Tilstedeværende: Ulla Röttger, Anita Rønne, Christine Antorini, Benedicte Federspiel, Allan Schneidermann, Flemming Preisler, Annette Dragsdahl, Erik F. Hyldahl, Ole Nygaard Olsen, Willy Goldby, Søren Krøigaard, Carsten Sørig, Bettine Aundrup, Jan Roed, Poul Mikkelsen, Amalie Degn, Katja Dahlberg (referent).
Fraværende: Aksel Pedersen, Thorsten Holst Laursen, Torben Rahbek og Jesper Sandberg.
1. Meddelelser
Der var ingen meddelelser.
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
3. Godkendelse af referat fra mødet d. 29-30. august
Efter enkelte bemærkninger blev referatet godkendt.
4. Indstilling om godkendelse af optagelse af nyt medlem af Autorisationsudvalget
Leif Jensen fra Maskinmestrernes forening indstiller Per Jørgensen til optagelse i Autorisationsudvalget. Indstillingen blev godkendt.
Rådet godkendte desuden, at medlemsantallet i Autorisationsudvalgets forretningsorden kan udvides, i det omfang det er nødvendigt.
Rådet besluttede, at underudvalgenes forretningsordener og kommissorier skal være tilgængelige på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
5. Sket siden sidst
Søren Krøigaard fortalte, at kontorchef for Markedskontrollen, Torben Rahbek, har valgt at forlade Sikkerhedsstyrelsen. Hans stilling er efterfølgende blevet slået op, og ansættelsesprocessen bliver varetaget af firmaet Muusmann.
Sikkerhedsstyrelsen har netop været til det halvårlige møde i Departementet, hvor der blev talt om fremtidens udfordringer for styrelsen, herunder lederrekruttering i Vestjylland og den særlige situation styrelsen står i på grund af sin placering langt fra resten af centraladministrationen i København.
Styrelsen har netop afholdt et medarbejderseminar på Rømø, der var anderledes end de forrige, fordi det denne gang var medarbejderne selv, der stod for det faglige indhold. Seminaret bestod således i en skattejagt og en informationsmesse, der begge handlede om, hvad de forskellige afdelinger og medarbejdere beskæftiger sig med. Formålet var, at alle skulle lære hinanden bedre at kende, hvilket er lykkedes. Samtidig viste seminaret, at det også er lykkedes at skabe en fælles kultur i styrelsen.
Sikkerhedsstyrelsen har kontaktet tv-kanalen TV3 med forslag om at indlede et samarbejde med henblik på at rådgive om, hvordan man udfører forsvarligt elarbejde. Dette tilbud har tv-kanalen dog afslået.
Den nye fyrværkerilov har været under tredje behandling i Folketinget og er blevet vedtaget med tilslutning fra alle partier.
Sikkerhedsstyrelsen fik ros for sin plan for implementering af administrative lettelser af Departementet.
Den 8. november havde Sikkerhedsstyrelsen besøg af Esbjergs borgmester Johnny Søttrup og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som kom til Esbjerg i forbindelse med den kommunale valgkamp. Borgmesteren og indenrigsministeren besøgte Sikkerhedsstyrelsen, fordi styrelsen er et konkret eksempel på udflytning af en offentlig styrelse.
Carsten Sørig fortalte om, at resultatkontrakten for 2006 er et nyt koncept, hvor der introduceres flere effektmål, der skal ses over en periode på tre år. Der bliver derfor brug for at forbedre styrelsens statistikgrundlag for ulykker. Det nye koncept er opbygget som en tretrins-raket med procesmål, kvalitetsmål og det endelige mål. Det stiller store krav til styrelsen, som skal være færdig med kontrakten inden jul.
Formanden spurgte til, om man også vil måle på "bløde" emner, såsom forbrugernes opfattelse og adfærdsundersøgelser. Søren Krøigaard svarede, at det på sigt kunne være en mulighed, men at det er svært at måle alt.
Flemming Preisler spurgte til status på lovovervågningen, som har været diskuteret på et tidligere møde. Han foreslog derudover, at der også ses på muligheden for harmonisering af kravene til kvalitetsstyring imellem henholdsvis vvs/kloak og el-området. Der blev desuden spurgt til, hvordan reaktionen var til styrelsens lovovervågningsnotat, da det var i høring. Bettine Aundrup svarede, at der var generel opbakning til styrelsens anbefalinger, som også rådet bakker op om. Nu skal Departementet se på det. De foreslåede anbefalinger vil først kunne blive implementeret tidligst 1. januar 2007, da det kræver en lovændring. Der kan desuden blive tale om, at de forskellige ændringer træder i kraft forskudt, da det er væsentligt at sikre en gennemarbejdet proces.
