Tilstedeværende den 21. september:
Ulla Röttger (formand), Christine Antorini, Annette Dragsdahl, Aksel Pedersen, Flemming Preisler, Erik F. Hyldahl, Willy Goldby, Allan Schneidermann, Søren Krøigaard, Carsten Sørig, Torben Rahbek, Bettine Aundrup, Jan Roed og Kim Truong (referent).
Tilstedeværende den 22. september:
Ulla Röttger (formand), Christine Antorini, Annette Dragsdahl, Willy Goldby, Søren Krøigaard, Carsten Sørig, Bettine Aundrup, Jan Roed, Rikke Kristiansen og Kim Truong (referent).
Fraværende:
Benedicte Federspiel, Ole Nygaard Olsen, Anita Rønne og Jesper Sandberg.
Meddelelser:
Formanden meddelte, at der var afbud fra Benedicte Federspiel, Ole Nygaard Olsen, Anita Rønne og Jesper Sandberg.
Formanden indledte med at orientere om dagens og morgendagens program.
- Godkendelse af dagsorden
- Dagsordenen blev godkendt efter bemærkninger om at flytte punkt 4: godkendelse af referat op som punkt 2.
- Godkendelse af referat
- Referatet af mødet den 2. juni 2004 blev godkendt.
- Status siden sidst
Søren Krøigaard holdt oplæg om, hvilke handlingsinitiativer og indsatsområder, der har været i fokus hos Sikkerhedsstyrelsen siden sommeren 2004.
Det første indsatsområde var udarbejdelsen af en fyrværkerihandlingsplan. Søren Krøigaard orienterede kort om baggrunden for iværksættelsen af planen, der blev uddybet i et temaoplæg på rådsmødet næste dag.
Det næste område var samarbejdet med DANAK. Søren Krøigaard kunne oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen og DANAK på et strategiseminar var nået til enighed om at gøre resultatkontrakten strategisk funderet. Kontrakten vil også indeholde nogle mål for, hvordan DANAK yder god service.
Derudover har styrelsen fået relativt få ressourcer på tre fagområder: produktsikkerhed, fyrværkeri samt akkreditering og metrologi. Sikkerhedsstyrelsen har i en redegørelse klarlagt hvilke ressourcer, der blev anvendt i opstartsfasen inden for de nævnte områder, og hvilke der forventes at være tilbagevendende i en driftsfase. Samtidig indeholder redegørelsen en vurdering af de konsekvenser det vil få, hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke får tilført de ekstra bevillinger. Redegørelsen drøftes på et halvårligt møde i Departementet.
Søren Krøigaard orienterede til sidst om indvielsen af Sikkerhedsstyrelsens nye domicil i Esbjerg. Dagen var tilrettelagt på den måde, at der blev holdt tale af ministeren, Esbjergs borgmester og Søren Krøigaard. Derefter kunne alle besøgene gå rundt og kigge på stande, der var bygget op omkring flere af Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområder.
- Perspektiv for det næste år – ministeriets arbejdsplan Krøigaard orienterede om det næste års udfordringer, fremsat i ministeriets arbejdsplan, der vil bestå af et fagligt og et organisatorisk arbejdsprogram. Som en del af det faglige arbejdsprogram vil regelforenkling og lettelse af de administrative byrder i erhvervslivet blive sat højt på dagsordenen.
Bettine Aundrup, som deltager i arbejdsgruppen for regelforenkling og lettelse af administrative byrder, berettede om, at de skiftende regeringer i mange år har talt om, at der er for mange byrder for erhvervslivet. Alene inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område er der foretaget en foreløbig måling på, at der er byrder for 11 mia. Målet er, at 25% af byrderne (svarende til kr. 2,75 mia.) skal lettes fra nu af og frem til 2010. Målet for 2005 på hele ministerieområdet er, at der skal afskaffes byrder for 300 mio. kr.
Bettine Aundrup påpegede, at de administrative byrder er vanskelige at gøre op økonomisk. Men opgørelsen er baseret på antal timer, som erhvervslivet har brugt på administration af de regler og ordninger, som styrelserne har pålagt virksomhederne.
Sikkerhedsstyrelsen er en af de styrelser, der er udpeget til at stå for de største administrative byrder, og den vil i den kommende tid kortlægge, hvordan virksomheder oplever disse. På baggrund af denne kortlægning vil der blive foretaget en vurdering af, hvilke byrder der med fordel vil kunne afskaffes, uden at det vil gå ud over sikkerheden. Den metodiske fremgangsmåde for dette kortlægningsarbejde vil blive en omfattende interviewundersøgelse af forskellige virksomheder, foretaget af et konsulentbureau.
