Tilstede: Mette Præst Knudsen, Annette Dragsdahl, Willy Goldby, Jens-Olav Pedersen, Niels Jørgen Hansen, Elin Brandi Sørensen, May-Britt Aaskov Jacobsen, Erik F. Hyldahl, Torben Steenberg, Flemming Jensen, Anita Rønne, Jacob Schmidt, Carsten Sørig, Stine Pedersen, Gro Funder Sommerlund, Lena Toft og Dorthe G. Rasmussen (referent).
2. september deltog Arne Hosbond, Morten Sørensen, Jens Ole Als, Charlotte Kryger i mødets første del i deres egenskab af formænd for udvalgene.
1. Velkomst ved Mette Præst Knudsen
Formanden bød velkommen og bad de tilstedeværende introducere sig for hinanden.
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt.
3. Godkendelse af referat fra mødet 1. juni 2010
Referat godkendt.
4. Orientering fra Sikkerhedsstyrelsen
Under punktet efterspurte Niels Jørgen Hansen, at DTS bliver informeret, når styrelsen offentliggør rapporter. Jacob Schmidt sagde, at det kunne være en god ide, at rådet bliver informeret.
Torben Steenberg roste dokumentet for sin læsevenlighed og spurgte, om det var korrekt, at der ikke var udsendt pressemeddelelser siden marts 2010. Dette bekræftede styrelsen og fortalte, at der var en meddelelse om solarier på vej.
5. Orientering fra udvalgene.
Annette Dragsdahl bemærkede, at referatet fra Autorisationsudvalget, omhandlende lovforslag om harmonisering af autorisationsområderne, lagde op til en konflikt mellem rådet og udvalg, da udvalget følte sig koblet af, fordi seks medlemmer af DTS havde henvendt sig til ministeren med kommentarer omkring lovforslaget uden at informere udvalget. Erik F. Hyldahl understregede, at udvalget burde have været orienteret om medlemmernes henvendelse til ministeren.
Annette Dragsdahl supplerede orienteringen fra Metrologiudvalget med oplysningen om, at EMRP projekt-emner ikke bliver offentliggjort juni 2010 som planlagt. Offentliggørelsen udskydes til efteråret. Hun understregede, at der fortsat mangler både uddannelse og økonomiske midler til metrologiområdet.
Orienteringen fra Net- og Installationsudvalget blev suppleret med spørgsmål om risikoen ved brand i solcelleanlæg. I Tyskland har man set, at brandvæsenet ikke vil slukke brande i bygninger med solcelleanlæg. Der arbejdes internationalt med problemet.
Niels Jørgen Hansen spurgte ind til styrelsens håndtering af anmodninger om dispensation fra kravet om fejlstrømsafbryder. Carsten Sørig slog fast, at alle ansøgninger bliver behandlet individuelt og systematisk.
6. Meddelelser
Rådet vedtog formelt, at Anita Rønne træder ud af Autorisationsudvalget og erstattes af Niels Jørgen Hansen.
Samtidig nikkede rådet ja til, at Flemming Larsen erstattes af Johan Hakmann i EPS udvalget.
Jacob Schmidt orienterede kort om justeringer i organisationen, som betyder en styrkelse af styrelsens kommunikation.
7. Faglige emner
DTS og udvalg
Årshjul
Carsten Sørig præsenterede styrelsens oplæg til et årshjul. Willy Goldby mente, det er vigtigt, at styrelsen inddrager andre myndigheder i sit arbejde. Stine Pedersen erklærede sig enig i dette og slog fast, at styrelsen er godt i gang, men ønsker at blive endnu bedre på området. Willy Goldby tilbød at nævne styrelsens kompetence inden for markedskontrol på det næste møde med Energistyrelsen om ECO-direktivet. Jacob Schmidt bifaldt, at der blev skabt en kontakt.
Mette Præst Knudsen fandt det vigtigt, at årshjulet indarbejdes i regi af rådets møder.
Niels Jørgen Hansen syntes, det er relevant, at rådets medlemmer får mulighed for at komme med input til styrelsens planer og indsatsområder. Som eksempel nævnte han tilsyn og fandt det desuden vigtigt, at der kommer tilbagemeldinger fra styrelsen om resultaterne af tilsynene.
Jacob Schmidt slog fast, at dette input skal komme på det rigtige tidspunkt. Han fremhævede, at fx rapporterne fra tilsynsordningen burde være på DTS’ dagsorden. På den anden side kan offentliggørelsen af rapporterne ikke afvente, at de først er blevet præsenteret på et DTS møde.
Jens-Olav Pedersen erklærede sig enig i ovennævnte, men slog fast, at han gerne vil føle sig som en del af processen. Annette Dragsdahl bakkede op om dette synspunkt.
