Artiklen fra Elektricitetsrådet har været bragt i
Electra nr. 10, oktober 2001
I mange transformerstationer er 400 V tavlen bygget op med åbent materiel, hvor det er nemt at berøre både faseskinne og tavlestel samtidigt. Endvidere vil den store kortslutningsstrøm ved 400 V tavlen, resultere i omfattende skader.
For nylig skete der en alvorlig elulykke i en 10/0.4 kV transformerstation. To montører skulle montere en ny sikringsliste i stationens 400 V tavle. Arbejdet blev udført, mens der var spænding på tavlen. Da den ene af montørerne på et tidspunkt tog en uisoleret skruetrækker frem og forsøgte at skubbe laskerne inde i tavlen på plads, smuttede skruetrækken og skabte forbindelse mellem fase og tavlestel. Der opstod en kortslutning, der var så kraftigt, at de to montører blev kastet 6 m væk fra stationen. De blev begge kørt på sygehuset med forbrændinger på overkroppen, den ene med så alvorlige forbrændinger, at han stadig er sygemeldt cirka et år efter ulykken.
Kortslutningen udviklede sig aldrig til en trefaset kortslutning, og højspændingssikringerne afbrød derfor ikke. Ud over de personlige skader forvoldte kortslutningen også så store skader i tavlen, at store dele måtte udskiftes, se figur 1.
Figur 1
Ulykken er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når der ikke bliver anvendt L-AUS værktøj ved arbejde på en tavle, der er under spænding. Er tavlen kun kortslutningsbeskyttet af højspændingssikringerne, er der fare for, at strømmen ved eventuelle fejl ikke bliver afbrudt tilstrækkeligt hurtigt.
I perioden fra kortslutningen starter, til den bliver afbrudt, kan der ske meget store person- og materielskader i stationen. Man er heldig, hvis kun transformerstationen bliver ødelagt.
Figur 2
På figur 2 ses resterne af det, der engang var en 10/0,4 kV transformerstation. Der opstod i stationens 400 V tavle en enfaset kortslutning, der fik lov til at udvikle sig til en trefaset kortslutning, inden stationen blev koblet fra. Udkoblingen skete på 10 kV niveau i nabostationerne. Da udkoblingen skete, havde kortslutningen ødelagt højspændingsanlægget, transformeren, og lavspændingstavlen. Resterne af lavspændingstavlen kan ses på figur 3.
Figur 3
De omtalte stationer er begge bygget på et tidspunkt, hvor der var en opfattelse af, at højspændingssikringerne var tilstrækkelige til at kortslutningsbeskytte 400 V tavlen i stationen. I praksis har det vist sig, at højspændingssikringerne i de fleste tilfælde kan kortslutningsbeskytte 400 V tavlen, når der er tale om en 3-faset kortslutning. Men ved en 1-faset eller 2-faset kortslutning vil højspændingssikringerne ofte ikke kunne fungere som kortslutningsbeskyttelse af lavspændingstavlen. Meget ofte antages det, at en kortslutning i tavlen starter som en 1-faset kortslutning, der efter et stykke tid udvikler sig til en 3-faset kortslutning, hvorefter kortslutningen bliver afbrudt af højspændingssikringerne. Men begge eksempler viser, at denne antagelse kan være forkert, og at det kan medføre alvorlig personskade og omfattende materiel ødelæggelse i transformerstationerne.
Tavler skal i dag fra konstruktøren være mærket med oplysninger om kortslutningsholdbarhed jf. 7.5.2 i 439-1 af Stærkstrømsbekendtgørelsen, Lavspændingstavler. Det er så op til dem, der monterer tavlen at vælge en kortslutningsbeskyttelse, der er i overensstemmelse med fabrikantens oplysninger i 7.5.2 i 439-1 jf. 814 i afsnit 6 af SB.
Det er således frit, hvordan man vil kortslutningsbeskytte en tavle, men dem, der monterer tavlen, skal kunne dokumentere, at beskyttelsen er udført i overensstemmelse med oplysningerne i 7.5.2 i 439-1.
Af Torben Kledal