Til stede:
Ulla Röttger, Christine Antorini, Allan Schneidermann, Flemming Preisler, Annette Dragsdahl, Erik F. Hyldahl, Ole Nygaard Olsen, Willy Goldby, Aksel Pedersen, Anita Rønne, Torben Steenberg, Søren Krøigaard, Carsten Sørig, Jesper Sandberg, Peter Nebeling, Bettine Aundrup, Jan Roed, Rikke Kristiansen, Dorthe G. Rasmussen (sekretær og referent)
Fraværende: Thorsten Holst Laursen
1. Velkomst ved Ulla Röttger
Formanden bød velkommen, specielt til Forbrugerrådets nye repræsentant, Torben Steenberg. Derudover meddelte Flemming Preisler, at Leif Jensen (tidl. formand for ELFO) er udtrådt af Autorisationsudvalget, og at Karsten Helt Knudsen (Tekniq) fra årsskiftet vil udtræde af Installations- og Netudvalget. Han indstillede samtidigt til godkendelse af to nye medlemmer, nemlig Jens Ole Als til Autorisationsudvalget og Søren Rise til Installations- og Netudvalget. Indstillingen blev fulgt og udpegningen godkendt af Rådet.
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
3. Godkendelse af referater
Referater fra møderne 21. april og 13. juni 2006 blev godkendt uden kommentarer.
4. Sket siden sidst
Søren Krøigaard orienterede kort om status på strategiprocessen og stikkontaktsagen. Punkterne er beskrevet under henholdsvis punkt 5 og 11 i dette referat.
Ole Nygaard Olsen nævnte konverteringen fra bygas til naturgas i Københavns Kommune. Projektet bliver modtaget positivt blandt forbrugerne, men der savnes en tilbagemelding fra Sikkerhedsstyrelsen. Casten Sørig samler op på sagen og orienterer Ole Nygaard Olsen direkte.
5. Review og diskussion af strategikort
Søren Krøigaard gav en status på styrelsens strategiarbejde. Baseret på input fra sidste møde i juni 2006 i København har styrelsen udarbejdet et nyt oplæg, som blev præsenteret for Rådet og diskuteret i hovedoverskrifter. Den opdaterede strategi har tre overordnede temaer: Sikkerhedsstrategien, Internationaliseringsstrategien og Effektiviseringsstrategien.
Annette Dragsdahl fandt, at strategien så rigtig god ud. Hun roste styrelsen for at have lyttet til input fra Rådet, specielt omkring de internationale aspekter. Christine Antorini bakkede op om Annette Dragsdahls synspunkter. Hun fremhævede endvidere, at også forbrugerperspektivet stod godt og tydeligt i den nye strategi.
Willy Goldby og Allan Schneidermann efterlyste klarere mål både omkring arbejdsopgaver og fordeling af ressourcer. Allan Schneidermanns synspunkt handlede også om målsætning. Søren Krøigaard orienterede om, at det udmønter sig i de interne måleværktøjer i form af resultatkontrakter og afdelingskontrakter. Han fremførte, at konkrete mål ikke skal kunne ses i strategien, men i kontrakterne.
Flemming Preisler orienterede sig mod den værdifulde proces i strategiarbejdet. Han fandt, at det var dén, der stod tilbage, specielt i medarbejdernes erindring. Det var Jesper Sandberg enig i, og han fremhævede, at der er stor genkendelighed blandt medarbejderne, som har arbejdet længe med strategien.
Ulla Röttger fandt, at der er god vægtning i strategien med udgangspunkt i de tre hovedtemaer. Hun fremhævede, at specielt på det internationale område har Sikkerhedsstyrelsen en tydeligere profil end andre styrelser.
6. Hvordan kan Det Tekniske Sikkerhedsråd supportere Sikkerhedsstyrelsen i forhold til strategien?
Oplægget til workshoppen var et mundtligt udspil fra Carsten Sørig, og Rådets medlemmer blev derefter inddelt i tre arbejdsgrupper, som hver især afrapporterede deres arbejde. Gruppernes input bearbejdes af styrelsen, som giver en tilbagemelding på det næste møde.
