Tilstede: Mette Præst Knudsen, Annette Dragsdahl, Willy Goldby, Jens-Olav Pedersen, Niels Jørgen Hansen, Elin Brandi Sørensen, May-Britt Aaskov Jacobsen, Erik F. Hyldahl, Torben Steenberg, Flemming Jensen, Jacob Schmidt, Carsten Sørig, Jan Roed, Torben Skødt, Charlotte Kirk Larsen (første del af mødet) og Dorthe G. Rasmussen (referent).
Afbud: Anita Rønne, som havde rundsendt sine kommentarer med bilag.
Velkomst ved Mette Præst Knudsen
Formanden bød velkommen, hvorefter rådet godkendte den udsendte dagsorden og referatet fra mødet 19. marts 2010 med en enkelt tilføjelse til punktet om harmoniseringsprojektet. ”Formanden konkluderede, at der var enighed blandt rådets deltagere om, at den tekniske sikkerhed ikke må forringes i arbejdet med at forenkle autorisationsordningen. Samtidig var der enighed om, at lovgivningen i videst muligt omfang skal inddrage udfordringerne omkring fremtidens energisystemer og teknologier. Afslutningsvis blev der udtrykt opfordring til, at arbejdet med autorisationerne tænkes i et tvær-fagligt perspektiv, der kan betyde, at andre styrelser og ministerier bør inddrages”.
Orientering fra Sikkerhedsstyrelsen
I forbindelse med styrelsens implementering af princippet om, at markedsovervågning og tilsyn skal være risikobaseret, spurgte Niels Jørgen Hansen nærmere ind til styrelsens tilsynsaktiviteter. Han ville vide, om der lægges op til større ændringer, og om brancherne så vil blive inddraget. Til det svarede Carsten Sørig, at den nyetablerede projektgruppe endnu ikke var kommet så langt i arbejdet, men at brancherne naturligvis vil blive inddraget efter behov. Carsten Sørig supplerede med at fortælle, at risikobaseret overvågning af produkter vil være på dagsordenen på mødet 2. og 3. september i Esbjerg.
Jacob Schmidt orienterede om, at lovforslaget om harmonisering af autorisationsordningerne er sat på standby og, at organisationerne vil blive indkaldt til en drøftelse af deres henvendelse.
På møder i EU har man gennemgået en screening, som Kommissionen har lavet af Notified Bodies for legetøjsdirektivet Det viser sig, at der kan være store problemer med resultaterne, specielt inden for kemiområdet.
Annette Dragsdahl påpegede, at netop denne problematik er med til at understrege, hvor vigtigt korrekte metrologiske målinger er og, at der bør udarbejdes fælles regler for, hvordan man skal teste.
Vedrørende naturgassens frie bevægelighed orienterede Carsten Sørig om, at projektet om vilkår for at tillade større variation af naturgaskvaliteten nu er kommet godt i gang. En delkonklusion om mulighederne for at tillade import af naturgas fra Nordtyskland forventes færdig i slutningen af året. Styrelsen arbejder tillige med et projekt for tilsætning af biogas til bygassen i København.
Torben Skødt præsenterede udkast til et årshjul for rådets og styrelsens arbejde. Han understregede, at det er vigtigt at finde det rette niveau for hjulets indhold og bad om input fra rådet.
Willy Goldby lagde vægt på planer for markedsovervågning og information om kommende regler. Han understregede, at det er vigtigt, at rådet kommer ind så hurtigt som muligt.
Annette Dragsdahl mente, at hovedvægten skal ligge på overordnet orientering om styrelsens planlagte aktiviteter. Som eksempel nævnte hun implementering af direktiver og den planlagte undersøgelse af fyrværkerireglerne. Hun mente, man i høj grad skulle benytte sig af Kommissionens arbejdsprogram.
Jan Roed understregede, at selv om man tager udgangspunkt i arbejdsprogrammet, så er det nødvendigt at tage højde for, at nogle ændringsforslag fra Kommissionen kommer med endog meget kort behandlingsfrist. Carsten Sørig påpegede, at det ikke vil kunne undgås, at der også i andre sammenhænge vil komme ting, som man ikke kan tage højde for planlægningsmæssigt.
