Tilstede: Mette Præst Knudsen, Annette Dragsdahl, Willy Goldby, Jens-Olav Pedersen, Niels Jørgen Hansen, Elin Brandi Sørensen, May-Britt Aaskov Jacobsen, Erik F. Hyldahl, Torben Steenberg, Flemming Jensen, Jacob Schmidt, Carsten Sørig, Jan Roed, Torben Skødt og Dorthe G. Rasmussen (referent).
Afbud: Anita Rønne.
Velkomst ved Mette Præst Knudsen
Formanden bød velkommen, hvorefter rådet godkendte den udsendte dagsorden og referaterne fra møderne 3. og 4. september 2009 samt 25. november 2009.
Orientering fra Sikkerhedsstyrelsen
Til punktet om naturgassens frie bevægelighed mente Torben Steenberg, at området ville kunne vække utilfredshed hos mange forbrugere, da de har været tvunget til at acceptere levering af naturgas fra kommunerne. Flemming Jensen påpegede, at det er ret få steder i landet, der fortsat er tilslutningspligt, og at denne pligt er under afvikling. Erik F. Hyldahl fremførte, at man bør kigge længere frem og også adressere regulering på biogasområdet. Carsten Sørig meddelte, at det indgår i et pilotprojekt, som Københavns Energi kører om biogastilsætning til bygassen.
Styrelsen havde i sit udsendte notat orienteret om dens fejlstrøms kampagne. Torben Steenberg mente, at det er en god ide at forbrugerne kan modtage en sms to gange om året, så de husker at få testet deres afbryder.
Niels Jørgen Hansen udtrykte sin skuffelse og undren over, at interessenterne ikke var blevet inddraget i kampagnen tidligere. Han fortalte, at han var blevet inviteret til et møde, som han troede skulle handle om, hvordan kampagnen skulle stykkes sammen, men som reelt handlede om det færdige resultat.
Til det svarede Torben Skødt, at formålet med mødet bl.a. var at afdække, hvad brancherne kunne gøre for at støtte op om kampagnen. Formålet var altså ikke, at mødedeltagerne skulle vælge til og fra blandt de enkelte elementer i kampagnen. Han beklagede, at forventningerne til mødet ikke var blevet afstemt på forhånd.
Willy Goldby konstaterede, at skaden var sket, og erklærede sig villig til at drøfte om branchen ville deltage i kampagnen på et senere tidspunkt. Også Niels Jørgen Hansen og Jens-Olav Pedersen erklærede sig villige til dette.
Annette Dragsdahl påpegede, at erhvervslivet ikke kun vil sælge produkter, men også gerne tænke i sikkerhed. Til dette svarede Carsten Sørig, at det også var sådan, han opfattede situationen. Styrelsen vil gerne have et godt og tillidsfuldt samarbejde med erhvervslivet.
Dette førte til en principiel diskussion om forholdet mellem rådet og styrelsen. Erik F. Hyldahl sagde, at DTS kan sammenlignes med en bestyrelse i en erhvervsvirksomhed. Rådet skal rådgive styrelsen, og han mente, at brancherne skal støtte op om styrelsens arbejde.
Rådet gik videre til generel produktsikkerhed, og Annette Dragsdahl ville efterfølgende kontakte Jan Roed for at vende emnet om service og tjenesteydelser med ham. Hun mente i øvrigt, at det er foruroligende, at så få medlemslande har implementeret fyrværkeridirektivet.
Niels Jørgen Hansen spurgte ind til status om eventuelle ændringer i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Han undrede sig over, at emnet ikke var på dagsordenen. Carsten Sørig meddelte, at processen er blevet forsinket, og at styrelsen skal i gang med en konsekvensanalyse, som skal afdække om reguleringsmetoden er egnet til at sikre basale sikkerhedsaspekter. Han sagde også, at styrelsen ikke har glemt tilsagnet om at holde DTS orienteret eller tilsagnet om at involvere interessenterne gennem en ad hoc-gruppe eller på anden vis.
