Defekt flaskegasregulator

Pressemeddelelse
4. august 2005

Defekt flaskegasregulator kan være farlig for forbrugeren

Ved annoncer i dagspressen tilbagekalder Landmann Danmark A/S en defekt flaskegasregulatro, der anvendes sammen med en Landmann gasgrill.

Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, bl.a. på basis af diverse tests, at den pågældende flaskegasregulator (click on type til montering på 5,6 og 11kg gasflasker) af mærket Wanan Ningbo, type JYT-3KZ, 29 mbar, LPG - 2kg/h EN 12864 indeholder konstruktionsfejl, som kan medføre fare for forbrugerne ved anvendelse.

Der er derfor udstedt forbud imod benyttelse af regulatoren.

- Hvis forbruger ikke bytter den defekte flaskegasregulator, løber de den risiko, at der siver gas ud, som vil kunne antændes og medføre en eksplosion, siger Arne Hosbond. Sikkerhedsstyrelsen opfordrer derfor alle ejere af en Landmann gasgrill med den omtalte regulator til at returnere denne til forhandleren, som vil udlevere en ny og en vejledning i, hvordan denne monteres.

Faren er, at regukatoren kan give et alt for højt gastryk, og der er risiko for gaslækage fra regulatoren med fare for antændelse, samt at gasflasken stadig kan være åben, selvom regulatorens vippeafbryder står i positionen "lukket".

Sikkerhedsstyrelsen har kendskab til, at grillen er blevet forhandlet af følgende forretninger: Bauhaus, Jysk, Bygma, El-giganten, Aldi, Coop Danmark og H.P. Værktøj.

Flaskegasregulatoren er ifølge Sikkerhedsstyrelsens informationer solgt sammen med Landmann gasgrillen, men styrelsen er ved at undersøge, om andre produkter også er udstyret med regulatoren. Hvis borgere opdager flaskegasregulatorer af denne type, bedes de straks henvende sig til styrelsen med oplysninger om, hvor og hvornår de har købt den.

Kontakt:

Inspektør Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen, tlf. 33 73 20 70 og mobil 25 43 16 25 (weekenden).

Sidst opdateret: 17-dec-2008 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top