Tilstede: Mette Præst Knudsen, Willy Goldby, Niels Jørgen Hansen, Annette Dragsdahl, May-Britt Aaskov Jacobsen, Flemming Jensen, Anita Rønne, Jacob Schmidt, Carsten Sørig, Jan Roed, Dorthe G. Rasmussen, Inge Stage, Anders Grønbech Jørgensen og Martin Kastoft Nielsen (referent).
Afbud: Jens-Olav Pedersen, Torben Steenberg, Elin Brandi Sørensen
Velkomst ved Mette Præst Knudsen
1. Velkomst
Formanden bød velkommen til mødet, hvorefter rådet godkendte dagsordenen.
2. Godkendelse af referat
Referatet fra sidste DTS møde blev godkendt.
3. Orientering fra Styrelsen
Carsten Sørig gennemgik orienteringen og redegjorde blandt andet for, at styrelsen stod over for en økonomisk udfordring som følge af statens generelle krav om besparelser. Carsten Sørig forklarede, at styrelsen vil løse problemerne med nogle organisatoriske justeringer og ved at indlicitere standardiseringsarbejdet. Carsten Sørig forklarede, at indliciteringen giver styrelsen flere resurser, og samtidigt mere værdi for pengene og mulighed for at opbygge en stærkere faglighed internt i styrelsen.
Willy Goldby gav udtryk for, at han fandt indliceteringen positiv, et synspunkt som i øvrigt fandt bred opbakning i rådet.
Carsten Sørig fortsatte med Nyt fra Overvågning og kunne fortælle, at det tværministerielle markedsovervågningsudvalg på solarieområdet nu var kommet i gang.
Jan Roed orienterede herefter om nyt fra EU, hvor der blandt andet er problemer med pumper til swimmingpools, der skal tilsluttes 230 V, men som kan udgøre en risiko, fordi de ikke kan fjernes langt nok væk fra vandet. Mette Præst Knudsen sagde, at hvis pumperne ikke er egnede til opgaven, så skulle der vel gøres noget ved problemet. Jan Roed sagde, at styrelsen havde rettet henvendelse til CENELEC for at få standarden ændret.
Efter orienteringen tog Niels Jørgen Hansen ordet og udtrykte tilfredshed med, at styrelsen ville opprioritere indsatsen ved overtrædelser af autorisationslovgivningen, hvor sagsbehandlingstiden, efter hans mening, er for lang. Han nævnte desuden, at nogle af TEKNIQs medlemmer, havde givet udtryk for, at styrelsen over en bred kam dispenserede fra kravet om fejlstrømsafbryder på sygehuse, og at han håbede, det var rigtigt, at dispensationerne hver gang blev givet efter en konkret vurdering. Jacob Schmidt forsikrede, at det forholdt sig sådan.
4. Orientering fra udvalgene
Der var en generel drøftelse af formalia omkring underudvalgene i forbindelse med orienteringen fra autorisationsudvalget, hvor man blandt andet nåede frem til, at det var hensigtsmæssigt, hvis underudvalgene havde ensartede kommissorier og ikke forretningsordener. Anita Rønne bemærkede desuden, at hvis underudvalgene nedsatte grupper til at tage sig af en problemstilling, så kunne sådanne grupper med fordel kaldes arbejdsgrupper. Rådsmedlemmerne blev enige om, at alene DTS formelt nedsætter ad hoc udvalg, men underudvalgene kan nedsætte arbejdsgrupper.
Carsten Sørig orienterede om, at der pågår drøftelser med Energistyrelsen, der vil kopiere styrelsens autorisationssystem. Niels Jørgen Hansen forklarede, at TEKNIQ også havde været i dialog med Energistyrelsen, og at TEKNIQ havde slået fast, at de ikke ønskede yderligere autorisationsordninger. Carsten Sørig mente, at Energistyrelsen var indforstået med dette, men at de skulle sætte sig ind i systemet. Anette Dragsdahl påpegede, at en koordinering er ønskelig.
Efter orienteringen fra udvalgene kunne rådet godkende kommissorier for henholdsvis Gasudvalget og udvalget for Markedsovervågning, Standardisering og EU-direktiver.