Niels Jørgen Hansen mente, der er behov for overblik over større aktiviteter og projekter, herunder præcis angivelse af, hvornår rådet skal inddrages. Han mente også, at årshjulet bør indeholde temaer, som rådsmedlemmerne gerne vil have sat på dagsordenen. Som et konkret eksempel nævnte han Tilsynsordningen. Han anså hjulet for et redskab til at planlægge rådets eget arbejde med udgangspunkt i styrelsens arbejde.
Han understregede, at det spændende efter hans mening er dèr, hvor der er udvikling.
Flemming Jensen mente, at årshjulet skal indeholde elementer, som er tilbagevendende år efter år og handlingsplaner for andre relevante overordnede aktiviteter.
Erik F. Hyldahl så ikke hjulet som en fast plan, men som en mere bevægelig enhed.
Jens-Olav Pedersen efterspurgte et hjul med elementer, som går igen. Han understregede, at han gerne vil have fokus på risici, og nævnte som eksempel, at der hvert år kommer en rapport over el-ulykker. Han fremhævede også ændringer i love og regler som fokuspunkter. Han så de faste septembermøder som et godt udgangspunkt til at planlægge arbejdet i det kommende år.
Formanden takkede medlemmerne for input og konkluderede, at hjulet bør være et fremadrettet værktøj med fokus på større nye projekter samt de faste tilbagevendende punkter som fx statistik over el-ulykker. Hjulet anvendes til at prioritere de kommende dagsordener for DTS møderne. På næste møde vil der blive forelagt et oplæg til videre diskussion.
Orientering fra udvalg
Referater fra udvalgene var ikke færdige til mødet, men vil blive eftersendt, når de foreligger.
Meddelelser
Ingen.
Faglige emner
Diskussion om DTS og underudvalg
Charlotte Kirk Larsen fra styrelsen gennemgik det juridiske grundlag for rådet, som er et rådgivende organ.
Annette Dragsdahl takkede for den grundige gennemgang. Hun fremførte, at et af kardinalpunkterne er ordene ”at sikre interessenterne en høj grad af indflydelse”. En indflydelse hun ikke mente eksisterede i tilstrækkelig grad, da rådet i høj grad arbejder bagudrettet. Det var en af årsagerne til, at hun hilser et årshjul velkomment. På den måde håber hun, at rådet bliver mere fremtidsorienteret.
Niels Jørgen Hansen supplerede med accept af, at rådet er et rådgivende organ, men mente på den anden side, at det af grundlaget for rådet fremgår, at der skal være tale om inddragelse af interessenterne så tidlig som muligt. Han refererede til, at rådets start måske havde været lidt svær, da man var gået fra at være et råd med beslutningskompetence til udelukkende at være et rådgivende organ. Han mente ikke, at rådet ifølge lovens bemærkninger er tæt nok på beslutningerne, og efterlyste en justering af rådets arbejdsmetoder. Han mente ikke, at det er et problem, at repræsentanterne i rådet har særlige interesser, og han mente ikke, at rådsmedlemmer kunne være inhabile, eftersom rådet ikke havde beslutningskompetence.
Jacob Schmidt fremførte, at det er vigtigt, at der er balance i tingene sådan, at hvis DTS vil lave en indstilling, er det en forudsætning, at emnet behandles så grundigt, at alle medlemmer kan have en kvalificeret holdning. Der er store forskelle på rådets medlemmer og deres interesseområder, og ikke alle har et detaljeret kendskab til andres områder.
Carsten Sørig slog fast, at rådet skal beskæftige sig tværfagligt, horisontalt og på et overordnet niveau. Rådet består af otte repræsentanter fra brancherne og tre uvildige eksperter. Sikkerhedsstyrelsen skal som offentlig myndighed varetage sikkerheden under skyldig hensynstagen til andre samfundsmæssige synspunkter.
Til forholdet om inhabilitet bemærkede Annette Dragsdahl, at hun mente, at rådets medlemmer var i stand til at vurdere, om de skulle kunne være inhabile. Hendes synspunkter blev bakket op Niels Jørgen Hansen og Jens-Olav Pedersen
På trods af at regelfastsættelsen er uddelegeret fra ministeren til styrelsen, mente Jens-Olav Pedersen, at rådet skal rådgive både styrelse og minister.
