Tilstede: Mette Præst Knudsen, Anita Rønne, Willy Goldby, Flemming Jensen deltog 3. september, Jens-Olav Pedersen, Niels Jørgen Hansen, Torben Steenberg, Elin Brandi Sørensen, May-Britt Aaskov Jacobsen, Erik F. Hyldahl, Jacob Schmidt, Carsten Sørig, Torben Skødt, Jan Roed, Gro Funder Sommerlund, Stine Pedersen, Charlotte Kirk Larsen og Dorthe G. Rasmussen (referent).
Afbud: Annette Dragsdahl.
Velkomst ved Mette Præst Knudsen
Formanden bød alle velkommen til mødet, hvorefter rådet godkendte den udsendte dagsorden samt udkastet til referat fra mødet 10. juni 2009.
Orientering fra Sikkerhedsstyrelsen
Carsten Sørig orienterede blandt andet rådet om status på arbejdet med den såkaldte Varepakke. Et kommissorium for et nyt markedsovervågningsråd, der omfatter alle relevante danske myndigheder for markedsovervågning med departementet som formand, er under udarbejdelse.
Det er besluttet, at rådet skal sekretariatsbetjenes af både Erhvervs- og Byggestyrelsen og af Sikkerhedsstyrelsen. Arbejdsdelingen bliver, at EBST tager sig af det erhvervspolitiske i relation til det indre marked og den overordnede kontakt til EU, mens SIK tager sig af det koordinerede og sikkerhedspolitiske arbejde.
Arbejdet i kommissionens arbejdsgruppe om forordningens krav til markedsovervågning er blevet intensiveret. Kommissionen har bl.a. præsenteret første udkast til vejledning i udformning af de krævede markedsovervågningsprogrammer. Udkastet illustrerer tydeligt forordningens intension om at bringe markedsovervågningen op i gear.
Da de første samlede markedsovervågningsplaner skal sendes ud inden 31. december, arbejdes der intenst i styrelsen med strategi og programmer for markedsovervågning på vores fagområder.
Rådet udtrykte sin tilfredshed med, at Sikkerhedsstyrelsens erfaring på området bliver brugt i forbindelse med den fremtidige markedsovervågning, ligesom rådet også udtrykte, at det gerne vil se strategien for overvågningen, når den foreligger.
Udfasning af glødepæren
Styrelsen deltog lørdag 22. august 2009 i et indslag i tv-avisen. Indslaget blev klippet meget stramt, hvilket betød at styrelsens præciseringer ikke kom med. Derfor kunne seerne få det indtryk, at alle sparepærer er farlige at bruge sammen med lysdæmpere. Dette er ifølge vores oplysninger fra branchen ikke korrekt, og derfor har styrelsen lagt en berigtigtelse på hjemmesiden. Branchen er, som vi tidligere har informeret om, i fuld gang med en større informationskampagne til forbrugerne i samarbejde med blandt andet Sikkerhedsstyrelsen.
Orientering fra udvalg
Der var ingen kommentarer til de udsendte referater fra møder i udvalgene, men et medlem spurgte om status på udvalget for markedskontrol. Styrelsen fortalte, at udvalget har været sat i bero på grund af den igangværende omstrukturering af rådet og dets udvalg. Desværre tyder noget på, at denne information ikke er nået frem til medlemmerne af udvalget. Det beklagede styrelsen naturligvis, og lovede at foretage den nødvendige information.
Strategi- og værdiarbejde
Jacob Schmidt orienterede om Sikkerhedsstyrelsens nye strategi, som for de næste tre år skal sætte rammen for styrelsens arbejde og fokus. I samme ombæring skal styrelsens og ØEM’s fem værdier inkorporeres i strategien, så de konkretiseres i forhold til styrelsens arbejde og kultur og på den måde bliver fundamentet i vores strategi-ramme. De fem værdier er:
- Vores resultater gør en forskel
- Vi viser handlekraft
- Vi har fokus på kvalitet
- Vi skaber sammen en god arbejdsplads
- Vil lytter til alle og tænker på tværs
Strategien har tre fokusområder, som går på tværs af styrelsens fagområder: overvågning, regulering og information, hvilket også afspejler sig i styrelsens nye organisation.