Gruppe 1
Sikkerhedsstyrelsen skal være en foregangsstyrelse, en mønsterstyrelse. SIK er en ung organisation, og det skal udnyttes. Rådet ønsker at være en aktiv medspiller for Styrelsen.
Kommunikation er et område, hvor medlemmerne af Rådet kan supportere Styrelsen. F.eks. ved at lette vejen for placering af artikler i diverse tidsskrifter og fagblade i medlemmernes baglande.
Forlag til temaer på kommende møder:
Hvad kræves der af en international organisation? - og hvordan bliver man international?
Kommunikation til forbrugerne/markedsføring
Certificeringssystemer/direktiver - hvilken betydning har f.eks. et givet direktiv for danske virksomheder? (Regelstyring i sammenhæng med moderne ledelse)
Rådets medlemmer ser sig selv som brugere, og vil, udover at rådgive Styrelsen, også gerne påvirke.
Gruppe 2
Medlemmerne vil gerne informeres løbende, og så hurtigt som muligt, for at kunne deltage i prioriteringen. Gruppedeltagerne efterlyste information om regulering på specifikke områder, f.eks. med hensyn til autorisationer. Gruppen vil gerne skærpe Rådets profil, så det bliver en reel sparringspartner for Styrelsen. Medlemmerne efterlyste mere orientering, så de i højere grad kan udnytte deres bagland og dets erfaring, og derved blive en endnu bedre samarbejdspartner for Styrelsen. Nøgleord for gruppen var information og tidlig inddragelse.
Gruppe 3
Vidensdeling og inddragelse af baglandet var udgangspunktet for gruppe tres arbejde. Gruppen foreslog, at Styrelsen udgiver et nyhedsbrev regelmæssigt, og prioriterer en mere dynamisk hjemmeside. Gruppen mente også, at Styrelsen bør orientere sig internationalt mht. hvilken type net-info, der kan give værdi. Medlemmerne vil også gerne klædes på tidligere end i dag, hvis der skal besluttes indstillinger på møderne i DTS. Også gruppe tre lagde vægt på at udnytte baglandet bedre.
7. Rundtur i Legoland
Jørgen Bjerg, som er afdelingschef for sikkerhed i Legoland, gav rådets medlemmer en grundig information om de sikkerhedsmæssige aspekter, når parken f.eks. indfører en ny forlystelse.
8. Sikkerhedsstyrelsens Markedskontrol
Peter Nebeling, afdelingsleder af Markedskontrollen, præsenterede sin afdelings arbejdsområde. Markedskontrollen arbejder med en bred vifte af opgaver og har ansvaret for en lang række produkter. Peter Nebeling fortalte også om nogle af de emner, Markedskontrollen vil lægge specielt vægt på i det kommende års tid.
Under punktet bevægede diskussionen sig ind på styrelsens kommunikation, som medlemmerne gerne ser intensiveret. Carsten Sørig orienterede om, at det er styrelsens plan at blive langt mere pro-aktiv i forhold til pressen. Christine Antorini opfordrede til øget samarbejde med andre forbrugerinstanser. Hun foreslog endvidere, at Rådet tager forbrugervinklen op på et kommende møde.
9. Besøg fra LEGO
Egon Østergård Landbo fra LEGO orienterede Rådet om sikkerhedsarbejdet i forbindelse med produktion af legetøj. LEGO befinder sig i en højrisikogruppe på grund af sin forbrugergruppe, og derfor er sikkerhed et område, man tillægger stor betydning. LEGO orienterer sig internationalt og arbejder målrettet for internationale standarder på legetøjsområdet. Derudover følger fabrikanten nøje udviklingen på forbrugerområdet i de forskellige lande.
10. Det Tekniske Sikkerhedsråd og underudvalgene
Før mødet var der udsendt oplæg til diskussion om underudvalgenes rolle.
Carsten Sørig fastslog som udgangspunkt, at styrelsen er meget tilfreds med samarbejdet med underudvalgene, specielt i udvalgene for markedskontrol og i EPS-udvalget er der gode takter. Ole Nygaard Olsen bemærkede, at der hidtil ikke havde fundet møder sted i gas-udvalget og fremførte, at han havde kendskab til at gas-selskaberne har emner, de gerne vil diskutere. Carsten Sørig samler op på dette.