Annette Dragsdahl gjorde opmærksom på, at DI for lang tid siden har lavet en undersøgelse af mulige administrative lettelser sammenfattet i et katalog. At regelforenkling og lettelse af administrative byrder er blevet sat eksplicit på den politiske dagsorden, blev hilst velkommen af rådets medlemmer.
På den baggrund opfordrede Ulla Röttger rådsmedlemmerne til at bidrage og deltage i dette kortlægningsarbejde, hvorved deres bagland kunne indgive forslag til hvilke administrative byrder, der kunne lettes. Arbejdet kunne koordineres ved, at rådsmedlemmerne indsamler forslag fra deres bagland og indrapporterer til enten Bettine Aundrup eller Carsten Sørig. Der blev gjort opmærksom på, at arbejdsgruppen opererer ud fra en stram tidsplan, hvilket kan gøre det vanskeligt at drøfte forslag fra rådsmedlemmer på rådsmøderne, men der håbes på, at det kan tages op til næste rådsmøde.
Som en del af det organisatoriske arbejdsprogram orienterede Søren Krøigaard om, at ministeriet arbejder målrettet på at blive en effektiv koncern. Der arbejdes blandt andet med, at der fra næste år skal opstilles offentlige og officielle servicemål. For eksempel hvor lang tid det vil tage at få en autorisation. I dag arbejder styrelserne allerede med servicemål, men det nye ligger i selve offentliggørelsen af dem.
Derudover oplyste Søren Krøiggard, at der er blevet etableret administrative fællesskaber ved navn KIT og KU. KIT er en forkortelse af koncern IT, hvor formålet vil være at lægge styrelserne IT-drift ud i en fælles enhed. KU er en forkortelse af koncernudvikling og vil beskæftige sig med koncerns fælles udviklingstiltag i forhold til organisationsudvikling og HR.
- Godkendelse af forretningsordenen
- Forretningsordenen blev godkendt med bemærkningerne om, at det tilstræbes, at referatet udsendes to uger efter rådsmødet, og at dagsordenen sendes ud senest en uge før selve mødets afholdelse.
- Godkendelse af underudvalgene
Ulla Röttger indledte dette punkt med at orientere om, at kommissorierne for udvalgene blev behandlet til sidste rådsmøde den 2. juni, og at der var enighed om at lade de enkelte udvalg arbejde videre med kommissoriet. Rådet vil få kommissorierne til endelig godkendelse.
Ulla Röttger bad de enkelte kontorchefer om kort at præsentere deres indstilling til rådet vedrørende sammensætningen af udvalgene.
Fælles for præsentationerne af de enkelte underudvalg var, at sammensætningen af udvalget var repræsenteret bredt blandt interessenterne. Næsten alle medlemsindstillinger var blevet opfyldt med undtagelse af "Autorisationsudvalget" og Installations- og Netudvalget på el-området. I forhold til "Autorisationsudvalget" blev et indstillet medlem fravalgt, dels fordi der allerede var en repræsentant fra samme interessentgruppe og dels fordi medlemmet også var indstillet til et andet udvalg. I forhold til Installations- og Netudvalget på el-området blev flere indstillede medlemmer fravalgt, alene af den grund, at der var for mange indstillede medlemmer.
Det Tekniske Sikkerhedsråd godkendte sammensætningen af udvalgene samt at formændene indstilles af udvalgenes medlemmer til endelig godkendelse i rådet.
Ulla Röttger foreslog at kalde Installations- og Netudvalget på el-området for El-installations- og Netudvalget, da det ellers vil kunne blive forvekslet med Installations- og Anlægsudvalget på gasområdet. Dette forslag var der bred enighed om.
- Lovforslag vedr. autorisationer
Formanden lagde ud med at skitsere lovforslaget vedr. lempelser i autorisationsordningerne. Dette gav anledning til to livlige og spændende diskussioner i rådet. Den ene diskussion omhandlede det sikkerhedsmæssige aspekt af ændringen i autorisationsloven. Den anden diskussion omhandlede det proceduremæssige: om hvorvidt og hvordan rådet inddrages ved lovændringer.