Det er planen, at den nye strategi skal baseres på:
- risikobaseret overvågning og tilsyn af produkter og installationer
- mere ansvar hos aktørerne selv styret af mere egenkontrol
- fremme af regelforenkling og – sanering
- sikring af løbende lettelser i virksomhedernes administrative byrder
- mere harmonisering i EU og større fælles europæisk arbejde
- større fokus på information til interessenter
Rådets medlemmer gav udtryk for, at ideen med at tænke tværgående og gøre tingene mere ensartet i huset tegner godt. Dog påpegede nogle medlemmer, at det er meget vigtigt, at der er fokus på at bevare den store faglighed i huset. Man mente, at det som udgangspunkt er fint at uddelegere mere ansvar til aktørerne selv, men at styrelsen må og skal stå som en dygtig og kompetent garant for sikkerheden. Et medlem udtalte, at netop stor faglighed er en af styrelsens styrker, og er medvirkende til at skabe respekt hos brancherne. Styrelsen erklærede sig enig i synspunkterne og understregede, at fagligheden fortsat vil spille en stor rolle og være fundamentet i styrelsens arbejde. Styrelsen understregede også, at et af formålene med den nye strategi er at komme tættere på interessenterne.
Nogle af de konkrete råd fra rådets medlemmer var at stramme op på målsætningerne, så de blev mere præcise, og nævnte som eksempel styrelsens vision om at være Europas bedste myndighed på det sikkerhedstekniske område, for hvad dækker ordet ”bedste” helt konkret over, spurgte man. Styrelsen takkede for kommentarer og de gode inputs.
Forbrugernes mange ansigter
Rådsmedlem Elin Brandi Sørensen holdt et oplæg, som viste, at der er flere forskellige måder at anskue forbrugerne på. Dermed er der også flere forskellige måder at appellere til forbrugerne. Hun tog udgangspunkt i fire paradigmer i forbrugerforskningen:
- Køber-adfærd” (-1960’erne) hvor forbrugerens ”projekt” er at opfylde behov, følge instinkter; at opnå belønninger og undgå straf.
- ”Forbruger-adfærd” (1960’erne -) hvor forbrugerens projekt er at løse problemet med at optimere opfyldelsen af (forbrugs-)ønsker.
- ”Forbruger-forskning” (1980’erne -) hvor forbrugerens projekt er at få så mange (sanse-)oplevelser som muligt (hedonisk forbrug; oplevelsesøkonomi).
- ”Forbrugs-studier” (2000 - ) hvor forbrugerens projekt er at blive (genkendt som) medlem af en stamme; at markere sin smag - og sin afsky (taste-distaste).
Produktsikkerhedsloven
Stine Pedersen fra styrelsen orienterede om status på den nye produktsikkerhedslov.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil fremsætte forslag om en styrket produktsikkerhedslov, der kan øge forbrugernes tillid til varernes sikkerhed.
I lyset af den øgede samhandel skal der skabes en moderne og fremtidssikret lov, som sætter sikre forbrugerprodukter i centrum. Loven skal give myndighederne bedre muligheder for at gribe ind over for farlige produkter og over for dem, der overtræder reglerne. Den skal samtidig være med til at skabe de nødvendige rammer for et effektivt samarbejde om overvågningen af markedet, både nationalt og i EU.
Et udvalg med repræsentanter fra det offentlige (Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Transportministeriet og Miljøministeriet) og de væsentligste interesseorganisationer (Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og DI) har udarbejdet en rapport med en række anbefalinger til en ny produktsikkerhedslov. Rapporten har været i høring, og det forventes, at der fremsættes forslag om en ny produktsikkerhedslov i Folketinget 21. oktober 2009.
Stærkstrømbekendtgørelsens afsnit 1
Sikkerhedsstyrelsen har i 2009 startet et analyseprojekt omhandlende en ny stærkstrømsbekendtgørelse. Formålet er at forenkle reglerne, samtidig med at sikkerhedsniveauet fastholdes ved brug af internationale installationsstandarder.
