Produktsikkerhed Fyrværkeri Gas og vvs El

Produkter til børn og babyer

Det er en god idé selv at tjekke legetøjet, inden du giver det til dit barn. Vi har derfor lavet en lille liste med gode råd om, hvad du bør se efter, når du køber legetøj:
  • Er legetøjet lavet solidt?
  • Er der skarpe kanter, som barnet kan skære eller stikke sig på?
  • Har legetøjet en snor med håndtag, der er over 22 cm lang? Snoren kan danne en løkke, og barnet risikerer at blive kvalt.
  • Er legetøjet CE-mærket?
  • Er mærkning, advarsler og vejledninger skrevet på dansk?
  • Passer legetøjet til barnets alder og udviklingstrin?
  • Sidder øjne, knapper og andre smådele på legetøjet godt fast?
  • Kan legetøjet bestå "legetøjstesteren"?

Offentliggørelse af farligt legetøj og produkter til børn og babyer:

Læs mere om farligt legetøj og produkter til børn og babyer på hjemmesiden

Udstyr
Det er vigtigt at tænke sikkerhed ved køb af udstyr til børn og babyer så som barnevogne, barnesenge, kravlegårde, trappegitre, barnestole, pusleborde, bæreseler og lignende.
Nedenfor er nogle generelle spørgsmål som man bør stille sig ved køb af udstyr til småbørn og babyer:

  • Er mærkning, advarsler og brugsanvisninger på et forståeligt sprog? Det er vigtigt, at der medfølger brugsanvisninger og at disse nøje følges, da en eventuel fejlmontering og brug kan få alvorlige følger?
  • Er produktet konstrueret solidt?
  • Er der skarpe kanter hvor barnet kan skære sig, stikke sig på eller hænge fast i?
  • Er der åbninger som kan udgøre en risiko for kvælning af barnet?
  • Er der steder hvor der er fare for at barnet kan falde ud fra?
  • Er der bevægelige dele som barnet kan klemme sig på?
  • Sidder smådele godt fast?
  • Passer produktet til barnets alder, størrelse og udviklingstrin?

Sikkerhedsstyrelsen har endvidere udgivet håndbogen Børns sikkerhed, som blandt andet indeholder gode råd og anbefalinger til imødegåelse af ulykker. Du kan få håndbogen gratis hos Sikkerhedsstyrelsen.

Link til håndbogen Børns sikkerhed

Sidst opdateret: 10-jan-2011 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top