6. Opfølgning på evalueringen af rådets arbejde
Der var enighed om, at Sikkerhedsstyrelsen i højere grad skal synliggøre rådets funktion i forhold til de emner, som bliver taget op på rådsmøderne, og at emner som diskuteres i rådet helst skal ende med en generel indstilling til styrelsen.
Det blev diskuteret, i hvor høj grad rådet skal tage sig af enkeltsager eller om detaildrøftelser hellere skal overlades til underudvalgene. Der var dog enighed om, at det var en god idé at diskutere konkrete sager, hvis de har en principiel karakter.
Formanden anbefalede i den forbindelse, at Sikkerhedsstyrelsen fremover skriver, hvad rådsmedlemmerne skal tage stilling til ved hvert punkt på dagsordenen. Christine Antorini anbefalede i den forbindelse, at emnerne prioriteres, og at der ved hvert punkt tages højde for forbrugerperspektivet, og at rådet én gang om året diskuterer et emne ud fra forbrugervinklen. Benedicte Federspiel var enig med Christine Antorini om at sætte mere fokus på sikkerhed for borgerne, og dermed øge det politiske fokus og gøre Sikkerhedsstyrelsen kendt. Standardisering og CE-mærkning blev nævnt som mulige fremtidige fokusområder.
Formanden anbefalede, at rådet i højere grad blev en medspiller på sikkerhedsområdet. Det blev i den forbindelse diskuteret, hvordan rådet kan være med til at sætte emner på den politiske dagsorden uden at politisere. Der blev nævnt, at debatten i rådet kan være med til at identificere problemer, som politikerne kan tage op. Det blev foreslået, at rådet kan opstille en prioriteringsliste på baggrund af diskussionerne på rådsmøderne som en anbefaling til politikerne. Følgende prioriteringsområder blev foreslået:
- Gør det selv-arbejde
- Standardisering
- Markedskontrol og tilsyn
- Fremtidens autorisationsordninger
- Kommunikationsstrategi
Benedicte Federspiel gjorde i den forbindelse opmærksom på, at EU har særligt fokus på processer for markedsovervågning, og om medlemsstaterne efterlever deres ansvar.
Der var enighed om at bestræbe sig på at øge bevidstheden om samspillet mellem rådet og underudvalgene.
7. Stikkontakt-sagen - mundtlig orientering
Søren Krøigaard fortalte, at ministeren har nedsat en samarbejdsgruppe mellem Konkurrencestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, efter at Danmarks Radios magasin Penge tog sagen om Sikkerhedsstyrelsens forbud mod Schuko-stikkontakter op. Udsendelsen lagde særligt vægt på firmaet Lauritz Knudsens monopollignende status på markedet. Som et led i gruppens arbejde har Sikkerhedsstyrelsen fået gennemført en række test, der viser, at risikoen med fastkilningen af den flade, danske stikprop er væsentlig mindre end først antaget. Testene viste blandt andet, at man skal bruge flere kræfter på at skubbe stikproppen ind i stikkontakten, end man skal for at trække stikproppen ud af stikkontakten. Der kunne desuden ikke fremprovokeres en overophedning på stikkontakterne. På grundlag af de nye testresultater må sagen derfor genovervejes. Søren Krøigaard anførte, at det er et spørgsmål om, hvor meget det rykker på balancen mellem risikoen ved fastkilningen og fordelen ved, at shuko-stikkontakerne vil give mulighed for gennemførelse af beskyttelsesjord i de mange brugsgenstande med Schuko-stikpropper. Sikkerhedsstyrelsen tager derfor ikke stilling til konkurrenceaspektet, men kun til sikkerhedsaspektet.
Benedicte Federspiel mente, at det var problematisk, at det oprindelige baggrundsmateriale ikke var godt nok. Annette Dragsdahl mente ikke, at de nye testresultater gjorde en afgørende forskel i forhold til rådets beslutning om ikke at anbefale indførsel af Schuko-stikkontakter, fordi det væsentlige ikke kun var stikproppen, men også den strategiske diskussion af, at der på sigt arbejdes for et fælleseuropæisk system. Flemming Preisler gjorde desuden opmærksom på, at problemet med den manglende jord ved en sammenblanding af de to stikkontakt-systemer stadig er til stede. Søren Krøigaard beklagede, at Sikkerhedsstyrelsens oprindelige materiale ikke var fyldestgørende og foreslog, at der holdes et særligt møde, når arbejdsgruppens arbejde er færdigt.