Under rubrikken ”De foreløbige tanker om eventuelle ændringer i stærkstrømsbekendtgørelsen” tog Kim Dyrvig fra styrelsen fat på sin præsentation af det hidtidige analysearbejde. Formålet er, at projektgruppen skal udarbejde en anbefaling til, hvordan en ny bekendtgørelse kan komme til at se ud. Udgangspunktet er, at stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 er fra 2001, og bygger på ti år gamle standarder.
Et medlem gav udtryk for at en regelforenkling er på sin plads, og betegnede den nuværende stærkstrømsbekendtgørelse som en jungle. Andre medlemmer udtrykte deres bekymring for sikkerheden, og understregede, at forbrugerne må og skal være sikre på, at deres installationer er i orden. Medlemmerne mente at det er vigtigt at få undersøgt, hvordan installatør og forbruger står over for hinanden rent ansvarsmæssigt. Det skal eksempelvis afklares, hvordan man sikrer dokumentationen, hvis man ti år senere skal fastslå, hvilken standard man har brugt som udgangspunkt for et arbejde. Dette kunne styrelsen naturligvis kun bakke op om, og understregede, at analysearbejdet skal munde ud i en rapport, som beskriver en eventuel fremtidig struktur.
Andre rådsmedlemmer mente, at det er for tidligt at vurdere, om det er den rigtige vej at gå. De udbad sin en tidslinje for arbejdet til næste DTS møde.
Rapport om revision af autorisationsordningerne
Rådsmedlemmerne havde, som aftalt på seneste DTS møde, fået tilsendt styrelsens rapport fra arbejdsgruppen bag harmoniseringsprojektet. Ligesom styrelsen på forhånd havde holdt møder med TEKNIQ og Dansk EL-forbund om sagen.
I oktober 2010 fremsættes en ny autorisationslov, der forenkler og harmoniserer autorisationsreglerne på el-, gas- og vvs-området. Konkret betyder det en forenkling af reglerne, der også danner baggrund for at lette de administrative byrder for virksomhederne.
Tina Ovesen Petersen fra styrelsen gennemgik status og tidsplan for projektet. Det er planen, at rapporten skal i høring 11. september med frist for kommentarer 24. september. Den færdige rapport skal foreligge 1. oktober 2009.
Et medlem gjorde opmærksom på, at rapporten, når den sendes i høring, bør indeholde et resumé og en oversigt over anbefalingerne, så det er nemt at se, hvad man skal tage stilling til. Medlemmet mente som udgangspunkt, at det er en god ide med en harmonisering.
Et andet medlem gav udtryk for sin tvivl omkring styrelsens hensigter. Medlemmet mente, at det var svært at se, hvorfor styrelsen tog udgangspunkt i de mindst ukomplicerede arbejdsområder, nemlig kloak og vvs. Styrelsen burde have valgt el-området som pejlemærke, da det er et langt mere kompliceret område, som er præget af høj teknologisk udvikling, specielt på produktområdet.
Et andet medlem påpegede, at det som udgangspunkt er godt med et samlet overblik over autorisationerne på de forskellige fagområder, men var overrasket over, hvor vidtgående ændringerne synes at være. Han mente, der var tale om en altomfattende gennemgang af autorisationsområdet, og havde tre hovedankepunkter, som han mener, vil sænke sikkerhedsniveauet:
- Kvalitetsstyringssystemet er ikke gennemført på el-området endnu, så det vides ikke, om det virker godt nok.
- Afskaffer man den personlige autorisation mv. på el-området, og erstatter med en virksomhedsautorisation med godkendelse af en fagligt ansvarlig person, svækker man på kravene.
- Ændringerne vil betyde en entydig svækkelse af det juridiske ansvar, hvis man fjerner det personlige ansvar.
Medlemmet mente også, at det er meget vigtigt, at styrelsen er meget specifik i sin beskrivelse af den ansvarlige persons placering i virksomheden, når der ikke er krav om, at de udførende skal have bestemte erhvervsuddannelser, hvilket styrelsen erklærede sig enig i. Styrelsen gav endvidere udtryk for, at den ikke betragter en selvstændig gas-autorisation som et kardinalpunkt.