Flemming Jensen fandt, at årshjulet virkede som en rigtig god plan med en passende grad af detaljering.
Jacob Schmidt takkede for input. Han lovede, at styrelsen vil lægge sig i selen for at leve op til planen. Han gjorde dog samtidig opmærksom på, at det kan være svært at få tingene til at falde fuldstændig i hak, derfor kan der blive brug for medlemmernes tålmodighed. Rådet mødes som bekendt fire gange om året, og det kan blive en udfordring at få timet informationen fra styrelsen, så det passer med møderne.
Formanden konkluderede, at medlemmerne af DTS skal informeres, når styrelsen udgiver rapporter, og at årshjuet fik en positiv modtagelse, og nu skal implementeres i arbejdet.
Ny forretningsorden for DTS
Anita Rønne præsenterede sit og formandens oplæg til ny forretningsorden for DTS. Hun gennemgik indledningsvis rådets historie og baggrunden for dets eksistens. På baggrund af Anita Rønnes gennemgang blev der nedsat en ad hoc gruppe, som skal begynde arbejdet med at omskrive forretningsordenen. Gruppen består af: Anita Rønne, Mette Præst Knudsen og Charlotte Kirk Larsen. Det tilstræbes, at der foreligger et oplæg, som kan behandles på mødet 30. november hos TEKNIQ. Det tilstræbes også, at den nye forretningsorden, såfremt den kan nå at blive godkendt af ministeren, kan træde i kraft pr. 1. januar 2011.
Niels Jørgen Hansen erklærede sig enig i oplægget og mente, at Anita Rønnes konklusioner var i fin tråd med de forudgående debatter i rådet. Han bemærkede, at en ny samarbejdsform mellem DTS og Sikkerhedsstyrelsen vil stille stigende krav til styrelsens sekretariatsfunktion. Han mente, at kvaliteten af møderne skal forbedres, og materialet skal strammes op, så rådets medlemmer føler sig godt forberedt til møderne.
Både Annette Dragsdahl, Willy Goldby, Erik F. Hyldahl og Jens-Olav Pedersen mente, at oplægget til en ny samarbejdsform var godt, og de bakkede alle op om tiltagene. De fremhævede alle rådets rådgivningsfunktion.
Udkast til skabeloner for dagsorden og referater
Medlemmerne havde til mødet modtaget udkast til en fast skabelon for dagsorden og mødereferat. Niels Jørgen Hansen bemærkede, at det tydeligt bør fremgå, hvilke emner der er til diskussion, og hvilke emner der er til orientering. I forbindelse med emner til diskussion efterlyste han skriftlige oplæg, så han kunne forberede sig inden mødet.
Dette bakkede Annette Dragsdahl op, idet hun mente, at det også ville være tegn på, at styrelsen tilkendegav, hvor den ønsker at bruge medlemmernes input.
Flemming Jensen mente, det tydeligt bør fremgå, hvad der skal tages stilling til på møderne.
Jens Ole Als mente, at en skabelon til DTS dagsorden og referat også bør være skabeloner for udvalgene.
Samarbejdet mellem DTS og udvalg
Formanden spurgte specifikt til udvalgsformændenes mening. Morten Sørensen, formand for Net- og Installationsudvalget, bemærkede, at det er vigtigt at kigge fremad og blive inddraget i projekterne så hurtigt som muligt.
Arne Hosbond fra gasudvalget syntes, at konstellationen med at have en repræsentant fra DTS i udvalgene fungerede fint, og at repræsentanten er et vigtigt bindeled mellem udvalgenes og DTS’ arbejde.
Formanden for Autorisationsudvalget, Jens Ole Als, efterspurte, hvilke emner udvalget fremadrettet skal arbejde med. Han så også frem til at blive holdt orienteret om rådets kommende dagsordener. Også han satte stor pris på at have et bindeled mellem DTS og udvalget.
Charlotte Kryger, formand for fyrværkeriudvalget, syntes, det var spændende at deltage i DTS’ mødet. Hun bemærkede, at udvalgets arbejde i sin natur var meget fremtidsorienteret.
Fra metrologiudvalgets formand, Annette Dragsdahl, var der utvetydig opbakning til, at der blev arbejdet videre med oplægget.
Jacob Schmidt slog fast, at kvaliteten af møderne også afhænger af input fra medlemmerne, og han slog fast, at alle medlemmer er velkomne til at få sat punkter på mødernes dagsorden. Han mente, at styrelsen og medlemmerne alle skal gøre en indsats, hvis kvaliteten af møderne skal forbedres.
Formanden konkluderede, at dagsordenen til møderne skal sendes ud tidligere, så rådets medlemmer kan nå at komme med input.