Mette Præst Knudsen opfordrede medlemmerne til generelt at melde ind til rådets sekretær, hvis der er punkter, de ønsker at få sat på dagsordenen.
Torben Steenberg opfordrede til, at styrelsen generelt undlader at bruge forkortelser uden forklaringer i notatet, da mange af dem er temmelig indforståede.
Orientering fra udvalg
Annette Dragsdahl orienterede rådet om situationen på metrologiområdet. Bevillingerne er på plads, så Danmark fortsat kan indgå i det internationale samarbejde på området. Hun påpegede, at man ikke har opnået så store bevillinger, som ønsket, men påpegede samtidig, at man havde ansøgt om forholdsvist meget i forhold til størrelsen af puljen. Hun fastslog, at der må prioriteres benhårdt på området.
Meddelelser
Rådet tog følgende meddelelser om ændringer i udvalgene til efterretning:
EPS Udvalget – Birger T. Christiansen, DS Håndværk og Industri erstatter Bjarne Christensen.
Installations- og Netudvalget – Torben Dalsgaard, Dansk El-Forbund erstatter Benny Yssing.
På mødet nikkede rådet også ja til, at Lars Harpøth erstatter Jens-Aage Jensen i Installations- og Netudvalget som repræsentant for Dansk Energi.
Faglige/strategiske emner
Harmoniseringsprojektet
Jacob Schmidt opsummerede situationen på harmonisering af autorisationslovene. Han fortalte, at styrelsen har drøftet sagen og de forskellige synspunkter fra interessenterne med departementet. Carsten Sørig fortalte, at styrelsen er ved at udarbejde første udkast til et lovforslag, som derefter skal i høring. Han understregede, at kommende høringssvar indgår i hele udvalgsarbejdet.
Niels Jørgen Hansen spurgte specifikt til, om gas-certifikater skal udgå, til dette svarede Carsten Sørig nej, hvilket fik Niels Jørgen Hansen til at påpege, at så kunne han ikke se den røde tråd. Han slog fast, at det var derfor, han ønskede, at rådet skulle komme med en samlet udtalelse om dets holdning til harmoniseringen. Og at det var derfor, han til mødet havde fremsendt en opfordring til en fælles udtalelse.
Mette Præst Knudsen fastslog, at rådet havde drøftet emnet ved flere lejligheder. Hun mente ikke, at der var fremkommet nye oplysninger til mødet, som kunne retfærdiggøre et fælles notat med en udtalelse fra rådet, som skulle sendes videre i systemet.
Niels Jørgen Hansen slog fast, at det efter hans mening er fint, at rådet kommunikerer med departementet gennem styrelsen, men at han fandt det utilfredsstillende, at rådet ikke havde en fælles udmelding og konklusion om sagen. Dette blev bakket op af Annette Dragsdahl og Jens-Olav Pedersen.
Mette Præst Knudsen påpegede, at nogle rådsmedlemmer havde stærke synspunkter på området, mens andre ikke havde. Emnet havde, efter hendes mening, ikke den nødvendige bredde til, at man kunne vedtage en fælles udmelding.
Jacob Schmidt slog fast, at rådsmedlemmerne er blevet hørt i forbindelse med det forberedende arbejder. Og at alle interessenter bliver hørt igen, når udkastet til lovforslaget skal i høring. Han spurgte specifikt til, om forslaget til at virksomhederne på frivillig basis kunne uddelegere straffeansvar imødekom indvendingerne fra TEKNIQ. Til dette svarede Niels Jørgen Hansen, at denne mulighed ikke imødekom TEKNIQ’s indvendinger. Han påpegede, at det ikke handlede om at pleje egne interesser, men om at strikke en ordning sammen, som medfører sikre installationer.
Willy Goldby påpegede, at rådet ikke havde haft mulighed for at diskutere sagen på en ordentlig måde.
Erik F. Hyldahl sagde, at han allerede før sommerferie opfordrede styrelsen til at se fremad og sætte fokus på uddannelse, fremtid og sikkerhed. Han mente, det er vigtigt, at styrelsen informerer departementet om, at autorisationsordningerne er et bredt område.