Oplægget til diskussionen var spørgsmål som: Er det i orden, at udvalgene lever deres eget liv? Hvis ikke, hvordan får vi så etableret et tættere forhold?
Annette Dragsdahl fandt det forkert, hvis udvalgene bliver autonome. Hun mener det er vigtigt, at udvalgene rapporterer evt. principielle og politiske problemstillinger til Rådet, og gav udtryk for, at der bør arbejdes videre med udvalgenes status. Hun foreslog, at man gentænker underudvalgenes rolle.
Carsten Sørig fremhævede, at der ikke findes et underudvalg for fyrværkeri og metrologi. Erik F. Hyldahl tilkendegav, at der efter hans mening bør være udvalg for metrologien. Han mente, at styrelsen bør være tovholder. Annette Dragsdahl bakkede dette synspunkt op.
Allan Schneidermann mente, at en del af usikkerheden omkring underudvalgenes rolle kommer af, at konstruktionen er adopteret fra Elektricitetsrådet. Han luftede muligheden for at arbejde ad hoc, altså fra sag til sag. Som det er nu, er der, efter hans mening, ingen sammenhæng mellem Råd og underudvalg.
Bettine Aundrup fastslog, at det er vigtigt at være åben overfor om et specifikt underudvalg har sin berettigelse.
Ulla Röttger slog fast, at principielle diskussioner og drøftelser finder sted i Rådet.
Anita Rønne mente ikke, at underudvalgene har en selvstændig berettigelse og ret til et eget liv. Rådet skal vide, hvad der foregår. Den holdning bakkede Aksel Pedersen op, og han efterspurgte flere oplysninger fra underudvalgenes arbejde generelt.
Jesper Sandberg fastslog, at såfremt underudvalgene lever deres eget liv "er det ligesom bare blevet sådan". Det er hans opfattelse, at der er en kæmpe kompetence i underudvalgene, en kompetence som supporterer Rådet. Søren Krøigaard erklærede sig helt enig i det synspunkt.
Afslutningsvis konkluderede Carsten Sørig, at der skal strammes op på informations-flowet fra underudvalgene til Rådet. Ulla Röttger foreslog, at man bruger det faste punkt på dagsordenen "Sket siden sidst" til afrapporteringen. Torben Steenberg foreslog, at informationen bliver sendt ud på skrift, evt. samtidig med dagsordenen til det pågældende møde.
På mødet blev der spurgt, om underudvalgene selv kan vælge formænd. Sikkerhedsstyrelsen oplyste, at et udvalg selv kan vælge en formand blandt sine medlemmer, hvilket fremgår af udvalgenes forretningsorden. Sagen er efterfølgende undersøgt yderligere, og det fremgår af Rådets forretningsorden, at valget efterfølgende skal godkendes af Rådet.
Rådets formand Ulla Röttger konkluderede afslutningsvis, at eftersom styrelsen tilkendegiver at have stor glæde af underudvalgene, må det også være Styrelsen, som tænker videre og udarbejder et oplæg til underudvalgenes rolle. Herunder også om der bør nedsættes udvalg for fyrværkeri og metrologi. Underudvalgenes rolle må således blive et punkt på et kommende møde.
11. Orientering om stikkontaktsagen
Eftersom Rådet i forvejen er bekendt med sagen, orienterede Søren Krøigaard kort om status og den videre køreplan. Rådet understregede, at der skal ske en grundig information af offentligheden, når ændringerne på området træder i kraft, specielt information af gør-det-selv-folket skal der tages særlig vare om.
Rådet tog orienteringen til efterretning og havde ikke yderligere kommentarer eller bemærkninger til sagen.
12. Eventuelt
Ole Nygaard Olsen spurgte til en brugerundersøgelse på Styrelsens hjemmeside. Rådet bliver orienteret, når der foreligger resultater.
Årets sidste møde finder sted på Christiansborg 8. november 10.00 - 13.00. Rådet vedtog fremover fortrinsvis at lægge mødetidspunkterne efter middag (kl. 12.00), hvis de finder sted i København. Flemming Preisler og Annette Dragsdahl meldte sig som værter ved de to næste møder. Rådets formand og sekretær fremsender forslag til datoer på mail.
Ulla Röttger lukkede mødet, og takkede Rådet for en engageret indsats.