Det nye afsnit 6C i stærkstrømsbekendtgørelsen træder i kraft pr. 15. november 2011.

Udkastet til det nye afsnit har været i national høring og er, efter en forsinkelse, nu notificeret i EU.

Bekendtgørelsens afsnit 6C tillader brug af sidejords-stikkontakter (populært kaldet Schuko stikkontakter) i Danmark. Tilladelsen gives på samme vilkår, som da pindjords stikkontakten blev tilladt for nogle år tilbage.

Bekendtgørelsen indeholder desuden en tilføjelse til stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, 133.1, hvorefter stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug skal opfylde kravene i standarden DS 60884-2-D1:2011. Det betyder blandt andet, at stikkontakter med sidejord i IP X0 udførelse skal være forsynet med lukkere (pillesikring). Det er ikke et generelt krav i andre lande, hvilket betyder, at man altså ikke ukritisk kan opsætte enhver form for sidejords-stikkontakter.

Læs mere:

Spørgsmål til denne pressemeddelelse bedes rettet til styrelsens pressechef Dorthe G. Rasmussen, tlf. 3373 2101, mob. 2543 1696.

Sidst opdateret: 25-nov-2011 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top