Flemming Preisler pointerede, at det vil være en overvejelse værd at finde balancen mellem øget konkurrence på el-installationsområdet og sikkerhed for den enkelte borger. Han mente, at balancen mellem sikkerhed og konkurrence ikke var til stede, fordi sikkerhedsdiskussionen i forbindelse med lovforslaget var trådt i baggrunden. Han mente, at det vil give øget sandsynlighed for, at der vil ske endnu flere fejl, hvis der bliver åbnet en mulighed for, at ikke-autoriserede håndværkere el. lign. med hjemmel i autorisationsloven vil kunne udføre el-installationer.
Det resulterede i en livlig debat, der også kom ind i sikkerhed i forbindelse med gør-det-selv arbejde i almindelighed.
Formanden og repræsentanter for Sikkerhedsstyrelsen var uenige i fremtidsscenariet om, at forbrugernes sikkerhed vil blive sat over styr på grund af lovforslaget. Ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering mente de, at det ville være fuldt forsvarligt at lade ikke-autoriserede håndværkere udføre el-installationer, hvor det før var forbeholdt de autoriserede. De fremførte argumenter var, at hvis borgeren, som det er nu, må udskifte fx en eksisterende stikkontakt, vil det kun være rimeligt og sandsynligvis mere sikkert, at andre ikke-autoriserede håndværkere også må gøre det.
Den sikkerhedsmæssige diskussion af lovforslaget blev herefter anskuet ud fra et bredere perspektiv. Søren Krøigaard fremførte, at han havde fuld forståelse for Flemming Preislers bekymring om, at der med lovforslaget var ved at ske en udhuling af autorisationsordningen. Han påpegede samtidig, at det handler om, at man er ved at tilføre konkurrence til byggebranchen, herunder installationsområdet. Derudover bør man også forholde sig til det kommende servicedirektiv, der skal sikre fri bevægelighed i Europa og yderligere vil forstærke konkurrencen i Europa. Disse faktorer vil sætte autorisationsordningerne under pres.
For ham var der to mulige reaktioner. Den ene var, at forskanse sig og kæmpe for en ordning, som er under massivt pres forårsaget af faktorer, der ligger uden for Sikkerhedsstyrelsens indflydelse, blandt andet servicedirektivet. Den anden var, hvis tanken blev tænkt til ende, at tage konsekvensen af den frie bevægelighed og finde ud, hvad der kan gøres for at udtænke nye måder for at skabe sikkerhed i Danmark, i god tid.
Der blev derfor foreslået at lave et temaseminar eller have et temaoplæg i Rådet om, hvordan der kan arbejdes med en fremtidig alternativ sikring af el- og VVS installationer med udgangspunkt i forskellige scenarier for de omliggende markedskræfters udvikling. Dette forslag var der stor opbakning til i rådet. Flemming Preisler var enig i, at det var nyttigt med afholdelse af et temaseminar om autorisationskonceptet og sikkerheden for den danske befolkning.
Lovforslaget om ændringer i autorisationsloven gav også anledning til en principiel diskussion om, hvorvidt og hvordan rådet skal involveres i fremtidige ændringer i loven.
Flemming Preisler påpegede, at det var uhensigtsmæssigt, at rådet ikke var blevet inddraget i det fremsatte lovforslag. Han mente, at det er vigtigt at inddrage rådet, da rådets formål blandt andet er at rådgive Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens regelvirksomhed. Dette synspunkt var der bred opbakning til i rådet.
Søren Krøigaard var enig i, at rådet bør inddrages ved lovændringer.
Han gjorde dog opmærksom på, at Sikkerhedsstyrelsen er en del af en koncern, og derfor vil der være mange initiativer fremover, som ikke er drevet af Sikkerhedsstyrelsens forvaltning af loven, men derimod drevet af mange andre indgangsvinkler. Der vil være koncernprojekter og arbejdsgrupper, der arbejder internt, og som udvælger nogle styrelser som høringspart. Derfor kan der være en tidsmæssig forskydning i fremtidige projekter, hvor det ikke vil være muligt at inddrage rådet i en tidlig fase.
Søren Krøigaard nævnte afslutningsvist, at processen for det aktuelle lovforslag måtte karakteriseres som unormal.
- Temaoplæg
Temaoplæg 1: Metrologi
Søren Krøigaard indledte med et oplæg om en strategisk vision for metrologi i Danmark. Herefter identificerede han de faktorer, der har indvirkning på arbejdet med metrologi i Danmark.