Annette Dragsdahl slog fast, at debatten efter hendes mening var kørt af sporet. Vejen går i første omgang gennem styrelsen, men i visse tilfælde kan det være nødvendigt at henvende sig til ministeren. Hendes synspunkt blev bakket op af Willy Goldby. Han mente, at der blev lagt for meget vægt på ordet ”rådgivende”.
Erik F. Hyldahl mente, at tiden var kommet til at trække i arbejdstøjet, og sammenlignede rådet med en bestyrelse, som jo også kan være uenig. Han mente blot, at det er vigtigt, at uenighederne bliver ført til referat.
Jens-Olav Pedersen mente, det ville være godt med fællesudtalelser fra rådets medlemmer, også selv om der ikke var enighed hele bordet rundt. Hans synspunkt blev bakket op af Niels Jørgen Hansen, som fastslog, at rådsmedlemmerne har forskellige interesser, men at formålet må være at søge konsensus.
Formanden konkluderede, at det havde været en vigtig diskussion. Rådet skal søge konsensus, og det skal fremgå helt klart af referaterne fra rådets møder, hvor uenighederne er og begrundelserne for uenigheden. Forretningsordenen for rådet skal tilpasses, og hun selv og Anita Rønne udarbejder et oplæg til mødet i september. Desuden skal styrelsen uarbejde ny skabelon for dagsorden og referat for møderne. Skabelonen bør indeholde følgende punkter: Overskrift, gennemgang af punktet, konklusion og eventuelle bilag.
Herefter gik rådet over til diskussionen om underudvalg. Niels Jørgen Hansen fandt det uheldigt at nedlægge autorisationsudvalget, da det er det eneste regi for vvs-området. Formanden mente, at udvalget skal opretholdes, i hvert fald så længe processen om harmonisering på autorisationsområdet kører. Niels Jørgen Hansen så gerne, at den nuværende formand for udvalget fortsætter, og foreslog at han selv indgår i udvalget. Dette bakkede rådet op om.
Elin Brandi Sørensen ville gerne vente til mødet i september med endelig svar på sin eventuelle kandidatur som formand for fyrværkeriudvalget.
Der var ikke sat navn på formanden for det nye eludvalg, men medlemmerne blev opfordret til at overveje at stille op til jobbet med deadline til næste møde.
Jens-Olav Pedersen og May-Britt Aaskov Jacobsen måtte begge sige nej til formandsposter på grund af arbejdspres.
Jan Roed mente, at det nye produktudvalg ville blive meget bredt, mens Annette Dragsdahl mente, man burde overveje, om det er nødvendigt med et særligt udvalg for standarder.
Carsten Sørig slog fast, at der skal kigges nærmere på kommissorierne for udvalgene, når formandspladserne er besat.
Rådet besluttede at invitere de nuværende formænd med til mødet i september. Formændene vil samtidig modtage en kort skrivelse af status på omstruktureringen af udvalgene.
Andre faglige emner
Jan Roed præsenterede den rapport, som ligger til grund for det kommende arbejde for fælles europæiske standarder for biopejse. Han orienterede også om arbejdet for at højne sikkerheden i forbindelse med el-komfurer. Et af de helt store problemer med produktet er tør-kogning, hvor en person glemmer at have sat noget over på komfuret.
Jacob Schmidt orienterede om solarier, og afslutningsvis gennemgik Torben Skødt og Carsten Sørig ulykkesstatistikkerne på henholdsvis el- og gasområderne.
Eventuelt
Næste møde er torsdag og fredag, 2. og 3. september 2010 i Esbjerg.
Det sidste møde finder sted 30. november, hvor TEKNIQ er vært, mødestart kl. 10.30.
På dagsordenen til mødet i september står indtil videre fyrværkeri og risikobaseret overvågning. Formanden opfordrede medlemmerne til at sende yderligere ønsker om emner til rådets sekretær, dgr@sik.dk.
Erik F. Hyldahl roste formanden for sin konklusion, som rådets medlemmer kunne bakke op om.