremtidens tilsynsordning. Branchen har med berettigelse efterspurgt mulighed for at efterse eksisterende installationer, idet man erfaringsmæssigt ved, at disse installationer har fejl og mangler. Det stiller bl.a. krav til, hvordan installationerne i fremtiden skal udtages, idet Sikkerhedsstyrelsen kun får kendskab til de nye installationer via installationsblanketten. Der arbejdes i den sammenhæng med muligheden for at skaffe oplysninger om installationsadresser via BBR- og CVR-registrene. Det er hensigten, at indarbejde disse tanker i den kommende kontraktperiode, som træder i kraft efter 1. april 2008.
Registrerede fejl i 2006
Sikkerhedsstyrelsen udarbejder statistikker på de registrerede fundne fejl. Der blev i 2006 udført 2.879 tilsyn, hvoraf 1.900 installationer var behæftet med fejl. I alt blev der fundet 7.720 fejl, som blev kategoriseret som følger:
Kategori 1: Farlige fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage brand eller personskade.
Kategori 2: Alvorlige fejl, som på længere sigt kan forårsage brand eller personskade.
Kategori 3: Mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare.
Fig. 1
Af figur 1 fremgår det, at 0,8 % af de fundne fejl var farlige fejl mens 83 % af de fundne fejl var mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. De farlige fejl findes stadig i stor stil i forbindelse med byggepladsinstallationer, her er der fortsat problemer med beskyttelse mod indirekte berøring, desuden er materiellet ofte udsat for en noget hårdhændet behandling.
Langt størstedelen af de fundne fejl er kategori 3-fejl, som ikke medfører nærliggende fare. Fejlene kan langt hen ad vejen henføres til sjuskefejl, så som manglende mærkning og mangelfuld dokumentation, men det er dog stadig ting, som skal være i orden, når installationen afleveres.
Hvis der samtidig skelnes mellem fejl lavet af andre end autoriserede elinstallatører, kan man lave søjlediagram, fig. a. De enkelte søjler angiver antallet af fundne fejl. Den første søjle inden for hver kategori angiver alle fundne fejl, og søjle nr. to angiver den del, elinstallatøren er ansvarlig for.
Fig. a
Det er elinstallatørerne, der laver de fleste fejl, men også andre laver fejl på installationen, bl.a. kan ca. 18,7 % af alle fundne kategori 2-fejl tilskrives andre end den autoriserede elinstallatør.