Annette Dragsdahl gav en udførlig indføring af hvilke aktører, der fandtes på metrologiområdet og påpegede, at der manglede en central koordinering mellem dem. Hun så et behov for at samle arbejdet med metrologi gennem oprettelsen af et metrologi-råd. Det kunne være en tværministeriel koordineringsgruppe, som kunne være et rådgivende organ for regeringen og samtidig sikre samarbejdet mellem offentlige og private aktører.
Det todelte temaoplæg affødte en diskussion i rådet om, hvordan det skjulte arbejde med metrologi fik en større plads på den politiske dagsorden. Et rådsmedlem kom med en idé om at se på metrologi i forhold til en forbrugersynsvinkel som: "Bliver du snydt, når du tanker benzin", for at skabe opmærksomhed. Han advarede mod at gøre informationen om metrologi alt for teknisk og fagligt, da det ville miste sin slagkraft.
Temaoplæg 2: Fyrværkerihandlingsplan
Carsten Sørig holdt et oplæg om fyrværkeri og fortalte om baggrunden for iværksættelsen af fyrværkerihandlingsplanen. Baggrunden var, at der er registreret en stigende anvendelse af fyrværkeri, at fyrværkeri er blevet kraftigere, 4 dødsfald i 2004 og 550 ulykker, hvoraf 12% medførte hospitalsindlæggelser. På denne baggrund har Sikkerhedsstyrelsen udarbejdet en fyrværkerihandlingsplan, der indeholder konkrete kortsigtede handlingsinitiativer rettet mod nytår 2004 samt initiativer, der vil kræve en vedholdende og langsigtet indsats for at imødekomme udviklingen på fyrværkeriområdet.
Oplægget afstedkom en diskussion i rådet om, hvilke succeskriterier der kunne opstilles for en effektiv indsats på fyrværkeriområdet. Nogle af rådsmedlemmerne gav udtryk for, at det vil være farligt at have som succeskriterium, at der skal være 0 dødsfald, da et sådan succeskriterium vil være dømt til fiasko på forhånd af pressen. Af samme årsag skal der trædes varsomt, når der opstilles succeskriterier, da det altid er en afvejning af, hvad der reelt kan opnås med de virkemidler, som realistisk kan søsættes.
På baggrund af en spændende diskussion, affødt af temaoplægget, opfordrede Søren Krøigaard til, at der efter hvert temaoplæg også var mulighed for debat ud over rådsmøderne. Det kunne for eksempel ske ved, at rådsmedlemmerne løbende blev holdt orienteret pr. mail og derfor havde mulighed for at komme med input uden for de fastlagte rådsmøder.
Temaoplæg 3: Sikkerhedsstyrelsens kommunikationsstrategi
Rikke Kristiansen holdt et oplæg om Sikkerhedsstyrelsens kommunikationsstrategi, hvor fokus var tryghed i hjemmet.
Rikke Kristiansen oplyste desuden, at kernemålgruppen for kommunikationsindsatsen er børnefamilier i egen bolig, da det er denne gruppe, som i stort omfang udfører gør-det-selv-arbejde. Sikkerhedsstyrelsen kommunikerer både direkte til denne målgruppe gennem kampagner, profilaviser m.m., og indirekte gennem pressen. Derudover vil Sikkerhedsstyrelsen styrke kommunikationen gennem ambassadører såsom detailhandlen, vvs- og elinstallatører samt producenter og importører.
Oplægget om kommunikationsstrategien afstedkom endnu en spændende diskussion om, hvordan Sikkerhedsstyrelsen kunne være sikker på, at de udvalgte ambassadører også så sig selv som ambassadører. Hvis den nævnte målgruppe skulle nås, var det derfor vigtigt, at ambassadørkorpset også kunne identificere sig med de opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen udfører. Derfor lå der også en informationsforpligtigelse over for ambassadørerne, der således, kompetent, kunne videregive budskaberne og rådgive om dem. Rikke Kristiansen påpegede, at en vigtig del af strategien er direkte kommunikation til ambassadørerne.
Et af rådmedlemmerne påpegede, at rådsforsamlingen rummede store potentialer for en medvirken til at opbygge og udbrede kendskabet til denne ambassadørtankegang via deres bagland. Denne idé var der bred opbakning om i rådet.
-
Eventuelt
Der var ingen punkter.
Formanden takkede for et godt møde med gode diskussioner og ser frem til rådsmødet den 15. november 2004, kl. 10-13, Gothersgade 160.