Herefter orienterede Jacob Schmidt kort om arbejdet på afsnit 1, der afventer en nærmere afklaring og analyse. Annette Dragsdahl spurgte, om der ikke er et europæisk arbejde i gang for ensretning af reglerne. Jan Roed forklarede, at DK er med i dette arbejde, og at landene arbejder ud fra en fælles platform – standarderne, men at landende selv træffer beslutning om, hvilke regler der skal gælde, fordi der er mange valgmuligheder.
Willy Goldby bemærkede, at fælles EU-regler, efter hans mening, ville være uhensigtsmæssige, fordi det ville blive en løsning med laveste fællesnævner. Det var Annette Dragsdahl ikke enig i. Kommissoriet for ad hoc underudvalget for afsnit 1 blev herefter godkendt.
5. Meddelelser
Jacob Schmidt kunne fortælle, at ændringen i stærkstrømsbekendtgørelsen vedr. schuko var blevet sendt til notifikation i EU. Niels Jørgen Hansen ville vide, om ikke styrelsen skulle have kommunikeret noget ud om de ændrede regler. Han understregede, at der er brug for en informationsindsats, ikke mindst over for private som kan risikere at komme til at anvende materiel, som de ikke må arbejde med. Dorthe G. Rasmussen forklarede, at styrelsen har udarbejdet en to-strenget kommunikationsstrategi, der sikrer at både private og professionelle får den information de har brug for, med henblik på at kunne omgås det nye stikkontaktsystem, på sikker vis.
Willy Goldby nævnte, at det er vigtigt, at byggemarkederne ved, hvad de må sælge. Mette Præst spurgte om, hvornår de nye produkter kan købes. Carsten Sørig svarede, at det under forudsætning af at EU ikke har indsigelser, vil blive midt i august. Annette Dragsdahl mente, at høringen i forbindelse med liberaliseringen af markedet for stikkontakter havde været symbolsk, da beslutningen allerede var taget inden høringsvarene forelå. Jacob Schmidt forklarede, at styrelsen koncentrerede sig om det sikkerhedsmæssige og ikke det erhvervspolitiske.
Herefter orienterede Jacob Schmidt om en justering af styrelsens organisation.
Niels Jørgen Hansen spurgte ind til grænsefladerne mellem installationer, produkter og jura og metrologi. Jacob Schmidt svarede, at man havde valgt at flytte fagekspertise og jurister ud i de enkelte afdelinger, blandt andet for at styrke sagsbehandlingen. Willy Goldby spurgte om alt der havde med installationer at gøre, så var samlet i ”installationer”, og om hvem der så tager sig af standarder. Jacob Schmidt svarede ja, men at håndtering af standarderne er delt op mellem de forskellige afdelinger. Anders Grønbech Jørgensen supplerede med at forklare, at jura og metrologi har fokus på de mere tunge juridiske opgaver, mens juristerne i de andre afdelinger tog sig mere af driftsopgaver.
Niels Jørgen Hansen spurgte, om opgaven med afsnit 1 så både er forankret i installationer og i metrologi og jura. Det svarede Jacob Schmidt ja til.
Niels Jørgen Hansen understregede, at fagligheden er væsentligt, og at det er vigtigt at være opmærksom på, at projekter, der er splittet mellem afdelinger, får tilført tilstrækkeligt med resurser. Jacob Schmidt svarede, at der er fokus på denne problemstilling, og det blandt andet er derfor, at der bliver arbejdet meget med at inddrage medarbejderne i strategien, så de følger styrelsens overordnede mål. Carsten Sørig supplerede med at sige, at alle vigtige projekter bliver fulgt tæt fra centralt hold.
6. Faglige emner:
Fyrværkeri
Jacob Schmidt gennemgik herefter fyrværkeriområdet, herunder udviklingen i skader og antallet af fejlende produkter.
Jan Roed supplerede med at forklare, at mange artikler fejler på mere end et parameter.
Annette Dragsdahl understregede, at der var tale om produkter der var udtaget til kontrol på baggrund af en risikovurdering, og at antallet af fejl derfor ikke var repræsentativt for hele fyrværkeriområdet, fordi styrelsen på forhånd havde en formodning om, at disse produkter ville fejle i test. Styrelsen bekræftede dette, da dette er en naturlig del af styrelsens strategi om risiko baseret markedsovervågning.
