Klare mål 2011

Som et led i regeringens handlingsplan om klare mål og mere åbenhed, offentliggør Sikkerhedsstyrelsen her en række mål for service og betjening.
  • Breve generelt
    Vi bestræber os på, at indgående journaliserede breve og e-mails bliver besvaret inden for 15 kalenderdage (undtaget breve, der er omfattet af andre mål og alle former for politisager).

    Data er ikke tilgængeligt

  • Autorisationer på el-området 
    Ekspeditionstiden er 60 kalenderdage, men vi bestræber os på, at autorisationsansøgninger på el-området besvares inden for 30 kalenderdage.

    Der går i gennemsnit 22,8 dage

  • Autorisationer på kloak og vvs-området 
    Ekspeditionstiden er 60 kalenderdage, men vi bestræber os på, at autorisationsansøgninger på kloak og vvs-området besvares inden for 30 kalenderdage.

    Der går i gennemsnit 13,4 dage på kloakområdet og 12 dage på vvs-området

  • Godkendelse som kompetent virksomhed 
    Ekspeditionstiden er 60 kalenderdage, men vi bestræber os på, at ansøgninger om kompetent virksomhed besvares inden for 30 kalenderdage. 

    Der går i gennemsnit 14 dage

  • Oprettelse af driftsleder
    Vi bestræber os på, at ansøgninger om oprettelse af ny driftsleder besvares inden for 20 kalenderdage.

    Der går i gennemsnit 11,2 dage

  • Informationsmateriale
    Du kan bestille vores informationsmaterialer via hjemmesiden og telefonen. Du vil derefter modtage materialet inden for 5 arbejdsdage.

    Der går i gennemsnit 2,1 dage

  • Transportgodkendelse uden andre ansøgninger
    Vi besvarer 80 pct. af sagerne, hvor der søges om transportklassifikation, uden at der samtidig søges om godkendelse til nytårsfyrværkeri, inden for 30 kalenderdage.

    Der går i gennemsnit 28,2 dage

  • Markedskontrolsager
    Vi bestræber os på at overholde en ekspeditionstid på maksimalt 80 kalenderdage for 90 % af sagerne. (som inkluderer laboratorieprøvning af produktet). Gældende for Generel produktsikkerhed, Gas og El- og ATEX (opgøres pr. område).

    For 98% af sagerne opfylder vi de 80 kalenderdage

  • Markedskontrolsager (fyrværkeri)
    80 pct. af afgørelserne af de fyrværkeriartikler, som er udtaget til kontrol, er truffet inden 120 dage. 

    For 96,9% af sagerne opfylder vi de 120 dage

  • Driftstilsyn på elinstallationer 
    Vi bestræber os på at overholde en ekspeditionstid på 30 kalenderdage fra driftstilsynet på de elektriske installationer er gennemført, til sagsparterne modtager en skriftlig underretning om eventuelt konstaterede ulovlige forhold (sager, som involverer politiet er undtaget).

    Der går i gennemsnit 17,3 dage

Sidst opdateret: 16-maj-2012 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top