Nye udvalg
De nye udvalg efter 1. januar 2011 skriver selv deres forretningsorden, og har alle repræsentanter fra DTS:
- Metrologiudvalget. Annette Dragsdahl som formand og Erik F. Hyldahl som medlem.
- Gasudvalget. Flemming Jensen som formand og Erik F. Hyldahl som medlem.
- Markedsovervågningsudvalget. Willy Goldby som formand, og Annette Dragsdahl som medlem.
- Autorisationsudvalget. Formand Jens Ole Als, medlem fra DTS Niels Jørgen Hansen.
- Fyrværkeriudvalget. Formand Charlotte Kryger, Elin Bandi Sørensen fra DTS som medlem.
- El-udvalget. Morten Sørensen for formand, og Jens-Olav Pedersen fra DTS som medlem.
Alle DTS medlemmer vil modtage kontaktoplysninger om udvalgenes sekretærer fra styrelsen.
Fyrværkeri
Charlotte Kryger præsenterede styrelsens ansvarsområder. Baggrunden (Seest), styrelsens ansvar, lovhjemmel, skæringsflader og samarbejde med andre myndigheder, forebyggelsesarbejdet, styrelsens planer og holdninger til lovgivningsmæssige emner.
Annette Dragsdahl stillede spørgsmålstegn ved, om reglerne på området er blevet for stramme og henledte rådets opmærksomhed på, at de store salgssteder skal have leverancer op til syv eller otte gange om dagen. Charlotte Kryger henviste til et projekt, som handler om at revurdere reglerne for opbevaring og salg i detailleddet. Projektet kører i samarbejde med fyrværkeribranchen, og rapporten forventes færdig i løbet af i år. Charlotte Kryger slog fast, at det kan være svært at finde et fornuftigt niveau, da der hersker forskellige forhold i detailbranchen. Men reglerne bør afspejle de faktiske forhold, mente hun og efterlyste gode ideer fra rådet.
Carsten Sørig påpegede, at det kan vise sig svært at få reglerne lempet, fordi området nyder stor politisk bevågenhed på grund af katastrofen i Seest.
Niels Jørgen Hansen fandt, at seriøse virksomheder må have det svært og foreslog, at færre importører, som skal leve op til højere krav, kunne være en mulighed.
Annette Dragsdahl mente, at problemet vil løse sig selv, da det er så svært at være i branchen, at kun få overlever. Dette mente, Niels Jørgen Hansen var en sund udvikling.
Annette Dragsdahl udbyggede sit synspunkt med at sige, at branchen har store problemer med at leve op til reglerne. Hun nævnte også, at branchen er indgået i standardiseringsarbejdet med store økonomiske følger. Hun slog fast, at selv de 10 mest seriøse virksomheder har det svært.
Elsikkerhed
Fejlstrømsafbrydere
Torben Skødt gennemgik styrelsens rapport om fejlstrømsafbrydere. Som en konsekvens af rapporten har styrelsen besluttet at køre en informationskampagne for at henlede befolkningens opmærksomhed på, at en fejlstrømsafbryder skal motioneres for at være virksom. Samtidig har Installations- og Netudvalget tilkendegivet, at udvalget ikke mener, at en kampagne er tilstrækkelig. Da kampagnen var planlagt, kontaktede styrelsen nogle interessenter for at høre, om de ville deltage, men dette blev afslået, da materialet allerede var udviklet.
Jacob Schmidt spurgte om interessenterne havde ændret holdning på området, og til det svarede Niels Jørgen Hansen, at kampagnen efter hans mening var mangelfuld, da budskabet om motion ikke kan stå alene, og at det burde udvides med et budskab om, at en hfi bør udskiftes til en hpfi.
Annette Dragsdahl mente, at det er svært at lave informationskampagner på et område, hvor der sker så forholdsvis få ulykker. Til dette svarede Niels Jørgen Hansen, at der forhåbentlig er enighed blandt rådets medlemmer om, at fejlstrømsafbrydere er en vigtig ting for el-sikkerheden i Danmark. Hans synspunkter blev bakket op af Willy Goldby, mens Flemming Jensen slog fast, at det ikke handler om hvad der er sket, men om hvad der kan ske. Diskussionen fik Jacob Schmidt til at slå fast, at det kunne være en ide at indkalde en risikoekspert, som kan deltage i et DTS møde, da medlemmerne har forskellig opfattelse og udgangspunkt, når der diskuteres risiko.
Anita Rønne mente, at hele det danske kontaktsystem er noget værre rod, og til dette svarede Torben Skødt, at man gennem lang tid har arbejdet på at få et ensartet system i Europa.
Under præsentationen spurgte Torben Skødt DTS medlemmerne, om man skulle forbyde hfi’en. Annette Dragsdahl mente, at det er vigtigt at se tingene i det rette perspektiv, Carsten Sørig mente, det handler om at finde et acceptabelt niveau, mens Jacob Schmidt mente, at problemet handler om manglende vedligeholdelse og ikke så meget, om der sidder en hpfi eller en hfi i tavlen.