Mette Præst Knudsen ville vide om man havde kigget på stjernekastere, som kan være børneappellerende. Carsten Sørig slog fast, at der vil blive fulgt op på produkter der har været problemer med, herunder stjernekastere.
Mette Præst Knudsen spurgte om ikke de fleste af ulykkerne var forårsaget af batterier. Carsten Sørig forklarede, at det var tilfældet, men at der jo også bliver solgt flere og flere batterier. Annette Dragsdahl pointerede, at den kraftige vind også må have spillet ind, og spurgte om man skulle advare mod det. Jan Roed mente, at der var sket ændringer med lunterne, hvor såkaldte ”hurtig lunter” giver ulykker.
Mette Præst Knudsen foreslog, at man kunne lave en løsning efter samme princip som raketrøret – bare til batterier. Jan Roed forklarede, at styrelsen havde været imod en løsning hvor batterierne skulle graves ned eller på anden måde fikseres, da det var for upraktisk – derfor skulle batterierne kunne være stabile i sig selv. Mette Præst Knudsen svarede, at man vel kunne produktudvikle sig ud af problemet. Jacob Schmidt påpegede, at problemet lå i, at produkterne var meget forskellige, men at styrelsen ville kigge på alle elementer, for at nedbringe antallet af ulykker.
Annette Dragsdahl mente, det ville være forkert at forbyde de store batterier, hvis det er andre årsager end produktet, der ligger bag ulykkerne. En anden vej var måske optimering af produktet i stedet for et forbud, og hun opfordrede til at finde et kompromis, da et forbud vil være et hårdt slag for branchen. Hun bemærkede desuden, at det kunne være relevant at få belyst problematikken på europæisk plan. Jan Roed bemærkede, at DK orienterer om resultaterne på europæisk plan, men at en række andre lande ikke har samme datamateriale.
Niels Jørgen Hansen ville vide, hvordan branchen så ud. Annette Dragsdahl forklarede, at hun repræsenterer otte medlemmer, som dækker ca. 75 % af markedet. Niels Jørgen Hansen spurgte om ikke branchen kunne gøre noget, fx lave en frivillig mærkningsordning. Annette Dragsdahl svarede, at de efterspurgte mere information, mens Jacob Schmidt bemærkede, at han regnede med at importørerne vil blive mødt med skærpede krav fra detailledet.
Herefter gennemgik Carsten Sørig oplagsreglerne. Styrelsen vil lave et samlet forslag til en revision af oplagsreglerne, der gør det muligt at opbevare mere fyrværkeri i detailledet, for at mindske risikoen ved transporten af fyrværkeri, da styrelsens analyse af området har vist, at det er her risikoen er størst.
Annette Dragsdahl spurgte, om det var muligt at lave forskellige oplagsregler alt afhængigt af fyrværkeriklasse og sikkerhed.
Carsten Sørig forklarede, at det har været inde i overvejelserne, men at det sandsynligvis ikke vil blive tilfældet. Jan Roed supplerede med at fortælle, at tests har vist, at det ikke er så afgørende om det er den ene eller anden fyrværkeriklasse der er tale om, hvis uheldet er ude.
Herefter spurgte Annette Dragsdahl, om det ikke er muligt at speede sagsbehandlingstiden op, og om det er muligt at reducere omkostningerne for branchen i forbindelse med markedskontroller, så fyrværkeribranchen får rabat, når produkterne ikke fejler.
Carsten Sørig forklarede, at styrelsen som udgangspunkt skal have dækket sine udgifter til markedskontrollen, som på andre områder.
Mette Præst Knudsen mente, at det ville være en god idé med en rabatordning, fordi det ville være et incitament til at overholde reglerne. Annette Dragsdahl var enig og gjorde opmærksom på, at man ikke skal betale på andre områder, hvis produktet er i orden, og at det derfor er vigtigt at overveje en form for differentiering.
Carsten Sørig konkluderede, at styrelsen er lydhør over for branchens ønsker og behov og vil medtage dem i det videre arbejde om reglerne på fyrværkeriområdet. Han understregede dog samtidig, at der hidtil er fundet for mange fejlende produkter i styrelsens markedskontrol, og at branchen er forpligtet til at udføre egenkontrol.