Jacob Schmidt fastslog, at det selvfølgelig er vigtigt, at alle tænker fremadrettet. Han understregede, at han havde modtaget mange gode råd fra rådet, og at man efter hans mening havde diskuteret harmonisering grundigt. Han konkluderede, at det var på tide at komme videre i den tidligere skitserede proces, og at der reelt ikke var mere at gøre for rådet.
Annette Dragsdahl efterlyste konsekvensberegninger, og Carsten Sørig slog fast, at både økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser vil indgå, når lovforslaget skal behandles.
Niels Jørgen Hansen stillede spørgsmålstegn ved, hvordan man ville kommunikere rådets holdning. Til det svarede Jacob Schmidt, at det som altid vil fremgå af referatet og indgå i styrelsens videre arbejde. Niels Jørgen Hansen fremførte det argument, at når et råd udtaler sig, så udtaler det sig samlet, ellers er det jo meningsløst at have et råd. Rådet får ingen indflydelse og position, hvis ikke det når frem til enighed.
Mette Præst Knudsen fremførte igen, at der ikke var fremkommet nogen argumenter for, at harmoniseringen af ordningerne ville være en svækkelse af sikkerheden. Niels Jørgen Hansen gentog, at han følte behov for en fælles udmelding.
May-Britt Aaskov Jacobsen påpegede, at det ad hoc udvalg, som DTS havde nedsat, var udpeget til at komme med en udtalelse, og at man måske kunne indarbejde Niels Jørgen Hansens forslag i det materiale.
Jacob Schmidt fastslog, at DTS er et rådgivende organ, og at rådet har udfyldt sin rolle på området. Han understregede, at styrelsen naturligvis aldrig vil lægge op til noget, som kan forringe sikkerheden.
Dette synspunkt blev bakket op af Mette Præst Knudsen, som gentog sit argument om, at ingen kunne levere dokumentation for en forringelse af sikkerheden. Hun slog fast, at den tekniske sikkerhed ikke må forringes i forenklingens navn.
Niels Jørgen Hansen fremførte, at det kun er fire år siden, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i en rapport fastslog, at kravene på de tekniske områder ville være stigende, og at der derfor ikke er basis for at svække de faglige kompetencer. Han slog også fast, at det er umuligt for branchen at dokumentere en svækkelse af sikkerheden, men at styrelsens dokumentation for det modsatte også var noget mangelfuld. Han fandt det bekymrende, hvis det kun er rådets opgave at diskutere, og ikke at komme med en fælles holdning.
Mette Præst Knudsen gentog sit tidligere synspunkt om, at skulle der blive tale om en udtalelse fra rådet, skulle der være tale om en fælles udtalelse.
Efter frokost opsummerede Mette Præst Knudsen, at den endelige rapport om harmoniseringsprojektet blev gennemgået slavisk på rådsmødet 3. og 4. september 2009 og, at Rådet skal tage stilling til en eventuel fælles udtalelse. Hun påpegede, at hun også ønskede at høre synspunkter fra de ikke-tekniske rådsmedlemmer. Hun understregede, at rådet er nedsat til at rådgive styrelsens direktør.
Niels Jørgen Hansen præciserede, at rådet også skal rådgive ministeren, og stillede principielt spørgsmålstegn ved forventningerne til rådets arbejde. Han mente, at rådet skal stræbe efter konsensus, og han tog afstand fra, at et enkelt medlem kan afgøre, om rådet udtaler sig.
Torben Steenberg fremførte, at diskussionen bar præg af den største splittelse i rådet, han nogen sinde havde oplevet. Han mente ikke, at alle ting nødvendigvis skal gå gennem styrelsen, og at rådet også kunne gå direkte til ministeren. Han så ingen problemer i, at et uenigt råd kunne udtale sig. Han mente, at man kunne gå to veje, enten tog medlemmerne sig en snak indbyrdes, eller også kunne rådsmedlemmerne mødes uden deltagelse af styrelsen.
