Artiklen fra Sikkerhedsstyrelsen har været bragt i
Electra april 2004
Risiko ved gentagne indkoblinger
De pågældende ulykker skete ved, at man gentagne gange i løbet af kort tid har forsøgt at indkoble fejlstrømsafbryderen, enten på en kortslutning med en lille impedans eller på en installation med motorer, i begge tilfælde med en afledning til jord. I sådanne tilfælde skal FI-, HFI- og HPFI-afbryderene straks koble ud når man forsøger at genindkoble den. Når man forsøger at indkoble fejlstrømsafbryderen på den kortsluttede kreds, og den umiddelbart efter kobler ud igen, bliver selve kortslutningsstrømmen i realiteten brudt. Er der tale om installationer med motorer, som har en stor startstrøm, skal udkoblingen bryde startstrømmen.
Ulykkerne sker også for fagfolk
Hvis en fejlstrømsafbryder kobler ud, er det naturligt, at man prøver at koble den ind igen. Da det i nogle tilfælde kan være svært at få en fejlstrømsafbryder indkoblet igen, prøver man ofte flere gange. Man håber, at fejlstrømsafbryderen til sidst ville holde inde. Undersøgelser af de aktuelle ulykker har vist, at de gentagne indkoblinger lige efter hinanden blev foretaget både af elektrikere og ikke-fagfolk.
Ionisering af luften
Når fejlstrømsafbryderen skal bryde den store strøm, der findes i tilfælde af kortslutning i kredsen eller den store startstrøm, sker der en gnistdannelse, som ioniserer luften omkring fejlstrømsafbryderens kontaktsæt. Når man indkobler gentagne gange i løbet af kort tid, ophobes denne ionisering. På et tidspunkt vil luften ved afbrydernes kontaktsæt blive så ledende, at der opstår en lysbue, som udvikler sig til en to- eller trefaset kortslutning. Jo større den foransiddende sikring er, jo større er skaden efter en sådan kortslutning.
Sikringer som back-up
Ved opbygning af tavler anvendes de efterfølgende sikringer ofte som back-up beskyttelse af fejlstrømsafbrydere. Desuden anvender man dobbelt-isolerede ledningerne før sikringerne, for at beskytte mod kortslutningsstrømme, som fejlstrømsafbryderen ikke er konstrueret til. Disse sikringer beskytter imidlertid hverken tavlen eller fejlstrømsafbryderen mod de kortslutninger, som opstår på grund af de gentagne indkoblinger. Ved denne type fejltilfælde er det den foransiddende sikring, som skal beskytte tavlen mod skader. Ved en forsikring på 125 A eller derover, er der risiko for, at den opståede lysbue ikke slukkes før hele tavlen er ødelagt.
Ved de pågældende ulykker var fejlstrømsafbryderne placeret i indgangen på tavler i boliger, landbrug og let industri. I mindst et tilfælde var der anvendt sikringer til kortslutningsbeskyttelse af ledningssystemet efter FI-afbryderen, men de var ikke brændt over, før FI-afbryderen koblede ud.
Undgå ulykker ved genindkobling
Efter stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, 622.1 må sikringer, automatsikringer eller maksimalafbrydere til overstrømsbeskyttelse af ledninger eller brugsgenstande kun udskiftes eller genindkobles én gang efter overbrænding eller automatisk udkobling. Der findes ikke en tilsvarende regel for fejlstrømsafbrydere, men den er god at have i baghovedet. Hvis det er nødvendigt at foretage flere forsøg for at få en fejlstrømsafbryder til at holde inde, skal man huske, at der skal gå et lille stykke tid mellem hvert forsøg.
Hvis der er mulighed for det, bør belastningen frakobles før indkobling af fejlstrømsafbryderen. Det sker nemmest ved at slukke for gruppeafbryderne. Hvis der er anvendt gruppeafbrydere med nulbrydning, er der samtidig mulighed for at finde frem til en eventuel fejlbehæftet gruppe.
I Sikkerhedsstyrelsen arbejder vi nu på at få standarden for fejlstrømsafbrydere skærpet, så der tages højde for denne type ulykke.
Af Vagner Dissing, Sikkerhedsstyrelsen