Sikkerhedsstyrelsen
  1. Print
  2. Zoom ind
  3. Zoom ud

Mød medarbejderne

Sikkerhedsstyrelsen er en arbejdsplads med en bred opgaveportefølje og medarbejdere med vidt forskellige faglige profiler. Syv af vores medarbejdere fortæller her deres historie om hverdagen og arbejdslivet i styrelsen.


Bente Liisberg, juridisk specialkonsulent:
”Jeg har gode muligheder for at arbejde selvstændigt, og der er positive forventninger til, at jeg kan løfte opgaven. Det er sjovt at være med til lovgivningsarbejdet, hvor det juridiske for alvor er i højsædet.”

Steffen Nielsen, inspektør:
"Jeg nyder at arbejde med elsikkerhed i et miljø præget af høj faglighed. Jeg har daglig kontakt til branchen og netværk i og uden for huset. Det giver en spændende og alsidig arbejdsdag."

Signe Tapdrup, jurist:
”Det er noget særligt at arbejde i Sikkerhedsstyrelsen, hvor jura og teknik skal gå op i en højere enhed. Jeg synes det er udfordrende og udviklende at have et tæt samarbejde med andre faggrupper og være med til at sikre, at både forvaltningsretten og styrelsens egne regelsæt bliver overholdt.”

Nanna Nissen Mærsk, kundeservicemedarbejder:
”Det er fedt, at jeg hele tiden bliver klogere, og at det gør mig i stand til hele tiden at yde en bedre service. Vi har det godt sammen i styrelsen… det er vigtigt for mig, og jeg tror, det kommer kunderne til gode.”

Niels Ole Esbensen, økonomifuldmægtig:
”Med min baggrund og økonomiske tankegang er det min opgave at omsætte og oversætte mine teknisk og juridisk faglige kollegers budgetmæssige input til et styringsredskab for hele styrelsens økonomiske prioritering. Det er motiverende, at jeg på den måde bidrager til god forvaltning af de offentlige midler.”

Anne Sax Lund, kontorelev:
”Jeg følte mig fra første dag som en del af styrelsen, det skyldtes ikke mindst de mange gode kolleger. Jeg får mange forskellige og selvstændige opgaver, og det er især fedt, at jeg kommer rundt i alle husets afdelinger.”


Sidst opdateret: 29-okt-2014
Kontaktperson: webmaster