Omkring de uddannelsesmæssige aspekter stillede medlemmet sig undrende over for, at styrelsen går ind på det uddannelsespolitiske felt. Styrelsen gav medlemmet ret i, at Undervisningsministeriet naturligvis er den afgørende spiller på dette punkt, men at styrelsen fandt det naturligt at forholde sig til både prøver og den praktiske del af uddannelserne.
Afslutningsvis påpegede medlemmet, at rapporten, når den sendes i høring, bør indeholde et afsnit om de overordnede tanker bag ændringerne.
Et medlem fremførte, at man, med fokus på sikkerheden, burde kigge fremad og lave en ordning, som også dækker energianlæg (varme, bio, sol osv.). Han mente, man burde overveje, om man kunne opnå bedre resultater ved at afskaffe autorisationerne og fokusere mere på uddannelse tilpasset fagområder. Kort sagt at have det rette cv til rette job.
Styrelsen slog fast, at spørgsmålet i sin enkelthed er, om vi skal have autorisationsordninger på området i Danmark. Styrelsen bakker naturligvis op om ordningen, men mener, at der skal ske en forenkling af de nuværende regler. Dette skal naturligvis ske uden, at sikkerheden kompromitteres. Fremtiden bliver mere og mere kompliceret, og lovgivningsmæssigt kan man ikke forudse alt, derfor er det tvingende nødvendigt at overlade en del af ansvaret for sikkerheden til brancherne, fx i form af øget egenkontrol. Det er kun den udførende part, der står ude i hjemmene, der kan vide, hvad der skal til for, at en installation er sikker.
Styrelsen slog også fast, at et eventuelt økonomisk erstatningsansvar over for forbrugeren vil ligge hos virksomheden, uanset om der findes en ordning med personlig autorisation eller ej. Ligesom styrelsen fastslog, at en person også fortsat kan straffes for overtrædelse af stærkstrømsbekendtgørelsen, uanset om der er tale om en ordning med en personlig autorisation eller ej.
Tina Ovesen Petersen afsluttede sin gennemgang med at takke for kommentarerne.
DTS og underudvalg
Styrelsen havde på forhånd udsendt forslag til ændring af forretningsorden samt forslag til ny udvalgsstruktur til medlemmerne. På basis af det materiale foretog Charlotte Kirk Larsen en gennemgang af mulighederne. Oplægget tog udgangspunkt i en organisering, hvor rådsmedlemmerne blandt andet skulle være formænd for underudvalgene, og hvor der årligt skulle foretages en selvevaluering.
Medlemmernes umiddelbare reaktioner var, at udvalgene bør være ensartet opbygget og afspejle styrelsens organisation. Og at det vigtigste er at sikre sammenspillet mellem DTS og underudvalgene. Omkring ideen om at formændene for udvalgene skulle findes i DTS, påpegede nogle medlemmer, at det kan være en stor mundfuld rent tidsmæssigt.
Medlemmernes meninger var delte, når der blev diskuteret, om formændene skulle være specialister eller generalister.
Generelt tog man vel imod ideen om, at rådets medlemmer skal foretage en selvevaluering, men påpege, at det måtte være en tovejsforpligtelse, så også styrelsen skal foretage en evaluering af sin egen performance.
Nogle medlemmer påpegede, at oplægget måske var for traditionelt tænkt. Det førte til en diskussion, om det var en mere attraktiv mulighed at nedlægge de formalistiske og stringente underudvalg og erstatte dem med ad hoc udvalg eller arbejdsgrupper efter behov, som kunne arbejde mere værdibaserede.
Formanden opsummerede følgende:
- Formænd kunne være både specialister og generalister
- Tilknytning til styrelsen ønskes præciseret
- Ved større projekter kan ad hoc udvalg med fordel anvendes
- Der bør arbejdes med udpegning af medlemmer/formænd
Rådet nåede således ikke frem til en egentlig konklusion, men blev enig om, at emnet skal have topprioritet på næste møde. Styrelsen kommer med et revideret oplæg til mødet baseret på kommentarerne og drøftelserne i dag.
Evt.
Jens-Olav Pedersen fra Dansk El-forbund fortalt, at hans forbund arbejder på en undersøgelse af effekten af elektrisk chok. Han tilbød at gennemgå resultaterne på næste møde, som finder sted 25. november hos DI i København kl. 10.30.