Flemming Jensen foreslog, at der i loven skal være en passus om, at installatørerne, når de alligevel er på en adresse, skal tjekke om fejlstrømsafbryderen virker. Carsten Sørig bemærkede, at installatørerne også kunne markedsføre attraktive tilbud om el-tjek. Han mente i øvrigt, at tvunget ej-tjek i forbindelse med ejendomshandler også vil kunne få betydning for sikkerheden generelt.
Formanden konkluderede, at diskussion må fortsætte i Installations- og Netudvalget, og at udvalget vil modtage en tilbagemelding i form af referatet fra DTS mødet. Torben Skødt deltager desuden i udvalget, hvor han kan redegøre for DTS holdninger.
Harmonisering af installatørlovene
Jacob Schmidt orienterede kortfattet om status. Styrelsens vil gennemgå kommentarerne fra interessenterne, og indstiller til departementet, at man afventer det videre forløb efter gennemgangen. Skulle der ske ændringer i planen, vil rådets medlemmer blive informeret.
Status på hus-eftersynsordningen
Gro Funder Sommerlund orienterede om betænkningen om huseftersynsordningen, som blev afgivet af Justitsministeriets udvalg
den 25. juni 2010.
Willy Goldby oplyste, at han skulle til møde med Forsikring og Pension, som er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers brancheorganisation. Organisationen har tilsyneladende udarbejdet eget materiale for ordningen, hvilket forbavsede Willy Goldby. Det gjorde ham utryg, hvis forsikringsbranchen skal stå for det el-faglige, og han håbede, at styrelsen var enig i, at det el-faglige ikke kan overlades til andre. Han ville holde Gro Funder Sommerlund orienteret om sagen.
Det forventes, at loven fremsættes i Folketinget i efteråret, og at sagen kan komme til at få et meget hurtigt forløb, hvis loven vedtages.
Formanden bad Gro Funder Sommerlund om at holde rådet orienteret om fremdriften i sagen, og punktet forventes at komme på dagsordenen på næste DTS mødet den 30. november 2010.
Implementering af Varepakken
Ulla Hansen orienterede om den forstående revision af produktsikkerhedsdirektivet, herunder den danske regerings holdning. Kommissionen har i 2009 udarbejdet en rapport, som indikerer positive reaktioner på brugen af direktivet, men samtidig peger rapportens konklusion på visse problemområder. Med baggrund i rapporten og særligt implementeringen af Varepakken påbegyndte Kommissionen forarbejdet til revisionen af direktivet i efteråret 2009. Kommissionen iværksatte en åben høring, som løb i perioden 18. maj til 20. august 2010. Det forventes, at produktsikkerhedsdirektivet skal genforhandles under Danmarks EU-formandskab i 2012. De næste faser i forløbet bliver en analyse af internethøringen, som forventes tilendebragt medio oktober 2010. Første udkast til direktivtekst forventes 1. december 2010. Der afholdes stakeholder-workshop den 1. december 2010, og et formelt Kommissionsforslag forventes at foreligge ca. 1. juni 2011.
Annette Dragsdahl mente ikke, at det haster med en revision af direktivet og efterlyste en bedre undersøgelse. Hun var bekymret for, at resultatet kunne blive en lukket proces, hvor Kommissionen opstillede en lang række urealistiske krav til fx mærkning af produkter i forbindelse med sporbarhed. Hun mente, at hvis der skal opstilles krav, bør disse implementeres i gældende lovgivning.
Ulla Hansen gennemgik derefter styrelsens strategi for den risikobaserede overvågning. Overvågningen baseres på en veldokumenteret risikovurdering, som tager udgangspunkt i ulykkesstatistikker, brandstatistikker, markedsanalyser, viden fra styrelsens deltagelse i EU-samarbejder, resultater af tidligere overvågning, teknisk viden på sikkerhedsområdet samt henvendelser fra forbrugere og offentligheden.
Indsatsområderne prioriteres på baggrund af risikovurderingen af produkterne og installationerne, kategorisering af virksomhederne og markedsanalyser for produkter. Ved alle henvendelser fra forbrugere og offentlighed, som indikerer betydelige sikkerhedsmæssige fejl, udføres der risikovurderinger.
Annette Dragsdahl spurgte, om styrelsen orienterer sig mod resten af EU. Det bekræftede styrelsen, at den i høj grad gør.
Eventuelt
Næste møde er tirsdag den 30. november 2010, hvor TEKNIQ er vært. Mødestart kl. 10.30.
Formanden gjorde opmærksom på, at der forud for mødet vil blive udsendt forslag til mødedatoer og værtskaber i 2011.