Flemming Jensen slog fast, at debatten var nået langt omkring, og at man efter hans mening burde kunne nå til enighed om en fælles udtalelse, som kunne tage højde for både sikkerhed og nye teknologier. Han opfordrede i øvrigt til, at man kom videre i dagsordenen.
Erik F. Hyldahl mente ikke, at man skulle splitte rådet, da et enigt råd skaber kvalitet, sikkerhed og nuancer.
Jacob Schmidt mente, at diskussionen var nået for langt ned i detaljerne. Han opfordrede medlemmerne til at tænke på DTS i en meget mere overordnet sammenhæng.
Mette Præst Knudsen mente, at det var en dårlig ide at begynde at arbejde i klikker. Hun anså det ikke for ønskværdigt med et splittet og uenigt råd.
Jens-Olav Pedersen påpegede, at han ikke ønsker at arbejde på detaljeniveau. Han mente at diskussionen var så detaljeret, fordi harmoniseringsprojektet var blevet behandlet dårligt i underudvalget. Han stillede spørgsmålstegn ved DTS’s rolle. Han mente, at det senest på næste møde skal være afklaret, hvad rådets rolle er i forhold til styrelsen.
Mette Præst Knudsen henledte opmærksomheden på, at spørgsmålet allerede er en del af det fremadrettede arbejde.
Willy Goldby mente, at rådet burde kunne komme med en fælles udtalelse og holdning til sagen.
Erik F. Hyldahl mente ikke, at der er tvivl om DTS’s rolle, og ville være ked af separate møder. Han gentog sin udmelding om kvalitet, sikkerhed og uddannelse.
Niels Jørgen Hansen erklærede sig enig med Jens-Olav Pedersen, og mente også, at der hersker en fundamental uenighed om DTS’s rolle. Han mente også, at der generelt er enighed om, at kvalitet, sikkerhed og uddannelse er gode elementer. Men han ønsker, at der tænkes mere på tværs, og han nærer betænkeligheder i forbindelse med de faglige kompetencer, som han mener, bliver svækket af harmoniseringen på autorisationsområdet. Han slog fast, at han vil komme tilbage til emnet, når udkastet til loven foreligger.
Jens-Olav Pedersen mente, at Mette Præst Knudsen, som formand, skulle kontakte departementet i sagen. Mette Præst Knudsen henviste til det senere punkt på dagsordenen om DTS og udvalgsstrukturen.
Carsten Sørig slog fast, at rådet skal arbejde på de overordnede linjer, og at vejen til ministeren kan være meget lang, og altid går gennem departementet. Dette fik Annette Dragsdahl til at sige, at hun ikke syntes, at DTS’s rolle er særlig veldefineret. Hun mente, at rådet altid blev informeret for sent, og at der generelt ikke var megen tid til diskussion. Hun efterlyste specifikke eksempler på, hvordan og hvornår styrelsen vil bruge medlemmernes arbejdskraft. Hun så i øvrigt ikke noget galt i, at en sag som fx harmoniseringsprojektet blev løftet op fra underudvalg til DTS, og mente, at DTS var kommet for sent ind i sagen.
Jacob Schmidt afrundede diskussionen om fælles udmelding fra rådet med at sige, at styrelsen sætter pris på rådene fra medlemmerne. Han fastslog, at styrelsen i høj grad lytter til medlemmernes input, men at medlemmerne må have respekt for og tiltro til, at styrelsen loyalt bringer alles, herunder også DTS medlemmernes, synspunkter med i det videre arbejde om harmonisering af autorisationslovene.
Formanden konkluderede, at der var enighed blandt rådets deltagere om, at den tekniske sikkerhed ikke må forringes i arbejdet med at forenkle autorisationsordningen. Samtidig var der enighed om, at lovgivningen i videst muligt omfang skal inddrage udfordringerne omkring fremtidens energisystemer og teknologier. Afslutningsvis blev der udtrykt opfordring til, at arbejdet med autorisationerne tænkes i et tvær-fagligt perspektiv, der kan betyde, at andre styrelser og ministerier bør inddrages.
