Produktsikkerhed Fyrværkeri Gas og vvs El

Brandrisiko ved ældre køleskabe og frysere

Sikkerhedsstyrelsen har undersøgt 52 brande forårsaget af køleskabe eller frysere, i en periode fra slutningen af 2004 til begyndelsen af 2006.

Undersøgelsen viste, at en stor del af brandene skyldes fejl i PTC-startere, der er monteret udvendigt på kompressorer i køleskabe eller frysere.

I alt 37 ud af de 52 undersøgte kunne med sikkerhed relateres til fejl, der har forårsaget elektrisk lysbue i PTC-starterne. De øvrige fordelte sig med fejl ved termostater eller termoudløsere, fejl i kontrolpanel, fejl ved kondensatorer samt varmepåvirkning fra kompressorer. PTC-startere er en slags relæ med en indbygget modstand der aktiveres, når køleskabets eller fryserens kompressor starter op.

De undersøgte brændte køleskabe og frysere med fejl i PTC-starterne var af ældre modeller, produceret før 1995.
I samarbejde med fabrikanten af kompressorerne har vi fundet frem til, at der hovedsageligt er tale om PTC-startere på ældre Danfoss kompressorer.

I Danmark har Sikkerhedsstyrelsen i 2005 registreret 45 brande forårsaget af køleskabe eller frysere.

Relevante links:

Sidst opdateret: 12-aug-2009 Tilbage
Kontaktperson: webmaster Til top