Ændringer i GPSD
Herefter var der oplæg om ændringer i produktsikkerhedsdirektivet ved Anders Grønbech Jørgensen.
Annette Dragsdahl ville vide, om det både er direktivet og en forordning der er færdige udkast til. Anders Grønbech Jørgensen forklarede, at det er begge dele. Jan Roed supplerede med at sige at det er muligt at revisionen først kan forhandles på plads i 2013, men at der blev at arbejdet frem imod at håndtere forhandlingen, hvis det kan nås under det danske formandskab i 2012.
Herefter fulgte der en debat om mandater, hvor Annette Dragsdahl gav udtryk for, at det var et problem, at Kommissionen bare skriver mandater uden en ordentlig høringsproces, og at det nuværende system ikke er transparent, og at det er vigtigt de kan komme ind med deres holdninger. Jan Roed gav udtryk for at kommissionen havde været meget lydhør over for at udbygge høringsprocessen.
El-eftersynsordningen
Inge Stage gennemgik det foreløbige arbejde med el-eftersynsordningen.
Niels Jørgen Hansen gav udtryk for tilfredshed med styrelsens måde at håndtere arbejdet på. Han efterlyste dog en mere detaljeret tidsplan, da der vil være stort fokus på ordningen, og at den derfor skal fungere fra start. Niels Jørgen Hansen mente derfor, at den præsenterede tidsplan var for stram, og at der er brug for et tæt samspil vedr. kurser, information, markedsføring osv.
Flemming Jensen spurgte, hvad ordningen ville komme til at koste. Inge Stage forklarede, at man regner med 2-4 timers arbejde pr. eftersyn, men at styrelsen ikke har lagt sig helt fast på spørgsmålet om pris endnu. Niels Jørgen Hansen supplerede med, at det også handler om forholdene den enkelte ejendom.
Jacob Schmidt var enig i, at tiden er en udfordring men gav udtryk for, at det er væsentligt, at der bliver sikret en god dialog hele vejen igennem. Niels Jørgen Hansen var enig men sagde, at det er et problem, når installatørerne ikke ved, hvad de skal levere. Jacob Schmidt slog fast, at det i hvert fald er vigtigt at få vakt interessen for opgaven. Willy Goldby foreslog, at der skulle skrives nogle artikler. Dorthe G. Rasmussen forklarede, at styrelsen er i gang med at lave en artikel til ELECTRA.
Niels Jørgen Hansen ville vide, hvornår en detaljeret tidsplan kunne være færdig. Inge Stage forklarede, at IT-løsningen er meget afgørende for det, men estimerede at den ville foreligge efter sommerferien. Annette Dragsdahl sagde, at det er meget vigtigt at få motiveret installatørerne, mens Dorthe G. Rasmussen forklarede, at man vil give en status på den nye ordning nu, så installatørerne kan få en idé om, hvad de kan regne med.
7. Medlemmernes forslag til dagsordenspunkter på de næste møder
Der blev foreslået følgende emner:
- Status på oplagsreglerne på fyrværkeri og andet nyt om området
- Sanktioner ved overtrædelser – fungerer det som helhed tilfredsstillende
- Ladestandere til el-biler – produkter og regler?
- Årshjulet – resultatkontrakt, markedsovervågning og rapporten om fejlstrømsafbrydere
- Afdækning af vandområdet – stigende problem med kvaliteten af installationerne, faldende tilsyn og kontrol samt forskellige myndigheder på området.
8. Øvrige mødedatoer i 2011
De næste møder i DTS bliver torsdag/fredag den 22. og 23. september i Sikkerhedsstyrelsen og tirsdag den 22. november. Flemming Jensen meldte sig som vært, og mødet finder sted i Stenlille.
9. Eventuelt – herunder mødedatoer i 2012
Der var en kort debat omkring mødedatoerne i 2012, hvor Anita Rønne og Annette Dragsdahl mente at det var aftalt at der skulle afholdes 4 møder om året. Willy Goldby kunne ikke den 8. maj, så det blev aftalt, at styrelsen ville foreslå en alternativ dato i foråret 2012.
Indtil videre ligger det dog fast med seminar i Esbjerg 6. og 7. september samt møde 22/11 2012.