Sikkerhedsstyrelsen
  1. Print
  2. Zoom ind
  3. Zoom ud

Alt fyrværkeri skal være CE-mærket

Fyrværkeriartikler uden CE-mærkning må fra 4. juli 2017 ikke sælges eller anvendes i Danmark.



Fra 4. juli 2017 er det ikke længere tilladt at gøre fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler tilgængelige på markedet, hvis de ikke er CE-mærkede. Det betyder, at fyrværkeriartikler uden CE-mærkning ikke længere må sælges eller anvendes, uanset om det er professionelt eller til eget brug.

For fyrværkeribranchen betyder det

Festfyrværkere må fremover kun anvende professionelle fyrværkeriartikler, der er CE-mærkede. Bestemmelsen gælder scenefyrværkeri i kategori T1 og T2, fyrværkeri i kategori 3, som ikke er konsumfyrværkeri, samt fyrværkeri i kategori 4.

Læs mere her: http://www.sik.dk/Virksomhed/Fyrvaerkeri-for-fagfolk/Info-til-fyrvaerkeribranchen/AEndring-i-anvendelse-af-professionelt-fyrvaerkeri

Virksomheder, der har SIK-mærket fyrværkeri på lager, må hverken anvende det eller sælge det i detailhandelen til nytår.

Læs mere her: http://www.sik.dk/Virksomhed/Fyrvaerkeri-for-fagfolk/Info-til-fyrvaerkeribranchen/Sidste-saeson-med-SIK-maerket-fyrvaerkeri   

For forbrugerne betyder det

Der kan kun købes CE-mærket fyrværkeri i detailleddet til nytår. Det fyrværkeri, der tidligere var godkendt af Sikkerhedsstyrelsen  og mærket med SIK-nummer, må ikke længere købes eller bruges. 

Du kan læse mere om godkendt fyrværkeri her: http://www.sik.dk/Forbruger/Brug-af-fyrvaerkeri/Godkendelser-og-oversigter/Godkendt-fyrvaerkeri   


Sidst opdateret: 04-juli-2017
Kontaktperson: webmaster