Der var enighed om, at rådets anbefaling om at tillade indførsel af Schuko-stikkontakter kun kan ændres, hvis der fremlægges nyt materiale i sagen, og at sagen tages op på et ekstraordinært rådsmøde.
8. Fyrværkerisagen - mundtlig orientering
Søren Krøigaard orienterede om, at der den 14. november kommer nye regler på fyrværkeriområdet.
Sikkerhedsstyrelsen har sammen med importørerne testet over 900 raketter og ca. 500 er blevet vurderet som farlige på baggrund af produktsikkerhedsloven. Branchen har nu ønsket sagerne indbragt for domstolene.
Beredskabsstyrelsen har vurderet, om importørerne overholder reglerne for opbevaring af fyrværkeri ud fra FN's kvalifikationssystem, mens Sikkerhedsstyrelsen har undersøgt, om fyrværkeriet er farligt. På den baggrund har Beredskabsstyrelsen dømt visse fyrværkerityper ude, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt. Sagen blev vist stor opmærksomhed i medierne.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og forsvarsminister Søren Gade har besluttet at samle fyrværkeriområdet i Sikkerhedsstyrelsen. De to ministerier er nu i dialog om resursefordelingen, men der forventes først en afklaring på det efter nytår. Formanden spurgte til, om Sikkerhedsstyrelsen også skal overtage andre af Beredskabsstyrelsens områder som fx brandforebyggelse i almindelighed. Styrelsen svarede, at mandatet fra ministrenes beslutning kun omfatter fyrværkeri. Desuden blev det præciseret, at det endnu ikke er endeligt afgjort, hvilke konkrete opgaver Sikkerhedsstyrelsen også skal overtage i forbindelse med samlingen af fyrværkeriområdet, men at det forhandles af de respektive ministerier.
9. Forholdet mellem rådet og underudvalgene - især med henblik på afrapporteringsform mellem rådet og udvalgene
Punktet udskydes til næste møde.
10. Rapport fra underudvalgene
Bettine Aundrup orienterede om 'Udvalget vedrørende autorisationer og virksomhedsregulering', der har beskæftiget sig med to hovedtemaer:
1. Den daglige drift i Sikkerhedsstyrelsen
Punktet hører ikke under udvalgets kommissorium, men der har været stor interesse for det. Der er orden på elområdet, mens styrelsen fortsat arbejder på at følge op på flere vvs- og kloakvirksomheder.
2. Lovovervågning
Udvalget har løbende været inddraget i processen med at udarbejde lovovervågningsredegørelsen, dels ved møder og dels ved skriftlige høringer.
Jan Roed orienterede om 'Udvalget vedrørende EU-direktiver, produkter og standardisering', som især har beskæftiget sig med gas, legetøj, el, ATEX og standardisering. Jan Roed mente, at udvalget måske er for bredt.
Carsten Sørig orientede om 'Installations- og anlægsudvalget', hvor man har beskæftiget sig med AMVAB-målingen af de administrative byrder og planen om at reducere tilsynene. Udvalget har desuden arbejdet med ændringer i gasreglementet. Det bør overvejes, om de kompetencer, som aktørerne på området har, er tilfredsstillende i forhold til markedets krav.
Carsten Sørig orienterede også om 'Det rådgivende udvalg vedrørende markedskontrolforhold'. Udvalget er meget bredt funderet og har derfor diskuteret prioritering af indsatsområder, fx generel produktsikkerhed, legetøj og brandfarlighed, der prioriteres af EU og på nordisk plan. Det er vigtigt, at udvalget koncentrerer sig om de områder, som har størst sikkerhedsproblemer samt videndeler med andre myndigheder.
Poul Mikkelsen orienterede om 'Installations- og netudvalget på elområdet', som har beskæftiget sig med 'Installations- og netafdelingens' arbejde i forbindelse med resultatkontrakt, resurser og afgørelser. I udvalget har man desuden diskuteret udvalgets rolle i forhold til Sikkerhedsstyrelsen.
11. Strategiproces 2006
Søren Krøigaard foreslog at afholde et møde i foråret, efter Sikkerhedsstyrelsen har gennemført sin analyse som led i strategiprocessen, før den endelige strategi vedtages. Formanden foreslog et miniseminar, hvor strategien kunne drøftes.
12. Mødekalender 2006
Det blev besluttet, at rådet skal mødes:
- D. 3. februar i Esbjerg
- D. 13. juni hos Ole Nygaard Olsen i Gladsaxe
- D. 28-29. august hos Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg
- D. 8. november hos Christine Antorini i København
13. Eventuelt
Allan Scneidermann efterlyste at få mødebilag noget før.
Det blev besluttet, at Sikkerhedsstyrelsen skal bestræbe sig på at imødekomme dette.