Klare mål 2005

Som et led i regeringens handlingsplan om klare mål og mere åbenhed offentliggør Sikkerhedsstyrelsen her en række mål for service og betjening.
  • Telefonservice: Vi bestræber os på at besvare telefoniske henvendelser inden for 3 arbejdsdage.

    98,5% af 34.225 telefoniske henvendelser besvares inden 3 dage.

  • Driftstilsyn: Vi bestræber os på at overholde en ekspeditionstid på 30 kalenderdage fra gennemført driftstilsyn på elektriske installationer (dog ikke de sager, som involverer politiet) til sagsparterne modtager en skriftlig underretning om konstaterede ulovlige forhold.

    Gennemsnitligt 20,65 dage.

  • Markedskontrol: Vi bestræber os på at overholde en ekspeditionstid på maksimalt 80 kalenderdage (som inkluderer prøvning af det givne produkt på et laboratorium).

    Gennemsnitligt 73,5 dage.
    (Ekspeditionstiden er den tid, der går, fra et produkt udtages til kontrol, til der er udsendt et høringsbrev eller er truffet en afgørelse).

  • Godkendelse af fyrværkeri: Vi bestræber os på at overholde en ekspeditionstid på maksimalt 120 kalenderdage, hvis vi selv skal stå for prøvningen. Og maksimalt 14 kalenderdage, hvis importøren selv sender en prøverapport ind.

    Gennemsnitligt 16,5 dage for godkendelser, hvor importøren har indsendt alt relevant materiale.
    (Ekspeditionstiden forudsætter, at de indsendte ansøgninger er fyldestgørende og fx indeholder konstruktionsbeskrivelse og beskrivelse af kemisk sammensætning).

  • Udsendelse af informationsmateriale: Du kan bestille vores informationsmaterialer via hjemmesiden og telefonen. Du vil derefter modtage materialet inden for 7 arbejdsdage.

    Gennemsnitligt 3,25 dag fra bestilling til afsendelse for 3.609 bestillinger.

Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top