Styrelsens strategi
Jacob Schmidt gennemgik styrelsens strategi, som var blevet væsentlig mere konkret efter præsentationen på mødet 25/11 2009. Han fortalte, at den vil blive evalueret hvert år, og altså ikke er et statisk dokument. Annette Dragsdahl syntes, der var tale om et udmærket stykke arbejde, men påpegede, at også interessent inddragelsen i markedskontrol er et vigtigt punkt, som måske ikke fik helt nok opmærksomhed i strategien.
Dansk El-Forbunds undersøgelse af effekten af elektrisk stød
Jens-Olav Pedersen gennemgik undersøgelsen, og konkluderede, at der mangler forskning på området. El-Forbundet repræsenterer ca. 30.000 medlemmer, og undersøgelsen viser, at langt de fleste har fået stød på et eller andet tidspunkt. Et af problemerne er, at man ikke ved nok om langtidseffekterne, et anden problem er holdningen blandt elektrikerne. Der synes at herske en macho-kultur, som nærmest gør det til en naturlov, at elektrikere skal have stød, så der er i høj grad brug for en bearbejdning af denne holdning, da elektrikerne tilsyneladende ikke har særligt fokus på at passe på sig selv. En af de læger, som var tilknyttet undersøgelsen, mente, at selv mindre stød kan have en effekt på længere sigt. Elektrisk stød svækker nervebanerne, og blandt generne kan være ”sovende” arme.
El-Forbundet holder en konference om emnet i efteråret 2010.
Diskussion af udvalgsstrukturen
Et ad hoc udvalg havde udarbejdet et oplæg til struktur af udvalgene i regi af DTS:
- Sekretariatsfunktionen for råd og faste udvalg ligger i styrelsen og fortsætter uændret.
- Underudvalg fortsætter som fora under DTS, og disse afrapporterer til DTS.
- Underudvalgene fusioneres til færre udvalg, som dog fortsat afspejler styrelsens fagområder.
- Der skal være repræsentanter fra DTS i alle udvalg, og formændene rekrutteres, så vidt det er muligt, i DTS.
- Der kan nedsættes ad hoc udvalg i forbindelse med større regelændringer og projekter. Formænd rekrutteres blandt styrelsens kontorchefer, som kan deltage i rådsmøder som observatører.
- Medlemmerne af hoc udvalgene rekrutteres i DTS, men medlemmer af underudvalg kan også deltage.
Underudvalgenes opgaver:
- Betragtes som ekspert-udvalg
- Detaljeret behandling af principielle sager
- Informations- og erfaringsudveksling
- Afprøvning af kampagner/meddelelser
- Ved større projekter – detailbehandling af forslag
- Drøftelse af tendenser, adfærd, udvikling og andre sikkerhedstekniske problemstillinger
- Statistisk udvikling for ulykker/brande mv.
- Underudvalgene skal ikke behandle enkeltsager
For at få implementeret ændringerne skal der udarbejdes en ny forretningsorden for DTS. Ændringerne blev foreslået implementeret 1. januar 2011.
May-Britt Aaskov Jacobsen og Erik F. Hyldahl mente begge, at udvalget havde udført et godt stykke arbejde. Flemming Jensen var enig, men påpegede, at underudvalgene burde have været informeret om arbejdet i ad hoc udvalget.
Mette Præst Knudsen understregede, at DTS’s rolle og forslag til hvilket udvalg, der skal fortsætte/fusioneres kommer på dagsordenen til næste møde. Medlemmerne af DTS bedes give en tilbagemelding om, hvilket udvalg de ser sig selv i, og om hvilke formandskaber de vil påtage sig. Annette Dragsdahl fremførte, at formandskabet bør varetages af upartiske personer.
Styrelsen udsender en ajourført liste over de nuværende medlemmer i de eksisterende underudvalg.
Styrelsen udsender også en liste over alle DTS medlemmer med fuldstændige kontaktdata.
Eventuelt
Næste møde er tirsdag 1/6, hvor Flemming Jensen er vært i Vejen. De resterende møder i 2010 er torsdag/fredag 2-3/9, tirsdag 30/11.